Ærlighed er en guddommelig standard
Ældste Neil L. Andersen
De Tolv Apostles Kvorum
Fra talen, »Honesty – The Heart of Spirituality«, som blev holdt på Brigham Young University den 13. september 2011. Vil I læse hele den engelske tekst, så gå ind på speeches.byu.edu.
For en sand kristen er ærlighed selve kernen i åndelighed.
Illustration: Simone Shin
Guds, vor Faders, og hans Søns, Jesu Kristi, selve væsen er absolut, fuldkomment og helt ærligt og sanddru. Vi er Guds sønner og døtre. Det er meningen, at vi skal blive, som han er. Vi stræber efter at være helt ærlige og oprigtige ligesom Faderen og hans Søn. Ærlighed beskriver Guds karakter (se Es 65:16), og derfor er ærlighed selve kernen i vores åndelige udvikling og for vores åndelige gaver.
Jesus sagde: »Jeg er vejen og sandheden og livet« (Joh 14:6; se også Joh 18:37; L&P 84:45; 93:36).
Herren spurgte Jereds bror: »Tror du de ord, som jeg vil tale?«
Jereds bror svarede: »Ja, Herre, jeg ved, at du taler sandhed, for du er en sanddru Gud og kan ikke lyve« (Eter 3:11, 12).
Og her er Frelserens egne ord: »Jeg er sandhedens Ånd« (L&P 93:26; se også v. 24). »Jeg siger jer sandheden« (Joh 16:7; se også v. 13).
På den anden side bliver Satan beskrevet som faderen til løgne: »Og han blev Satan, ja, Djævelen, faderen til alle løgne, så han kunne bedrage og forblinde mennesker og føre dem fangne efter sin vilje, ja, så mange, som ikke vil lytte til min røst« (Moses 4:4).
Jesus sagde: »Djævelen … står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen« (Joh 8:44; se også L&P 93:39).
Frelseren revsede konstant dem, der gav udtryk for en ting offentligt, men som nærede noget helt andet i hjertet (se Matt 23:27). Han roste dem, der levede uden svig (se L&P 124:15). Kan I se den skærende forskel? På den ene side finder vi løgn, svig, hykleri og mørke. På den anden side finder vi sandhed, lys, ærlighed og retskaffenhed. Herren trækker en skarp skillelinje.
Præsident Thomas S. Monson har sagt:
»Hvor Kirkens og samfundets standarder engang var noget nær forenelige, så er der nu et dybt svælg mellem os, og det vokser sig større …
Menneskehedens Frelser sagde om sig selv, at han var i verden, men ikke af verden (se Joh 17:14; L&P 49:5). Vi kan også være i verden uden at være af verden, når vi afviser usande koncepter og falske lærdomme og forbliver tro mod det, Gud har befalet.«1
I verden siges det, at det er svært at definere sandhed og ærlighed. Det betragtes som humoristisk at lyve lejlighedsvist, og man undskylder hurtigt såkaldte »uskyldige« løgne. Kontrasten mellem rigtigt og forkert udviskes, og konsekvenserne af uærlighed minimeres.
Derimod må vi for konstant at kunne modtage Sandhedens Ånd – Helligånden – fylde vores liv med sandhed og ærlighed. Efterhånden som vi bliver helt ærlige, vil vores åndelige øjne åbnes for større lys.
Det er let at se, hvordan denne åndelige styrke fremmer indlæringen i et klasseværelse. Men ser I også, hvordan dette princip angår vigtige beslutninger om, hvordan I bruger jeres tid, hvem I bruger den med, og hvordan I udformer jeres liv?
Forpligt jer til at være ærlige
I kan ikke skille den åndelige gave af sandhed, som I behøver og ønsker, fra at være en ærlig og sanddru person. Den sandhed, I søger, er knyttet til den person, I er. Lys, åndelige svar og himmelsk vejledning er uløseligt knyttet til ens personlige ærlighed og integritet. Meget af den varige tilfredshed i livet kommer i takt med, at man konstant højner sin indsats for at være et ærligt menneske.
Roy D. Atkin har fortalt følgende historie:
»Efter en række studerende var faldet fra i løbet af mit første år på universitetet, blev konkurrencen mere udtalt på mit tandlægestudie. Alle arbejdede hårdt for at ligge i top i klassen. Efterhånden som konkurrencen blev mere intens, besluttede nogle af de studerende sig for at vejen til succes lå i at snyde. Dette foruroligede mig meget …
Jeg vidste, at jeg ikke kunne snyde. Mit ønske om at stå ret for Gud var større end mit ønske om at blive tandlæge.
I løbet af mit tredje studieår blev jeg tilbudt en kopi af en prøve i et vigtigt fag. Det betød jo selvfølgelig, at nogle af mine studiefæller ville kende til spørgsmålene på forhånd. Jeg afslog tilbuddet. Da vi fik den bedømte prøve tilbage, lå klassens gennemsnit ekstremt høj, hvilket fik min karakter til at virke lav. Læreren bad om at tale med mig.
›Roy,‹ sagde han, ›du plejer at klare dig godt til prøverne. Hvad skete der?‹
Så sagde jeg: ›Sir, hvis du vil uddele en prøve næste gang, som du aldrig har givet før, så tror jeg, at du vil se, at jeg klarer mig godt.‹ Han sagde ikke noget.
Vi fik uddelt en anden prøve i den samme klasse. Da prøven blev delt ud, kunne man høre nogle jamre sig. Det var en helt ny prøve, som læreren aldrig havde givet før. Da vi fik den tilbage i rettet form, fik jeg en af de højeste karakterer i klassen. Siden da var alle prøver helt nye.«2
Eftersom vi er Kristi disciple, vokser den guddommelige standard for ærlighed i os. Kong Benjamins formaning i Mormons Bog til at aflægge »det naturlige menneske« (Mosi 3:19) kan også betragtes som en opfordring til at være mere ærlig og sanddru.
Paulus rådede efeserne således: »I skal aflægge det gamle menneske … og … I skal fornyes i sind og ånd.« Derefter gav han dem et specifikt råd om at blive et nyt »menneske«, og det første, han bad dem om at gøre i den forbindelse, var at lægge »løgnen bort og tal[e] sandhed med hinanden« (se Ef 4:22-25; se også Kol 3:9; 3 Ne 30:2).
Jeg kan godt lide denne definition på ærlighed: »Ærlighed er at være helt sanddru, oprigtig og retskaffen.« Integritet er også at have »moralsk mod til at handle i overensstemmelse med [sin] viden om, hvad der er rigtigt og forkert.«3
Præsident James E. Faust (1920-2007), andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, fortalte engang om, da han søgte ind på en officersskole i den amerikanske hær. Han sagde:
»Jeg blev indkaldt til et forfremmelsesnævn. Mine kvalifikationer var få, men jeg havde gået på college i to år, og jeg havde gennemført en mission for Kirken i Sydamerika.
Spørgsmålene, jeg blev stillet ved dette forfremmelsesnævn for officerer, tog en meget uventet drejning. Næsten alle handlede om min tro. ›Ryger du?‹ ›Drikker du?‹ ›Hvad mener du om andre, som ryger og drikker?‹ Jeg havde ikke svært ved at besvare disse spørgsmål.
›Beder du?‹ ›Mener du, at en officer bør bede?‹ Officeren, som stillede disse spørgsmål, var en hårdfør karrieresoldat. Han så ikke ud, som om han bad så ofte … Jeg ønskede virkelig at blive officer …
Jeg besluttede mig for ikke at svare undvigende. Jeg indrømmede, at jeg bad, og jeg mente, at officerer kunne søge guddommelig vejledning, som nogle virkelig store generaler havde gjort …
Flere interessante spørgsmål fulgte. ›Bør moralen i tider med krig ikke være mere lempelig? Retfærdiggør krigens stress ikke, at soldaterne gør noget, som de ikke ville gøre derhjemme under normale omstændigheder?‹
… Jeg formodede, at de mænd, som stillede mig de spørgsmål, ikke efterlevede de standarder, som jeg var opdraget med. Der fløj en tanke igennem mit hoved om, at jeg måske kunne sige, at jeg havde min tro, men at jeg ikke ønskede at påtvinge andre den. Men jeg så mange af de ansigter for mig, jeg som missionær havde undervist i kyskhedsloven. Til slut sagde jeg blot: ›Jeg tror ikke, at der er en dobbeltstandard for moral.‹
Jeg forlod høringen overbevist om, at disse hårdføre officerer bestemt … ville give mig en lav bedømmelse. Nogle få dage senere blev resultaterne slået op, og til min overraskelse havde jeg bestået. Jeg var i den første gruppe, som blev overflyttet til officersskolen!«
Præsident Faust indså da, hvordan små beslutninger kan have store konsekvenser og sagde: »Dette var en af de kritiske korsveje i mit liv.«4
Ærlighed, integritet og sandhed er evige principper, som i væsentlig grad former vores tilværelse her på jorden og afgør vores evige skæbne. For en sand kristen er ærlighed selve kernen i åndelighed.
Stå ved jeres ord
Ærlighed påvirker enhver del af ens daglige liv, men lad mig komme med et par specifikke eksempler. Fra min studietid kan jeg huske, da Dallin H. Oaks, som dengang var rektor for Brigham Young University, nu er han medlem af De Tolv Apostles Kvorum, delte dette citat af Karl G. Maeser med os: »Mine unge venner, jeg er blevet spurgt om, hvad jeg mener med æresord. Det skal jeg sige jer. Anbring mig bag fængselsmure – stenmure, der er nok så høje, tykke eller dybt forankret i jorden – og der er en mulighed for, at jeg på en eller anden måde bliver i stand til at undslippe. Men stil mig på et gulv og tegn en kridtstreg omkring mig og få mig til at give mit æresord på, at jeg aldrig vil overtræde den. Kan jeg så komme ud af den cirkel? Nej, aldrig! Jeg måtte dø først.«5
Nogle gange opfylder vi nogle forpligtelser, fordi vi har indvilliget i at opfylde dem. Der vil være situationer i livet, hvor man vil være fristet til at se bort fra den aftale, man har indgået. Til at begynde med indgik man måske aftalen på grund af noget, man ønskede sig til gengæld. Senere ændrer omstændighederne sig måske, og så har man ikke længere lyst til at opfylde betingelserne i aftalen. Lær nu, at når I giver jeres ord, når I lover noget, når I skriver under på noget, så binder jeres personlige ærlighed og integritet jer til jeres ord, forpligtelse eller aftale.
Hvor er vi taknemlige for, at I tror på at »være ærlige« (TA 1:13), at I fortæller sandheden, at I ikke snyder til en eksamen, plagierer en opgave eller bedrager hinanden. Herren har fortalt os:
»Og sandhed er kundskab om alt, som det er, og som det var, og som det skal blive;
og hvad der er mere eller mindre end dette, er den Ondes ånd, han som var en løgner fra begyndelsen« (L&P 93:23-24).
Vores udfordring kommer ofte i form af »det spiller da ingen rolle« – de små fristelser, der ligger lige på kanten af at være helt ærlig. Under mit første år på universitetet havde jeg et citat, som præsident David O. McKay (1873-1970) ofte citerede, hængende over mit skrivebord. Der stod: »Livets store slag står i sjælens stille kamre.«6
Hvordan tror I, Herren har det, når vi træffer svære valg, der involverer ærlighed? Der er en enorm åndelig kraft i at forblive sanddru og ærlig, selv når konsekvenserne af jeres ærlighed kan synes at blive en ulempe. I vil alle møde sådanne situationer. Disse afgørende øjeblikke vil afprøve jeres integritet. Når I vælger ærlighed og sandhed, så vil I – uanset om situationen udvikler sig, som I håber eller ej – opdage, at disse vigtige korsveje bliver bærende søjler i jeres åndelige udvikling.
»Vær retfærdige i mørket«
Præsident Brigham Young (1801-1877) sagde engang: »Vi må lære at være retfærdige i mørket.«7 En udlægning af denne vending er, at vi må lære at være ærlige, når ingen vil vide, om vi er uærlige. Jeg udfordrer jer til også »at være retfærdige i mørket.« Vælg den kurs, som Frelseren selv ville have valgt.
Digteren Edgar A. Guest skrev:
Jeg ønsker ikke at skulle forstille mig,
holde på en masse hemmeligheder om mit sande jeg
og narre mig selv til i min færden
at tro, at ingen andre ved det i verden.8
Husk profeten Joseph Smiths smukke ord: »Jeg vidste det, og jeg vidste, at Gud vidste det, og jeg kunne ikke fornægte det, ej heller vovede jeg at gøre det, i det mindste vidste jeg, at jeg ved at gøre det, ville forsynde mig imod Gud og komme under fordømmelse« (JS–H 1:25).
Der er et pres for at opnå noget, pres for at få høje karakterer, pres for at finde beskæftigelse, pres for at finde venner, pres for at behage andre, pres for at bestå. Lad ikke det pres knække jeres integritet eller karakter. Vær også ærlige, når konsekvensen af det synes at ville gå jer imod. Bed om større ærlighed, tænk over hvilke områder, som Herren kunne ønske, at I var mere ærlige på, og hav modet til at tage de fornødne skridt til at løfte jeres ånd til et højere niveau af beslutsomhed for at være helt ærlige.
Præsident Monson har rådet os således: »Må vi være eksempler på ærlighed og integritet overalt, hvor vi kommer, og i alt, hvad vi gør.«9 I kan eventuelt overveje at placere dette råd fra Herrens profet et sted, hvor I kan se det ofte.
Ældste Oaks har givet dette råd: »Vi bør ikke være tolerante over for os selv. Vi bør være styret af kravet om sandhed.«10 Vær kompromisløse over for jer selv. Frelseren sagde: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig« (Matt 16:24).
Jeg vil slutte, hvor jeg begyndte. Vor himmelske Faders og hans Søns, Jesu Kristi, selve væsen er absolut, fuldkomment og helt ærligt. Jeg vidner om, at vor himmelske Fader og hans elskede Søn lever. De kender jer personligt. De elsker jer. Jeres skæbne som Guds søn eller datter er at blive som dem. Vi er Herren Jesu Kristi disciple. Lad os vise modet til at følge ham.