Primaryhæfter og fællestid
Anvisninger til fællestid og til børnenes nadvermødeprogram


Anvisninger til fællestid og til børnenes nadvermødeprogram

Kære primarypræsidentskaber og musikledere.

Skrifterne er Guds ord. Når I bønsomt studerer skrifterne og anvender de principper, der findes i dem og i dette oplæg, er I åndeligt forberedte på at undervise børnene i Jesu Kristi evangelium i jeres Primary. I vil også være i stand til at anvende skrifterne, så I kan hjælpe børnene til at forstå de principper i evangeliet, som der undervises i i år, som fx vor himmelske Faders plan, Jesu Kristi mission, profeternes rolle, Kirkens genoprettelse samt templets velsignelser. Skrifterne hjælper jer med at indbyde Ånden i jeres Primary og skabe et miljø, hvori børnene kan føle Helligåndens påvirkning. Den påvirkning hjælper hvert primarybarn til at kunne sige: »Jeg ved, skrifterne er sande.«

Tak for jeres trofaste tjeneste. Vi beder for jer og stoler på jeres evne til at elske børnene og undervise dem i Jesu Kristi evangelium.

Primarys hovedpræsidentskab

Anvisninger for fællestid

Evangelisk vejledning

Anvend dette hæfte, når I forbereder jer på en 15-minutters lektion hver uge i fællestiden. I kan supplere de ugentlige lektioner med andre kirkegodkendte materialer, som fx Friend eller børnesiderne i Liahona. Følgende retningslinjer er en hjælp til at planlægge og fremlægge lektionerne.

Elsk dem, I underviser. Vis jeres kærlighed til børnene ved at lære deres navne at kende og være opmærksomme på deres interesser, talenter og behov.

Undervis i læresætningerne ved Ånden. Bed om vejledning, når I forbereder lektioner, og stræb efter at styrke jeres vidnesbyrd om de principper, I underviser i. Det vil hjælpe jer til at undervise ved Ånden.

Skab et godt indlæringsmiljø. Hensigten med dette hæfte er ikke alene at hjælpe jer til at vide, hvad I skal undervise i, men også hvordan I skal undervise og skabe et godt indlæringsmiljø. I kan undervise mere effektivt i evangeliet, når I gør følgende tre ting i hver lektion:

  1. Præsenter læresætningen. Præsenter den læresætning, som børnene skal lære, tydeligt. Overvej måder, hvorpå det kan gøres mundtligt og visuelt (se eksempler herpå i den første uges lektion i marts og i juli).

  2. Frem forståelsen. Vær sikker på, at børnene får en dybere forståelse af læresætningen gennem forskellige undervisningsmetoder, der engagerer dem i at lære, fx ved at synge, lave rollespil og læse i skrifterne.

  3. Styrk anvendelsen. Giv børnene muligheder for at anvende læresætningen i deres dagligdag. Overvej, hvordan de kan udtrykke følelser om eller sætte sig et mål i forbindelse med læresætningen.

Dette hæfte indeholder hele lektioner til nogle uger i året. Der er forslag og forkortede lektioner til andre uger. Supplér disse forslag med nogle af jeres egne. I kan få ideer ved at læse andre lektioner i dette hæfte. I måneder med fem søndage kan I anvende den femte søndag til repetition af tidligere lektioner. Ånden kan vejlede jer, når I planlægger og forbereder aktiviteter til lektionerne.

Arbejd sammen med musiklederen, når I forbereder jeres lektioner. Sange hjælper til at understøtte den lære, der undervises i. I kan lejlighedsvis indbyde lærere og deres klasse til at hjælpe jer med at tage en del af undervisningen i evangeliet.

I nogle lektioner foreslås det at invitere gæstetalere til at deltage i Primary. I bør indhente biskoppens eller grenspræsidentens tilladelse, før I inviterer disse personer til at deltage.

Med lektionerne følger der adskillige undervisningstip som hjælp til at forbedre jeres evne til at undervise. Lektionerne indeholder også billeder, der illustrerer, hvordan en aktivitet ser ud. Selv om det er vigtigt at udvikle undervisningsfærdigheder, er det jeres egen åndelige forberedelse og vidnesbyrd, der indbyder Ånden til at bekræfte disse lærdomme i børnenes hjerte.

Sangperiode

Musik i Primary bør skabe en ærbødig atmosfære, undervise i evangeliet og give børnene mulighed for at føle Helligåndens indflydelse og den glæde, der ligger i at synge. En periode på 20 minutter i fællestiden bør afsættes til at synge og undervise i sang. Det sikrer, at I har tid nok til at lære børnene nye sange og hjælpe dem til at finde glæde ved at synge.

Dette hæfte indeholder en ny sang, som børnene skal lære i år (se s. 28). Det indeholder også et afsnit med titlen »Sådan anvendes musik i Primary« (se s. 26-27) og yderligere forslag til at lære børn sange (se s. 7).

Retningslinjer for nadvermødeprogrammet

Børnenes nadvermødeprogram finder sted under ledelse af biskoppen eller grenspræsidenten i årets fjerde kvartal. Hold et møde tidligt på året med den rådgiver i biskoprådet eller grenspræsidentskabet, der har tilsyn med Primary, for at drøfte de foreløbige planer. Få hans godkendelse, når planerne er lagt i faste rammer.

Lad børnene præsentere programmet ud fra de forskellige måneders emne. Før notater i løbet af året om børnenes taler og personlige oplevelser, som eventuelt kan bruges i programmet. Tænk på, hvordan børnene kan hjælpe forsamlingen til at fokusere på de evangeliske principper, de underviser i, når I planlægger, hvordan børnene kan fortælle om det, de har lært om årets tema. Et medlem af biskoprådet kan afslutte mødet med nogle korte bemærkninger.

Husk følgende retningslinjer, når I forbereder programmet:

  • Øv ikke på tidspunkter, hvor børnene bliver holdt unødigt væk fra deres klasse eller familie.

  • Visuelle hjælpemidler, kostumer og mediepræsentationer er ikke passende ved et nadvermøde.

Primary children and teachers sitting together as a group in the chapel.

De sange, der anvendes i dette oplæg, kan synges af store eller små grupper, som soloer eller duetter, af en familie eller med akkompagnement af et strengeinstrument. Sørg for, at børnene kender ordene godt og kan synge sangene udenad.

Kilder, der anvendes i dette hæfte

Følgende forkortelser anvendes undervejs i hæftet:

BSBørnenes sangbog

UDSKUndervisning, den største kaldelse

Mange lektioner indeholder forslag til anvendelse af billeder. I kan finde billederne i bogen Evangelisk kunst, billedkassen Evangelisk kunst, Primarys lektionshæfters billedpakker, Kirkens tidsskrifter og online på images.lds.org.

Læseplan for 2016

Generel læseplan

Børnehaven: Se jeres små; Solstråler: Primary 1; VDR 4-7: Primary 2; Væbner 8-11: Primary 4

Grundlæseplan

Solstråler: Primary 1; VDR 4-7: Primary 2; Væbner 8-11: Primary 4