Det ødelagte krybbespil
Illustration: Rose Datoc Dall
Som barn kunne jeg ikke vente til det blev jul. Når min mor hev kasserne med julepynt frem, vidste mine fem brødre og jeg, at nu var det jul. Vi satte altid juletræet op sammen som familie. Jeg kan stadig huske det håndlavede pynt og de mange skinnende glaskugler.
En del af oppyntningen ordnede min mor dog selv. Min mormor havde lavet et smukt krybbespil i hvidt porcelæn til min mor. Hvert år satte mor det krybbespil på den store kaminhylde i stuen. Jeg elskede at sidde og se hende sætte de forskellige figurer på plads. Under hver figur satte hun et lille hvidt lys fra en lyskæde. Hun satte den ene ende af lyskæden fast med tape på kaminhylden for at sikre dem, og så satte hun kæden i stikkontakten bag en stol i hjørnet. Det var et smukt syn, når der kom lys på!
En aften op mod jul blev mine brødre lidt støjende. De ældste jagtede min lillebror. Midt i deres jagt gemte han sig bag stolen i hjørnet ved kaminhylden. Da mine brødre fandt ham, for han op for at undslippe, men hans fod fik fat i den lyskæde, der lå under krybbespillet. Det lille stykke tape kunne ikke stå imod den kraft, hans fod ramte med. Det skøre porcelænskrybbespil faldt ned fra hylden og ramte de røde mursten nedenfor, hvor det gik i stykker.
Mor kom løbende ind i stuen. Da hun så, hvad der var sket, brast hun i tårer og gik ind på sit værelse. Hun vidste, at det var et uheld, men skaden var sket.
Da vi alle var blevet lagt i seng den aften, fandt far kosten og fejebakken frem og fejede omhyggeligt alle skårene op. Så blev han oppe hele natten for at lime stykkerne sammen.
Krybbespillet har stadig nogle ar. Koen mistede et øre. Den ene vise mand mangler et stykke af sit ansigt. En af hyrderne er mere lim end porcelæn visse steder. Men på mirakuløs vis blev de knuste figurer lappet sammen.
Mormor tilbød at lave et nyt krybbespil, men det afslog mor. Hun sagde, at hendes krybbespil betød endnu mere for hende nu. Det var blevet et symbol på hendes kærlige ægtemands hengivenhed og en påmindelse om vor kære Frelser.
Når vi hver især får lavet kludder i dette liv, går vi måske også i stykker på en måde. Vi kan tilmed føle os så knuste, at det ikke går at klinke skårene. Men vi har en Frelser, så vi kan blive helet igen i hans kærlige hænder.