Seminar
Mormon 3-6: Det nefitiske folks undergang


»Mormon 3-6: Det nefitiske folks undergang«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024

»Mormon 3-6«, Mormons Bog – Elevens hæfte

Mormons Bog 3-6

Det nefitiske folks undergang

Nefitternes sidste kamp

Har I nogensinde været bekymret for nogen, I elsker? Mormon talte om folk omkring ham og sagde: »Jeg havde ført dem … og havde elsket dem … af hele mit hjerte« (Morm 3:12). Alligevel bekymrede Mormon sig om og sørgede over sit folk, da de bevægede sig mod undergang, fordi de nægtede at vende sig til Gud for at få hjælp. Denne lektion kan hjælpe jer til at føle vigtigheden af at vende jer til vor himmelske Fader og Frelseren.

Hvad ville I gøre?

Ældste Spencer J. Condie fra De Halvfjerds har fortalt historien om en mand ved navn Murray Ling, der kørte over en bro om natten, da han pludselig så bilen foran sig forsvinde. En stor del af broen foran ham var styrtet sammen. Murray fik standset sin bil i sidste øjeblik.

  • Hvis I var i Murrays situation, hvad ville så være det første I gjorde efter at have stoppet bilen?

Læs følgende beretning om, hvad Murray valgte at gøre. I kan se videoen »Prophets Warning«, der findes på ChurchofJesusChrist.org, fra tidskode 0:00 til 0:58.

2:3

Murray … begyndte at advare de andre bilister mod katastrofen forude. Mens han febrilsk vinkede og viftede med armene kørte en bil til hans store rædsel forbi ham i høj fart og styrtede ned i afgrunden (Stephen Johnson, »Over the Edge!« Reader’s Digest, nov. 1977, s. 128). En anden bil nåede lige at standse i tide, men en tredje bil intet tegn viste på at sætte farten ned og styrtede ind i Lings bil ved kanten af broen.

Pludselig kørte en fyldt bus mod Murray og ignorerede hans viften og vinken. (Ezra Taft Benson, »En stor forandring i hjertet«, Stjernen, mar. 1990, s. 17).

  • Hvis I var i Murrays situation, hvordan ville I så have det, hvis folk ignorerede jer? Ville I opgive at forsøge at redde dem? Hvorfor eller hvorfor ikke?

Ligesom Murray Ling så Mormon, at hans folk bevægede sig mod afgrunden. Som leder for de nefitiske hære og som Guds profet gjorde Mormon alt, hvad han kunne for at advare dem, beskytte dem og undervise dem om deres Frelser. Desværre ignorerede eller afviste de fleste af dem Mormons forsøg.

Fare forude for Mormons folk

I sin forudviden havde Gud advaret nefitterne i hundreder af år om, hvad der ville ske, hvis de fortsatte med at gøre oprør mod ham.

Læs et eksempel ved at læse Helaman 13:8-10 og se efter en profeti, som Gud kom med gennem lamanitten Samuel, mere end 300 år før Mormon blev født. Når I læser, så læg mærke til, hvornår profetien vil blive opfyldt (læs 1 Ne 12:6, 11-19 og 3 Ne 27:30-32 og se flere eksempler på Guds forudviden og advarsler, der ville blive opfyldt på Mormons tid).

  • Hvorfor tror I, at Gud gjorde dette kendt på forhånd?

Læs følgende beskrivelser af Mormons indsats for at hjælpe sit folk og deres reaktion på hans indsats.

  • Hvorfor tror I, at Mormon prøvede så hårdt på at hjælpe dem, selv om han kendte profetierne?

  • Hvilke ligheder ser I mellem Mormons indsats og ønsker og Frelserens?

Påkaldelse af Gud

Tænk på flere måder, hvorpå I kan færdiggøre følgende sætning:

  • »Mange teenagere i dag kæmper med

Mormon fortalte om en af grundene til, at nefitterne havde det så svært med det, de kæmpede med. Læs Mormon 5:2 og se efter, hvad nefitterne IKKE gjorde, da de kæmpede.

  • Hvordan kan det, Mormon fortalte i vers 2, gælde for mange mennesker i dag?

Læs følgende udtalelse, og indsæt den slags kampe, I tænkte på tidligere. Tænk over, om I tror, at udtalelsen er sand i dagens verden. Gælder den for jer og jeres kampe i livet? Hvis ja, hvad kan I så gøre for at ændre det?

  • »Mange teenagere i dag kæmper med uden at bede Gud om hjælp.«

Nefitternes undergang

Mormon tager afsked med en engang stor nation, af Arnold Friberg

Efter Mormon havde elsket, undervist og anført de nefitiske hære i årtier, blev han alvorligt såret i det sidste slag mod lamanitterne. Fra toppen af en høj undersøgte han, hvad der var tilbage af den nefitiske nation. Kun 24 nefitiske soldater overlevede nedslagtningen, deriblandt Mormon og hans søn Moroni (se Morm 6:9-15).

I Mormon 6 beskriver Mormon »[sit] folks sidste kamp« (Morm 6:6). Læs Mormon 6:7, 10-15 og se efter, hvad der skete med nefitterne i dette sidste slag.

Forestil jer at være i Mormons sted og sørge over tabet af de mennesker, I elsker, og samtidigt vide, at I skal efterlade et kort budskab til fremtidige generationer. Hvad ønsker I, at folk i de sidste dage skal vide?

Læs Mormon 5:10-11, 16-18; 6:16-20 for at se nogle af de budskaber, som Mormon blev inspireret til at indgravere til os. I kan eventuelt markere vendinger, som I tror, at folk i vore dage har mest brug for at høre.

En sandhed, som Mormon belærte om, er, at Jesus Kristus står med åbne arme for at modtage dem, der vælger at omvende sig og komme til ham (se Morm 6:17).

Overvej at lukke øjnene et øjeblik og forestille jer, at Jesus står og ser på jer med åbne arme. Skriv jeres tanker, følelser og indtryk ned i jeres dagbog om, hvad det betyder i jeres liv, at Jesus står med åbne arme for at tage imod jer.

  1. Besvar to af følgende spørgsmål:

    • Hvilke af Mormons lærdomme har I mest brug for i jeres liv? Hvorfor?

    • Hvad ønskede Mormon, at I skulle forstå om vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

    • Hvordan tror I, at vores verden ville være anderledes, hvis flere mennesker troede på det, Mormon skrev?