Til vi ses igen
Vil I ikke nok komme tilbage?
Fra »En uvurderlig arv«, Stjernen, jan. 1993, s. 82-84.
Vi står med åbne arme. Vi har brug for jeres hjælp.
De, der har taget anstød eller har mistet interessen [for Kirken] eller som af andre årsager har vendt sig bort, opfordrer vi til at slutte sig til os igen. De trofaste medlemmer med alle deres fejl og mangler, stræber ydmygt efter at gøre Guds hellige værk verden over. Vi har brug for jeres hjælp mod mørkets magter, der er så fremherskende i dagens verden. I kan stilne alle sjælens dybeste længsler ved at blive en del af dette værk. I kan finde den personlige tryghed, der findes ved at søge de hellige ting, der hører Gud til. I kan nyde de velsignelser og pagter, der forordnes i de hellige templer. I kan finde mening og formål med jeres liv, selv i denne ugudelige verden, som vi lever i. I kan finde karakterstyrke, så I kan handle på egen hånd og ikke blot blive behandlet (se 2 Ne 2:26).
For nogle få år siden kom Kirkens Første Præsidentskab med denne invitation:
»Vi er opmærksomme på nogle, der er inaktive, på andre, der er blevet kritiske og tilbøjelige til at finde fejl, og på dem, der er blevet udelukket af fællesskabet eller Kirken på grund af alvorlige overtrædelser.
Vi rækker ud til dem alle i kærlighed. Vi er ivrige efter at tilgive i samme ånd som ham, der sagde: ›Jeg, Herren, tilgiver, hvem jeg vil, men af jer forlanges det, at I tilgiver alle mennesker‹ (L&P 64:10).
Vi opfordrer Kirkens medlemmer til at tilgive dem, der har forurettet dem. Til dem, som ikke længere er aktive eller er blevet kritiske, siger vi: ›Kom tilbage. Kom tilbage og tag for jer ved Herrens bord, og nyd igen de søde og mættende frugter i de helliges fællesskab.‹
Vi tror, at mange har [ønsket] at vende tilbage, men føler sig akavede ved at gøre det. Vi forsikrer jer om, at I vil blive mødt med åbne arme og villige hænder til at hjælpe jer« (Church News, 22. dec. 1985, s. 3)
… Jeg genfremsætter oprigtigt og ydmygt denne anmodning. Og vi står med åbne arme.