Primaryhæfter og fællestid
Marts: Vor himmelske Fader taler til os gennem sine profeter


Marts

Vor himmelske Fader taler til os gennem sine profeter

Sang: »Sand og tro«

(BS, s. 81)

»Hvad jeg, Herren, har talt, har jeg talt … hvad enten det er ved min egen røst eller ved mine tjeneres røst, det er det samme« (L&P 1:38).

Suppler disse forslag med nogle af dine egne. Planlæg, hvordan du kan præsentere læresætningen for børnene, og hjælp dem til at forstå den og anvende den. Spørg dig selv: »Hvad skal børnene gøre for at lære, og hvordan kan jeg hjælpe dem til at føle Ånden?«

Uge 1 og 2: Profeter taler på vegne af vor himmelske Fader

Præsenter læresætningen: Bed et barn om at komme op foran i klassen. Bed de andre børn om at følge hans eller hendes instruktioner. Hvisk enkle instruktioner til barnet som fx: »Bed dem lægge hænderne på hovedet« eller »Bed dem stille sige hej til deres sidemand«. Gentag med flere andre enkle instruktioner og afslut med »Bed dem om at lægge armene over kors«. Spørg børnene, hvordan de vidste, hvad du ønskede, de skulle gøre. Forklar, at en af de måder, hvorpå vor himmelske Fader og Jesus Kristus sender budskaber til mennesker på jorden, er ved at tale til deres tjenere og derpå befale disse tjenere at tale til menneskene. Spørg: »Hvem er de tjenere, der taler på vegne af vor himmelske Fader og Jesus?« Lad børnene sammen sige: »Profeter taler på vegne af vor himmelske Fader.«

A Primary leader whispering to a girl during sharing time.  The girl is standing with her arms stretched out in front of her.

Frem forståelsen: Sæt inden Primary et billede af en profet og nogle skriftstedshenvisninger, som fortæller om, hvad han gjorde eller sagde, fast under sædet på nogle af stolene. Det kan fx være Noa (1 Mos 6:13-14; 7:5,7-10); Moses (2 Mos 4:8-9, 21-22); lamanitten Samuel (Hel 14:1-8; 16:1-3); Joseph Smith (L&P 89). Bed børnene om at kigge under deres stol for at finde billederne. Del børnene op i grupper med et billede per gruppe, og lad dem forberede og præsentere et rollespil om deres profet. Bed de andre grupper om at gætte, hvilken profet de forestiller. Tal om, hvordan folket tog imod profetens budskab, og hvilke følger det fik.

Frem forståelsen: Lav et »Profethjul« ligesom det viste. Del cirklen op i 8 felter hvert med et navn på en profet fra sangen »Følg Guds profeter« (BS, s. 58-59). Bed et barn om at dreje hjulet rundt. Fortæl en kort historie om den profet, pilen peger på (anvend skriftstedshenvisningerne i BS, s. 59, for ideer). Syng derpå verset om den profet i »Følg Guds profeter«. Bed dernæst et andet barn om at dreje på hjulet og fortsæt med aktiviteten, så længe tiden tillader.

2016 Outline for Sharing Time/Children's Sacrament Meeting Program

Hjulet findes på sharingtime.lds.org

Moses

Abraham

Daniel

Enok

Jonas

Noa

Adam

Samuel

Uge 3: Vi bliver ledt af en levende profet i dag

Frem forståelsen: Klip et stykke papir ud i fire dele og lad dem dække et billede af den nuværende profet. Skriv et af profetens råd bag på hvert stykke. (Henvis til konferencenumre af Liahona for at finde ud af, hvad profeten har sagt for nylig). Bed et barn om at fjerne et stykke papir og agere profetens råd. Lad de andre børn gætte, hvad han eller hun gør. Gentag med de andre råd. Vis en Fiend eller Liahona og forklar, at vi kan læse profetens ord i dag.

A portrait of Thomas S. Monson mostly covered by four pieces of paper.

Styrk anvendelsen: Lad et barn rejse sig og fuldende denne udtalelse: »Jeg vil følge den levende profet ved at …« Bed et andet barn om at gentage det første barns sætning og tilføje endnu en måde at følge profeten på. Fortsæt så længe tiden tillader det, og motivér børnene til at gentage så mange af de andre børns forslag som muligt.

Uge 4: Der er sikkerhed i at følge profeten

Frem forståelsen: Forbered nogle enkle vejskilte, hvor der står »Stop«, »Langsomt« og »Gå«. Vælg tre børn til at holde skiltene og bed dem om at løfte skiltene, når musiklederen prikker dem på skulderen. Fortæl børnene, at Gå-skiltet betyder, at de skal begynde at synge, Stop-skiltet betyder, de skal holde op med at synge og Langsomt-skiltet betyder, at de skal synge langsomt. Lad musiklederen lede børnene i sangen »Sand og tro« (BS, s. 81).

Forklar, at vejskilte beskytter os og advarer os om fare. Forklar derpå, at profetens anvisninger er ligesom disse vejskilte, fordi vor himmelske Fader beskytter og velsigner os, når vi følger dem. Del børnene op i tre grupper. Lad en leder eller et større barn i hver gruppe fortælle en beretning om engang, hvor han eller hun (eller én fra skrifterne) blev beskyttet, fordi han eller hun fulgte profeten. Få dernæst grupperne til at gå videre til en anden leder og høre en anden beretning. Bed dem om at synge omkvædet til »Følg Guds profeter«, når de går fra en leder til den næste. Bær vidnesbyrd om de velsignelser, vi får, når vi følger profeten.

Styrk anvendelsen: Lad børnene tegne deres eget vejskilt og skrive på det, hvordan de vil følge de levende profeters lærdomme. Lad dem tage skiltet med hjem, så det kan hjælpe dem til at huske at følge profeten.

2016 Outline for Sharing Time/Children's Sacrament Meeting Program

Børn anvender med større sandsynlighed det, de lærer, hvis de selv kommer med forslag. Børn føler sig også elsket og anerkendt, når deres forslag gentages af lærerne og andre børn.

Skiltene findes på sharingtime.lds.org

2016 Outline for Sharing Time/Children's Sacrament Meeting Program

Stop

2016 Outline for Sharing Time/Children's Sacrament Meeting Program

Langsomt

2016 Outline for Sharing Time/Children's Sacrament Meeting Program

Hjælp til musiklederen

For at hjælpe børnene til at lære »Sand og tro« (BS, s. 81) kan du overveje følgende:

  • Vis et billede af den nuværende profet og tal kort om nogle af de anvisninger, han har givet os. Fortæl børnene, at den sang, de skal lære, forklarer vigtigheden af at følge profeten.

  • Del børnene op i grupper. Giv hver gruppe en eller to linjer af sangen, og bed dem om at lave en bevægelse, der hjælper dem til at huske ordene. Lad hver gruppe lære de andre børn deres bevægelse.

A woman leading the singing in Primary.

Når børnene skal lære en sang, kan du bruge hånden til at vise dem melodien. Løft og sænk hånden, når tonehøjden ændres (se UDSK, s. 174).