»2 Nefi 5: At leve på lykkelig vis«, Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024
»2 Nefi 5: At leve på lykkelig vis«, Mormons Bog – Elevens hæfte
2 Nefi 5
At leve på lykkelig vis
Efter Nefi og de, der fulgte ham, havde forladt hans brødre, oprettede de et nyt samfund. Nefis folk blomstrede og levede et liv, der førte til lykke. Denne lektion kan hjælpe jer til at opdage, hvad I kan gøre for at leve på lykkelig vis.
Mulige læringsaktiviteter
På lykkelig vis
-
Hvad gør en person lykkelig?
-
Hvordan tror I, at den gennemsnitlige teenager ville svare?
-
Hvordan tror I, at Frelseren ville svare?
Tænk over, hvordan I vil svare på det første spørgsmål. Er jeres syn på lykke tættere på, hvordan en gennemsnitlig teenager ville svare, eller på hvordan Frelseren ville svare? Hvilken virkning kan det have på jeres liv at betragte lykke på samme måde som Frelseren? Se mens I læser efter, hvad du kan gøre for at være lykkelig 2 Nefi 5.
Kapitel 2 Nefi 5 beskriver, hvordan Lehis familie skilte sig ud fra nefitterne og lamanitterne. Da Laman og Lemuel planlagde at slå Nefi ihjel, formanede Herren Nefi til at drage bort fra sine brødre (se 2 Ne 5:1-5). Nefi adlød Herren og drog bort med dem, der »troede på Guds advarsler og åbenbaringer« (2 Ne 5:6) og grundlagde et nyt samfund.
Lamanitterne blev i landet og gjorde oprør mod Herren. De blev »forstødt fra Herrens nærhed« (2 Ne 5:20). Forbandelsen, der nævnes i dette kapitel, var adskillelsen fra Gud (se 2 Ne 5:20-24). Ændringen af lamanitternes hud var et mærke eller tegn på forbandelsen. Karakteren af dette tegn er ikke fuldt ud kendt. Mærket adskilte i første omgang lamanitterne fra nefitterne. Senere, hvor både nefitterne og lamanitterne gik gennem perioder af ugudelighed og retfærdighed, blev mærket irrelevant som indikator for lamanitternes status over for Gud.
Læs 2 Nefi 5:27 og læg mærke til, hvordan Nefi beskriver det nye samfund, han grundlagde.
-
Hvad tror I, at det betyder at leve på lykkelig vis?
-
Hvilke udfordringer kan der være forbundet med at leve på lykkelig vis?
Se på de tidligere vers i kapitlet for at få indsigt i, hvad nefitterne gjorde, der førte til, at de levede på lykkelig vis.
Læs 2 Nefi 5:10-17, 26 og færdiggør følgende udtalelse med det, I finder:
____________ kan hjælpe mig til at følge Frelseren og leve på lykkelig vis.
-
Hvad tror I ellers kan hjælpe jer til at leve på lykkelig vis?
-
Hvor ofte engagerer I jer i den slags aktiviteter?
Tre mulige måder at afslutte denne sætning på er »lydig mod Guds love«, »arbejde« og »templet«. De efterfølgende aktiviteter udforsker hver af disse mere indgående.
Udfør en af følgende aktiviteter.
Aktivitet 1. Lydig mod Guds love
-
Hvilke love er der i jeres lokalsamfund?
-
Hvad ville resultatet være af konsekvent at følge eller ikke at følge disse love?
-
Hvordan ligner eller adskiller denne sammenligning sig fra Guds love?
Nefi og hans tilhængere adlød Herrens befalinger (se 2 Ne 5:10). Læs mesterlæreskriftstedet Mosija 2:41 og se efter, hvad kong Benjamin ønskede, at hans folk forstod om at holde Guds befalinger. Du kan overveje at krydshenvise dette vers til 2 Nefi 5:10.
-
Hvordan tror I, at lydighed mod Guds love hjælper os til at være lykkelige?
-
På hvilken måde var Jesus Kristus et eksempel på lydighed?
-
Hvilke af Guds befalinger har bragt jer større lykke?
Aktivitet 2. Arbejde og selvhjulpenhed
Brug et øjeblik på at lave en liste over de fordele, der kommer af hårdt arbejde, og nedskriv den på et stykke papir eller i din studiebog.
Læs 2 Nefi 5:11, 15, 17 og find de forskellige måder, som nefitterne arbejdede på, og resultatet af deres arbejde.
-
Hvad fandt I ud af?
Læs »Arbejde og selvhjulpenhed« i hæftet Til styrke for de unge 2011, og se, hvad I kan lære om princippet om arbejde.
-
Hvilke andre fordele ved arbejde fandt I? (Overvej at tilføje dem til jeres liste).
-
Hvilke af disse fordele har I oplevet?
-
Hvordan kan arbejde hjælpe en person til at blive mere som Jesus Kristus?
Aktivitet 3. Templet
-
Hvad tænker eller føler I i forhold til templer?
Læs 2 Nefi 5:16 og se, hvad I kan lære om det nefitiske tempel.
-
Hvorfor tror I, at Nefi og hans folk gjorde så stor en indsats for at bygge templet?
-
Hvorfor tror I, at Herren har bedt og fortsat beder sit folk om at yde ofre for at bygge templer?
Præsident Russell M. Nelson har sagt følgende om templets formål og velsignelser. Du kan se videoen »Templet og jeres åndelige fundament« fra tidskode 4:27 til 5:55 eller læse erklæringen herunder:
Templet er centralt for at styrke vores tro og åndelige styrke, fordi Frelseren og hans lære er selve kernen i templet. Alt, der undervises om i templet gennem belæringer og Ånden, øger vores forståelse af Jesus Kristus. Hans afgørende ordinancer binder os til ham gennem hellige præstedømmepagter. Derpå skænker han os, når vi holder vores pagter, sin helbredende, styrkende kraft. Og hvor vi dog har brug for hans kraft i de kommende tider.
Vi er blevet lovet, at »hvis [vi] er beredte, skal [vi] ikke frygte.« Denne forsikring har omfattende betydning i dag. Herren har erklæret, at på trods af denne tids hidtil usete udfordringer, behøver de, der bygger deres fundament på Jesus Kristus og lærer, hvordan man trækker på hans kraft, ikke at bukke under for denne æras unikke bekymringer (Se Russell M. Nelson, »Templet og jeres åndelige fundament«, Liahona, nov. 2021, s. 93-94).
-
Hvad gør indtryk på jer ved præsident Nelsons udtalelse?
-
Hvordan kan det hjælpe jer til bedre at bygge jeres grundvold på Jesus Kristus at komme i templet? Du kan fortælle om en oplevelse, hvis du kan komme i tanke om en.
-
Hvordan har templet bragt dig eller en, du kender, større lykke?