Seminar
Helaman 3; 6: »Således ser vi«


»Helaman 3; 6: ›Således ser vi‹«, Mormons Bog – Elevens hæfte, 2024

»Helaman 3; 6«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Helaman 3; 6

»Således ser vi«

Mormon i dybe tanker, mens han skriver

Forestil jer, at I skriver et brev for at hjælpe folk, der kommer til at leve hundredvis af år ude i fremtiden. Det var i bund og grund netop det, som profeten Mormon gjorde. Da han forkortede den nefitiske historie og indgraverede den på guldpladerne, påpegede han lejlighedsvist vigtige sandheder ved at bruge udtalelser som »således ser vi«. De sandheder, han fremhævede, kan hjælpe os med de udfordringer, vi står over for i dag. Denne lektion kan hjælpe jer med at finde sandheder fra skrifterne og analysere, hvordan disse sandheder kan påvirke jeres liv.

En overlevelsesguide

  • Hvis I blev bedt om at skrive en overlevelsesguide til en skole for 12-årige og 13-årige, hvad ville I så medtage?

Læs, hvad præsident Russell M. Nelson har sagt om en overlevelsesguide for jeres liv:

Inspireret af Gud så [Mormons Bogs] profeter vore dage og udvalgte de læresætninger og sandheder, der ville hjælpe os mest. Mormons Bog er vores overlevelsesguide til de sidste dage. (Se Russell M. Nelson, »Omfavn fremtiden med tro«, Liahona, nov. 2020, s. 75)

  • Hvordan hjælper de læresætninger og sandheder, I finder i skrifterne, jer til at overleve åndeligt? Kan I komme i tanke om nogle eksempler?

Når I studerer Helaman 3 og Helaman 6, vil I få mulighed for at øve jer i at identificere læresætninger og principper fra skrifterne. Det kan hjælpe jer til at få et mere meningsfyldt skriftstudium og bringe jer og jeres familie tættere på Kristus.

»Således ser vi …«

Midt i al striden i Helaman 1-6 var der midlertidige øjeblikke med fred. I Helaman 3 blev mange tusinde døbt ind i Kirken, og Kirken havde fremgang. Efter mange lamanitter havde omvendt sig levede nefitterne og lamanitterne i enighed i Helaman 6, da begge grupper vendte sig til Herren. I begge disse kapitler holdt Mormon pause i sin fortælling om nefitternes historie for at fremhæve vigtige læresætninger og principper om sandhed. Det gjorde han ved at bruge udtalelsen »således ser vi«.

Læs Helaman 3:27-30; 6:34-36 for at finde sandhedserklæringerne »således ser vi«. Overvej at markere disse sandheder i jeres skrifter og skrive dem med jeres egne ord i jeres studiebog.

Vælg dernæst en af de sandheder, I har fundet, og skriv nogle af de åndelige farer, udfordringer eller angreb på tro på, at denne sandhed kan hjælpe jer til at overleve. Hvis I for eksempel brugte den sandhed, hvis vi villigt vælger at tro på Herrens ord, så vil han udøse sin Ånd over os (se Hel 6:36), kan I nævne farer som at have brug for videnskabelige beviser, før I tror på skrifterne, at tro mere på verdslige eksperter end på profeter eller at fæste mere lid til logik end åndelige indtryk.

Husk præsident Nelsons udtalelse fra begyndelsen af denne lektion om, at Mormons Bog er vores overlevelseshåndbog i de sidste dage.

  1. Fuldfør følgende:

    Skriv på et stykke papir »Sådan overlever man …« og færdiggør udtalelsen med en af de farer, udfordringer eller angreb, I nævnte. Hvis I for eksempel brugte den tidligere identificerede sandhed, kan I skrive: »Sådan overlever man et angreb på en åndelig tilskyndelse.« Brug den sandhed, I valgte, til at lave en overlevelsesguide på en enkelt side. Forklar med tegninger eller ord, hvordan denne sandhed kan hjælpe en teenager til at overleve åndeligt. Indarbejd mindst to af følgende forslag i jeres overlevelsesguide:

    • Hvorfor denne sandhed kan hjælpe nogen til at overleve åndeligt under de vanskeligheder, I nævnte

    • Andre skriftsteder, der relaterer til denne sandhed eller som kan være en hjælp med at klare de vanskeligheder, I nævnte

    • Sådan fører denne sandhed jer eller andre til Jesus Kristus eller hjælper jer til at modtage hans styrke

    • Hvad kan der ske med folk, hvis denne sandhed ikke kendes eller ikke følges

    • Hvordan verden ville ændre sig, hvis alle valgte at efterleve denne sandhed