»Zoramitterne«, Historier fra Mormons Bog, 2023
Zoramitterne
Styrken af troen på Jesus Kristus.
En gruppe nefitter, der blev kaldt zoramitterne, holdt ikke Guds befalinger. Det gjorde profeten Alma ked af det. Han vidste, at den bedste måde at hjælpe dem på var ved at undervise dem i Guds ord. Han tog med Amulek og andre ud for at undervise dem.
Zoramitterne kendte til Gud, men de havde ændret hans lære. De tilbad afguder. De syntes, at de var bedre end andre mennesker. De var også onde mod folk, der ikke havde penge.
Alma 31:1, 8-12, 24-25; 32:2-3
Zoramitterne havde bygget et højt sted, hvor de kunne stå midt i deres kirker. En efter en stillede de sig op på den og bad. De brugte de samme ord hver gang, de bad. I bønnen sagde de, at Gud ikke havde et legeme, og at Jesus Kristus ikke var virkelig. De sagde, at de var de eneste mennesker, Gud ville frelse.
Alma elskede zoramitterne og ønskede, at de skulle følge Gud og Jesus. Han bad Gud om hjælp til ham og de andre, der var med ham for at undervise zoramitterne. Alma og de, der var sammen med ham, var alle fyldt af Helligånden. De tog af sted og underviste med Guds kraft.
Nogle zoramitter var kede af det. De måtte ikke komme ind i kirkerne, fordi de ikke havde pænt tøj. De ønskede at tilbede Gud, men vidste ikke hvordan, hvis de ikke kunne gå ind i kirkerne. De spurgte Alma, hvad de skulle gøre. Alma lærte dem, at Gud hørte deres bønner, uanset hvor de var.
Alma sagde, at Gud ønskede, at folk skulle have tro. Han sammenlignede Guds lærdomme med et frø. Hvis folk ville så Guds lærdomme i deres hjerte, ville det frø vokse, og de ville vide, at Guds lærdomme er sande. Han sagde, at de blot behøvede at have et ønske om at tro for at begynde at udøve deres tro.
Amulek underviste derefter folket om Guds plan for sine børn. Han fortalte dem, at gennem Jesus kunne de alle blive tilgivet for deres synder. Han lærte dem også at bede til Gud og sagde, at Gud ville hjælpe og beskytte dem.
Mange af de fattige zoramitter troede på det, som Alma og Amulek forkyndte. Men zoramitternes ledere blev vrede. De tvang alle de troende ud af byen.
De troende tog hen for at bo sammen med anti-nefi-lehierne. Anti-nefi-lehierne betjente eller drog omsorg for dem ved at give dem mad, tøj og jord.