Historier fra skriften
Profeten Moroni


»Profeten Moroni«, Historier fra Mormons Bog, 2023

Mormon 8; Moroni 1; 710

Profeten Moroni

At have Kristi rene kærlighed

Moroni ser på en brændende by

Moroni blev den sidste nefitiske profet. Han kæmpede i en stor krig mellem nefitterne og lamanitterne. Hans familie og alle, han kendte, døde i krigen. Folket i landet var ugudelige. De dræbte alle, der troede på Jesus Kristus. Moroni troede på Jesus. Han ville ikke fornægte, at Jesus er Frelseren.

Mormon 8:2-10; Moroni 1:2-3

Moroni bærer metalpladerne og gemmer sig for en gruppe soldater

Moronis far, Mormon, havde skrevet deres folks historie på metalplader. Inden Mormon døde, gav han pladerne til Moroni. Moroni måtte gemme sig for at beskytte sit eget liv og pladerne.

Morm 6:6; 8:1-5, 13; Moroni 1:1-3

Moroni sidder i en hule og skriver på metalpladerne

Livet var svært for Moroni, men han forblev trofast. Han skrev det ned, som Mormon underviste i om næstekærlighed, Kristi rene kærlighed. Mormon sagde, at folk skulle bede til Gud af hele deres hjertes styrke for at få denne kærlighed. Han sagde, at Gud giver næstekærlighed til dem, der virkelig følger Jesus.

Moro 7:32-33, 40-48; 10:20-21, 23

en familie er glad for at få mad, og Moroni smiler

Moroni elskede lamanitterne, selv om nogle af dem havde dræbt alle, han kendte, og ønskede at slå ham ihjel. Han skrev mange ting på metalpladerne for at hjælpe lamanitterne i fremtiden. Han håbede, at de en dag ville læse optegnelsen og tro på Jesus igen.

Mormon 8:1-3; Moro 1:1-4; 10:1

Moroni sidder på en bakke med græs og skriver på metalpladerne

Moroni opfordrede alle mennesker, der ville læse optegnelsen, til at tænke over, hvor kærligt Gud har taget sig af sine børn. Han opfordrede dem til at bede og spørge Gud, om optegnelsen er sand. Han sagde, at hvis de har tro på Jesus og virkelig ønsker at vide det, vil Gud lade dem kende sandheden. De ville lære ved Helligåndens kraft.

Indledningen til Mormons Bog; Moroni 10:1-5

Moroni graver metalpladerne ned og rykker en sten hen over skjulestedet

Moroni blev færdig med at skrive optegnelsen. Så gravede han metalpladerne ned i jorden. Jesus fortalte Moroni, at den historie, der var skrevet på pladerne, en dag ville velsigne Guds børn over hele verden.

Mormon 8:4, 14-16.

Den unge Joseph Smith flytter en sten og ser metalpladerne og Liahona

Mange år senere sendte Gud Moroni, nu som en engel, for at vise en dreng ved navn Joseph Smith, hvor metalpladerne lå nedgravet. Joseph blev kaldet af Gud til at være profet. Gud hjalp Joseph med at oversætte pladerne, så folk kunne læse det, der stod skrevet på dem. Den optegnelse hedder nu Mormons Bog.

Introduktion til Mormons Bog