Seminar
Opnå åndelig kundskab, del 2: »Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv«


»Opnå åndelig kundskab, del 2: ›Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024

»Opnå åndelig kundskab, del 2«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Indledende sider i Mormons Bog

Opnå åndelig kundskab, del 2

Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

elever, der taler

Et af formålene med evangelisk mesterlære er at hjælpe dig med at lære og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab for at blive mere som Jesus Kristus. Denne lektion kan hjælpe dig til at undersøge begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv og se dem mere, som Frelseren gør.

Principper for at opnå åndelig kundskab

Når vi oplever livets udfordringer eller står over for ubesvarede spørgsmål, kan følgende principper for at opnå åndelig kundskab hjælpe os:

  1. Handl i tro.

  2. Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv.

  3. Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder.

I denne lektion vil vi fokusere på at undersøge begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv.

Et begrænset perspektiv

Find et sugerør, eller rul et stykke papir så stramt sammen, I kan, og kig igennem det. Forestil jer, at det var sådan, I så verden hele tiden. Hvilke udfordringer ville I møde? Hvilke opgaver ville være lette, og hvilke ville være svære eller umulige?

  • Hvordan svarer det til at træffe livsændrende beslutninger eller besvare vigtige spørgsmål med begrænset forståelse af frelsesplanen?

Det er hjælper at have et mere fuldstændigt overblik, når vi omgås i verden omkring os. På samme måde kan et evigt perspektiv hjælpe os, når vi opnår åndelig kundskab.

Overvej at markere følgende sætning fra afsnit 8 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022: For at undersøge begreber, spørgsmål og samfundsemner ud fra et evigt perspektiv må vi tænke over dem med frelsesplanen og Frelserens belæringer i tankerne.

Studer afsnit 8-10, og se efter, hvad der kan hjælpe jer til at undersøge begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv.

ikon, nedskriv
  1. Besvar følgende spørgsmål:

    • Hvilke emner og spørgsmål tror I, at Frelseren ser anderledes på, end mange mennesker på jorden gør?

    • Hvordan hjælper det os til i højere grad at se på ting som vor himmelske Fader og Jesus Kristus gør, når vi undersøger begreber og spørgsmål i forbindelse med frelsesplanen? (se Mosi 4:9).

    • Hvorfor kan det være en vigtig færdighed for jer at lære, øve og bruge i jeres liv?

Et eksempel fra skrifterne

Alma den Yngre viste os, hvordan man ser på tingene ud fra et evigt perspektiv, da han besvarede svære spørgsmål, som hans søn Corianton kæmpede med.

Læs Alma 40:1; 42:1, og læg mærke til to af de bekymringer, som Corianton havde. Overvej at omskrive hans bekymringer med jeres egne ord.

Læs nu kapiteloverskrifterne til Alma 40; 41; 42 for at se en sammenfatning af, hvad Alma lærte Corianton, da han talte om sine bekymringer. Se efter elementer i frelsesplanen, som Alma lærte os om.

  • Hvilke elementer af planen så I?

  • Hvordan kan det have hjulpet Corianton til at se sine bekymringer ud fra et evigt perspektiv?

En ny vinkel

en kvinde, der laver en ramme med sine fingre

Form en billedramme ved at bruge pegefingeren og tommelfingeren. Vælg hvad som helst i lokalet som genstand for jeres billede.

  • Hvad besluttede I jer for at medtage i jeres ramme? Hvorfor?

  • Hvad tog I ikke med på jeres billede? Hvorfor?

Ligesom billeder har spørgsmål også en ramme eller kontekst. Rammen kan repræsentere en persons overbevisninger og antagelser, der får dem til at anskue bestemte spørgsmål på en bestemt måde. Nogle gange er disse overbevisninger og antagelser baseret på en misforståelse eller noget, der ikke er sandt. I så fald kan det være en hjælp at se dem fra en ny vinkel. Den nye vinkel er, når vi undersøger disse overbevisninger eller antagelser i deres relation til frelsesplanen og Frelserens lærdomme.

Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab har sagt:

På grund af vores viden om denne plan og andre sandheder, som Gud har åbenbaret, tager vi udgangspunkt i andre antagelser end de, der ikke deler vores viden. Som følge deraf når vi frem til forskellige konklusioner om mange vigtige emner, som andre kun bedømmer i lyset af deres holdninger angående jordelivet. (Dallin H. Oaks, »Han er nemlig beregnende« (en aften med en generalautoritet, 8. feb. 2013), broadcasts.ChurchofJesusChrist.org)

Forestil jer, at I havde en ven ved navn Adry, der spurgte: »Hvis der virkelig er en kærlig Gud, hvorfor tillader han så, at mennesker lider?«

Se eventuelt videoen »Undersøg spørgsmål ud fra et evigt perspektiv« (2:55), som findes på ChurchofJesusChrist.org, for at se et eksempel på, hvordan denne bekymring kan ses fra en ny vinkel.

2:56

Undersøg spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

En ung pige demonstrerer evnen til at omformulere spørgsmål i sammenhæng med frelsesplanen.

ikon, nedskriv
  1. Besvar følgende spørgsmål:

    • Hvorfor tror I, at det er gavnligt at tænke over de overbevisninger eller antagelser, der kan have påvirket Adrys spørgsmål om Gud?

    • Hvordan giver baggrunden for det, vi ved om vor himmelske Fader og hans plan, os mulighed for at se anderledes på spørgsmålet?

    • Hvordan har I det med jeres evne til at finde svar på svære spørgsmål ved at give dem en ny vinkel? Hvilke spørgsmål eller bekymringer har I angående det, hvis I har nogen?

I vil få mange muligheder for at øve jer på at se ting fra nye vinkler i seminarer og i jeres liv. Når I søger Helligåndens hjælp og udvider jeres forståelse af frelsesplanen og Kristi lære, vil jeres evne til at undersøge begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv blive bedre. Det vil også styrke jeres selvtillid i forhold til at fortælle om det, I ved, og hjælpe andre med svære spørgsmål og bekymringer.