»Moroni 10:1-7: Modtag jeres eget vidnesbyrd om Mormons Bog«, Mormons Bog – Elevens hæfte 2024
»Moroni 10:1-7«, Mormons Bog – Elevens hæfte
Moroni 10:1-7
Modtag jeres eget vidnesbyrd om Mormons Bog
Har I mærket indskydelser eller følelser fra Ånden om, at Mormons Bog er sand? Hvis ja, hvilke oplevelser og handlinger hjalp jer til at få dette? I nogle af sine sidste skrivelser understregede Moroni, at Gud er kilden til al sandhed. Gennem Gud kan vi modtage et personligt vidnesbyrd om sandfærdigheden af Mormons Bog, Jesu Kristi eksistens og »sandheden af alt« »ved Helligåndens kraft« (Moro 10:5). Denne lektion kan hjælpe jer til selv at vide, at Mormons Bog er sand.
Et vidnesbyrd om Mormons Bog
Tænk over, hvilke af følgende udtalelser der passede bedst på jer, da I begyndte at studere Mormons Bog:
-
Jeg er ikke sikker på, om jeg ved, at Mormons Bog er sand.
-
Jeg stoler på andre, der har fortalt mig, at Mormons Bog er sand.
-
Jeg har mærket tilskyndelser fra Helligånden om, at Mormons Bog er sand.
Overvej jeres vidnesbyrd om Mormons Bog nu. Mens I studerer, så tænk over de næste skridt, Herren ønsker, I tager for at få, uddybe eller forblive faste i jeres vidnesbyrd.
Moronis formaning
Efter Moroni havde nedskrevet nogle af sin fars lærdomme, belærte han om, hvordan enhver for sig selv kan vide, at Mormons Bog er sand.
Læs Moroni 10:3-5 og overvej at markere det, Moroni sagde om, hvordan vi kan vide, at Mormons Bog er sand. I kan også overveje at se videoen »Moroni opfordrer alle til at komme til Kristus« fra tidskode 4:39 til 5.32, som findes på ChurchofJesusChrist.org.
Læs Mormons Bog
Præsident Russell M. Nelson har beskrevet nogle af de velsignelser, vi kan modtage ved at studere Mormons Bog. Tænk over, hvordan I måske har oplevet disse velsignelser, når I har studeret beskrivelsen.
Jeg lover, at når I bønsomt studerer Mormons Bog hver dag, vil I træffe bedre valg – hver dag. Jeg lover jer, at når I tænker nøje over det, I studerer, vil himlens sluser åbne sig, og I vil modtage svar på jeres spørgsmål og vejledning i jeres liv. (Russell M. Nelson, »Mormons Bog: Hvad ville jeres liv være uden?«, Liahona, nov. 2017, s. 62-63)
-
Har I oplevet nogle af de velsignelser, som præsident Nelson har lovet dem, der studerer Mormons Bog?
Genkendelse af velsignelser, der kommer af at læse Mormons Bog, kan bekræfte, at den er sand, og at den kommer fra Gud.
Grund over Herrens barmhjertighed
-
Hvilke eksempler er der i skriften på, at folk modtager Herrens barmhjertighed? I kan slå nogle få op såsom Nefi (2 Ne 4:20-25), Alma den Yngre (Alma 36:17-21) eller nefitterne, der blev helbredt af Frelseren, da han besøgte dem (3 Ne 17:6-9).
-
Hvilke eksempler er der på Herrens barmhjertighed i jeres liv eller hos nogen, I kender?
-
Hvorfor tror I, at granskning af Herrens barmhjertighed kan hjælpe jer til at modtage et vidnesbyrd om Mormons Bog gennem Helligånden?
Spørg [Gud] af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus
-
Hvad tror I, det betyder at »spørge [Gud] af et oprigtigt hjerte? Med oprigtig hensigt? Med tro på Jesus Kristus (Moro 10:4)? Hvis I har brug for hjælp til at svare på dette, så læs Joseph Smith – Historie 1:10-17, og se efter, hvordan den unge Joseph Smith frembar sin bøn af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt og tro på Kristus. (Bemærk: Vendingen oprigtig hensigt betyder, at I, når I har modtaget svar på jeres bønner, vil oprigtigt handle på den åbenbaring, I har modtaget).
-
Hvordan kan det hjælpe os til at modtage et vidnesbyrd om Mormons Bog gennem Helligånden, at vi gør det?
Mit personlige vidnesbyrd om Mormons Bog
Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har fortalt om sin oplevelse med at anvende Moronis løfte. Læs følgende udtalelse, eller se videoen »Et levende vidnesbyrd« fra tidskode 13:51 til 14:31, som findes på ChurchofJesusChrist.org.
Jeg håber, at I alle selv har afprøvet dette løfte, eller at I snart gør det. Svaret kommer måske ikke som en enkelt og overvældende åndelig oplevelse. For mig kom det i begyndelsen meget stille. Men det kommer stadigt kraftigere, hver gang jeg læser og beder om Mormons Bog.
Jeg forlader mig ikke på, hvad der skete i fortiden. For at fastholde mit vidnesbyrd om Mormons Bog benytter jeg ofte Moronis løfte. Jeg anser ikke velsignelsen med et vidnesbyrd som en evig ret. (Henry B. Eyring, »Et levende vidnesbyrd«, Liahona, maj 2011, s. 127)
Skriv i jeres studiebog, hvad I kan gøre for at anvende principperne i Moroni 10:3-5. Tænk over, hvordan I kan fortsætte med at studere Mormons Bog, grunde over Herrens barmhjertighed og bede Gud om et vidnesbyrd gennem Helligånden. Hvor og hvornår vil I gøre disse ting? Hvordan kan Herren besvare jeres bønner?