Seminar
Mosija 18: Dåbspagten


»Mosija 18: Dåbspagten«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Mosija 18«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Mosijas Bog 18

Dåbspagten

teenager bliver døbt

Nogle beslutninger er så vigtige, at de kan påvirke alt andet i vores liv. At indgå en pagt med Gud gennem dåbsordinancen er en af disse beslutninger. Alma underviste sit folk ved Mormons vande om den pagt, vi indgår med Gud, når vi bliver døbt. Denne lektion kan være en hjælp til bedre at forstå dåbspagten, og hvordan den kan påvirke jeres forhold til Gud og andre mennesker.

Hjælp eleverne til at se relevansen for dem. Når eleverne ser relevansen i det, de studerer, i forhold til deres egen situation og omstændigheder, bliver de generelt mere motiverede til at lære om og anvende de evangeliske lærdomme. En måde, hvorpå du kan hjælpe eleverne til at kunne se relevansen, er ved at stille dem spørgsmål som: »Hvordan kan denne begivenhed eller lærdom sammenlignes med jeres oplevelser?« eller »Hvordan kan denne sandhed anvendes i jeres liv?«

Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at medbringe et billede eller et indlæg i deres noter fra deres dåbsdag til klassen. De kan også spørge andre, der var der, hvad de husker.

Enhver, der ikke er blevet døbt, kan møde klar til at dele tanker og følelser, de har haft, mens de overværede en dåb, eller spørgsmål, de måtte have om dåb.

Mulige læringsaktiviteter

Din dåb

Begynd jeres studium i dag ved at tænke på jeres dåb, og prøv at huske detaljer fra den dag. Hvis I endnu ikke er blevet døbt, så tænk over, hvad I ved om dåb, eller hvad I husker fra at have overværet en dåb.

Hvis eleverne har taget billeder med som foreslået i Elevforberedelsen, kan du overveje at vise dem og bede klassen om at prøve at finde ud af, hvem billederne tilhører. Du kan derefter bede frivillige om at fortælle, hvad de husker om deres dåb. Følgende spørgsmål kan hjælpe eleverne til at huske og drøfte deres følelser omkring dåb.

  • Hvad er jeres bedste minder fra den dag? Hvordan føltes det?

  • Hvordan har jeres beslutning om at blive døbt påvirket jeres forhold til Gud og andre mennesker?

Alma belærer om Abinadis ord

Abinadi vidner for Noa

Mosija 18 indeholder beretningen om Alma, der engang var en af kong Noas præster, der underviste andre om Abinadis ord. Alma var tvunget til at undervise i hemmelighed, fordi kong Noa ønskede at slå ham ihjel, fordi han troede på Abinadis vidnesbyrd om Jesus Kristus.

Læs Mosija 18:1-7, og se efter, hvad Alma lærte folket.

  • Hvad forkyndte Alma om Frelseren efter at have hørt Abinadis vidnesbyrd?

  • Hvorfor tror I, at Alma valgte at undervise om det, han gjorde i disse vers?

Dåbspagten

Da Alma havde undervist folket om forløsning gennem Jesus Kristus, underviste han om vigtigheden af dåb. Af hans lærdomme kan vi lære, at når vi bliver døbt, indgår vi en pagt med Gud. Idet I fortsætter med at studere Almas lærdomme, så tænk over, hvad I ved om den pagt, som vi indgår ved dåben og fornyer hver gang, vi tager nadveren, såvel som ethvert spørgsmål, I måtte have. Søg bønsomt at forstå, hvordan denne pagt kan påvirke jeres forhold til Gud og andre mennesker.

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvad en pagt er:

En pagt er en aftale mellem Gud og mennesket, en aftale, hvis betingelser er fastsat af Gud (se Bible Dictionary, »Covenant«, s. 651). I disse guddommelige aftaler binder Gud sig til at opretholde, helliggøre og ophøje os til gengæld for vores forpligtelse til at tjene ham og holde hans befalinger. (D. Todd Christofferson, »Styrken i pagter«, Liahona, maj 2009, s. 20)

I forbindelse med følgende studieaktivitet kan du overveje at bede eleverne til at arbejde parvist. Lad den ene makker se efter, hvad vi lover, når vi bliver døbt, og lad den anden se efter de velsignelser, vor himmelske Fader tilbyder os. Lad derpå eleverne vise hinanden, hvad de har fundet.

I Mosija 18:8-10 beskrev Alma dåbspagten. Læs Mosija 18:8-10 og overvej at markere det, vi forpligter os til at gøre, når vi bliver døbt, og i en anden farve eller stil at markere de velsignelser, som vor himmelske Fader tilbyder os.

Mosija 18:8-10 er et mesterlæreskriftsted. Overvej at markere mesterlæreskriftsteder på en særlig måde, så I let kan finde dem. I næste lektion får I mulighed for at øve jer i at anvende den læresætning, der undervises om i dette skriftsted, på et spørgsmål eller en situation.

Overvej at lave to kolonner på tavlen og skrive »Vi indgår pagt om at …« øverst i den ene og »Gud tilbyder …« øverst i den anden. Bed eleverne om at komme op til tavlen og udfylde det, de finder i Mosija 18:8-10.

  • Hvad tror I, det betyder at »sørge med dem, der sørger … og at trøste dem, der står i behov for trøst«? (Vers 9).

  • Hvordan kan vi »stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder«? (Vers 9). Hvem kender I, der er et godt eksempel på at gøre dette?

  • Hvordan har I set Gud velsigne jer eller andre med de løfter, han giver os gennem dåben?

Holder jeres dåbspagt

Resten af lektionen er beregnet til at hjælpe eleverne til at forstå, hvordan de holder de dåbsforpligtelser, som Alma beskrev i Mosija 18:8-10.

Følgende video kan bruges til at vise eksempler. Bed eleverne om at se efter og dele vendinger fra vers 8-10, som de ser demonstreret i videoen. (Videoen findes på ChurchofJesusChrist.orgChurchofJesusChrist.org/study/general-conference/2020/10/14craig?lang=dan). De kan så komme op og understrege en udtalelse på tavlen, som de følte blev vist i videoen. Du kan derefter spørge dem, hvorfor de valgte den udtalelse.

Vælg mindst et af de løfter, vi aflægger ved dåben, som Alma nævnte i Mosija 18:8-10. I kan for eksempel vælge at »bære hinandens byrder« (v. 8) eller »holde hans befalinger« (v. 10).

Overvej at vise følgende spørgsmål og give eleverne tid nok til at tænke over deres svar. Bed dem derefter om at dele deres svar og indsigt i små grupper.

  • Hvordan kan en teenager holde det løfte?

  • Hvorfor tror I, at vor himmelske Fader medtog det som en del af vores dåbspagt?

  • Hvordan har Frelseren gennem sit eksempel vist, hvordan man holder det løfte?

  • Hvornår har I eller nogen, I kender, holdt det løfte? Hvad har I lært af disse oplevelser?

Brug noget tid på at skrive i jeres dagbog, hvordan I føler, at I klarer jer med at holde de dåbsløfter, som Alma nævnte i Mosija 18:8-10. Hvordan er det lykkes jer at holde nogle af disse løfter? I hvilke situationer kan I mere bevidst holde et af dem? Hvordan tror I, at det vil påvirke jeres forhold til Herren og andre mennesker, hvis I gør det?