Beslutningen om at være trofast

Ældste Enrique R. Falabella

De Halvfjerds

Disse fire beslutninger kan være meget gavnlige for jer.

En af de største udfordringer, jeg havde som barn, da jeg voksede op i Guatemala, var fattigdom – åndelig fattigdom, fordi vi ikke kendte til evangeliet, og timelig fattigdom på grund af mangel på penge. Min mor døde, da jeg var fem år, hvilket gjorde, at min far stod alene med fire små børn, han skulle tage sig af. Eftersom min far ønskede at holde sammen på os, måtte han uddelegere nogle huslige pligter til os børn.

Jeg var den ældste og fik til opgave at forberede frokost og aftensmad til familien hver dag. Til at begynde med var det svært, men jeg lærte at lave lidt mad. Min far gav mig hver dag 25 cents til at købe mad for. Så købte jeg et pund bønner for 6 cents og et pund ris for 7 cents. Så købte jeg kul for 5 cents, som jeg skulle bruge til at koge det hele, og for to cents pindebrænde og tortillas for 5 cents. Det gjorde jeg hver dag, og hver dag spiste vi tortillas med ris og bønner. Selv dengang var 25 cents ikke mange penge, men vi klarede os nogenlunde.

Udfordringen var, hvordan vi skulle bryde fattigdommens greb. Og det handler i bund og grund om beslutninger – valget om at gøre noget bedre med mit liv. Som individer træffer vi altid beslutninger, selv når vi ikke tror, at vi gør det. Vi vælger for eksempel at tro. Sommetider kan vi føle os forvirrede, når vi står mellem det, verden lærer os, og det, Jesus Kristus lærer os. Men den bedste kilde til vejledning i vores liv er Jesu Kristi lære. Da jeg traf beslutninger på basis af den lære, kunne jeg føle Herrens hånd i mit liv.

Jeg vil gerne fortælle jer om fire beslutninger, der har haft en afgørende betydning for mit liv. Hvis I træffer de samme beslutninger og holder fast i dem, vil de også være en velsignelse for jer: (1) beslutningen om at blive døbt, (2) beslutningen om at tro på Jesus Kristus og forblive aktiv i Kirken, (3) beslutningen om at stole på Herrens løfter og (4) beslutningen om at være trofast og følge profeternes råd.

Beslutningen om at blive døbt

Da jeg var 12 år, begyndte missionærerne at undervise mine søskende og jeg. Til at begynde med deltog min far ikke. Han sad bare i det bagerste rum bag et gardin og lyttede. Men så læste han en pjece fra Kirken, der beskrev, hvordan en mand og en kvinde, der var viet med den rette myndighed, kunne leve sammen for evigt. Det fangede hans opmærksomhed, for selvom hans kone var død, ville han gerne være sammen med hende igen. Da han fandt ud af det, besluttede han sig for at blive døbt. Og hele familien blev døbt.

Det nyvundne evangeliske perspektiv hjalp mig til at se, at det var muligt at opnå bedre ting i livet, hvis jeg anvendte det og var lydig. Jeg traf en personlig beslutning om, at jeg ville gøre det, der var nødvendigt for at blive på Herrens vej.

Beslutningen om at tro på Jesus Kristus og forblive aktiv i Kirken

Jeg husker specifikt, at jeg gav det løfte en dag, jeg sad i kirken og ventede på, at et dåbsmøde skulle begynde. Da jeg sad og grundede over Kristi lære, fik jeg en stærk følelse af glæde, der sagde mig, at alt, jeg havde lært af missionærerne, var sandt. I det øjeblik lovede jeg i al stilhed Gud, at jeg altid ville sætte min lid til ham og forblive aktiv i hans kirke hele mit liv, hvis det indebar, at jeg fortsat ville føle den glæde, der kommer fra Helligånden. For mig indebar det løfte ikke blot at komme i kirke hver uge, men også at sætte min lid til Herrens lære, skrifterne, de levende profeter og i særdeleshed min Frelser, Jesus Kristus.

Beslutningen om at stole på Herrens løfter

Det var relativt tidligt i mit liv, at jeg traf denne vigtige beslutning om at stole på Herrens løfter. Siden da har min beslutning vist sig at være meget gavnlig for mig. Når som helst tvivlen har meldt sig eller der er dukket et spørgsmål op, har jeg været i stand til at tænke tilbage på det løfte, jeg gav, og jeg har grundlagt mit liv på den forpligtelse. En tidlig beslutning om at holde standarderne kan hjælpe jer til at træffe de rette valg, når tvivlen eller problemerne melder sig.

Jeg havde en mindeværdig oplevelse, da jeg var studerende. Jeg har altid arbejdet hårdt i skolen for at lære og forberede mig på fremtiden. Jeg vidste, at skulle jeg ud af fattigdommen, var jeg nødt til at skabe mig en karriere, der kunne åbne for nye muligheder i livet. Jeg vidste også, at for at få en sådan karriere var jeg nødt til at fokusere på min uddannelse.

Selvom uddannelse var vigtig for mig, traf jeg det personlige valg ikke at studere om søndagen. Som medlem af Kirken vidste jeg, at Herren har sagt, at sabbatten er hans og ikke vores dag. Jeg prøvede på at træffe meningsfulde valg om, hvad jeg skulle gøre på denne særlige dag. Men selv efter jeg havde truffet denne beslutning, blev jeg til tider fristet til at bøje min egen regel, især når jeg havde en eksamen, som nærmede sig. Jeg tænkte måske: »Det er ikke så slemt, det er jo bare mit studie. Jeg kan gå i kirke om formiddagen og studere om eftermiddagen og aftenen.«

Men når jeg huskede på det løfte, jeg havde givet om at forblive aktiv og trofast mod Herrens profeters råd, blev det meget lettere at holde fast i min beslutning om ikke at studere om søndagen og i stedet bruge Herrens dag til tjeneste og til at mindes ham. Jeg havde allerede besluttet at være trofast, så for mig var det blot et spørgsmål om at tolke, hvad Herren havde sagt om sabbatsdagen og anvende de råd, så godt jeg kunne i mit liv.

I sidste ende klarede jeg mine studier godt og fik en god karriere, der hjalp mig til at kunne sørge for min familie. Jeg ved, at fordi jeg holdt mit løfte til Herren, har han velsignet mig til at kunne skabe et bedre liv.

Beslutningen om at forblive trofast og følge profeternes råd

For enhver af os er det at forblive trofast over for Herren et spørgsmål om at afgøre, i hvilken grad vi personligt tror på, at Jesus er Kristus, at dem, der skrev skrifterne, var inspireret af Gud, og at Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum virkelig er Guds tjenere. Når man ved, at åbenbaring gives i vor tid, og at profeterne er kaldet af Gud, bliver det lettere at være trofast mod evangeliet, når man støder på vanskeligheder.

Hvis I kan udvikle den slags tillid, vil I aldrig blive besværet af tvivl om, hvorvidt adfærd eller aktiviteter er passende eller ej. Alle disse overvejelser vil blive besvaret, når I søger svar gennem skrifterne, Ånden og profeterne – Herrens salvede tjenere.