Lære og Pagter 2021
14.-20. juni. Lære og Pagter 64-66: »Herren kræver hjertet og et villigt sind«


»14.-20. juni. Lære og Pagter 64-66: ›Herren kræver hjertet og et villigt sind‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Lære og Pagter 2021, 2020

»14.-20. juni. Lære og Pagter 64-66«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2021

en mark ved solopgang

Daviess County i Missouri

14.-20. juni

Lære og Pagter 64-66

»Herren kræver hjertet og et villigt sind«

Præsident Henry B. Eyring har sagt: »Jeg læser ofte skrifterne med spørgsmålene: ›Hvad ønsker Gud, at jeg skal gøre?‹ eller ›Hvad ønsker han, at jeg føler?‹ Jeg får konstant nye ideer og tanker, jeg aldrig har haft før« (»How God Speaks to Me through the Scriptures«, 6. feb. 2019, blog.ChurchofJesusChrist.org).

Nedskriv dine indtryk

Flere ældster rejste i den bagende hede i august 1831 tilbage til Kirtland, efter de havde besigtiget Zions land i Missouri som anvist af Herren. Det var ikke en behagelige rejse. De rejsende – Joseph Smith, Oliver Cowdery, Sidney Rigdon, Ezra Booth og andre – havde det meget varmt og var svækkede, og spændinger blev hurtigt til skænderier. Det kan have virket som om, at opbygningen af Zion, en by af kærlighed, enighed og fred, ville vare meget længe.

Heldigvis kræver det ikke, at vi er fuldkomne for at opbygge Zion – i Missouri i 1831 eller i vores hjerte og menighed i dag. I stedet sagde Herren: »Af jer kræves det, at I tilgiver« (L&P 64:10). Han kræver »hjertet og et villigt sind« (v. 34). Og han kræver tålmodighed og flid, da Zion er bygget på fundamentet af »det, som er småt,« udført af dem, der ikke bliver »trætte af at gøre godt« (v. 33).

Se også Saints, 1:133-34, 136-137.

personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Lære og Pagter 64:1-11

Det kræves af mig, at jeg tilgiver alle.

Tænk over et tidspunkt, hvor Herren tilgav dig, når du læser Lære og Pagter 64:1-11. Du kan også tænke på en, du skal tilgive. Hvordan påvirker Frelserens barmhjertighed dine følelser for dig selv og for andre? Hvorfor tror du, at Herren befaler os, at vi »tilgiver alle mennesker«? (V. 10). Hvis du kæmper med at tilgive, så overvej, hvad følgende ressourcer lærer os om, hvordan Frelseren kan hjælpe: Jeffrey R. Holland, »Forligelsens tjeneste«, Liahona, nov. 2018, s. 77-79; Guide til skrifterne, »Tilgive«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org.

Lære og Pagter 64:31-34

Herren kræver mit hjerte og et villigt sind.

Har du nogensinde været træt af alt det, du prøver at »gøre godt«? Se efter Herrens budskab til dig i Lære og Pagter 64:31-34. Hvad vil det sige at give dit »[hjerte] og et villigt sind« til Gud? (V. 34).

Lære og Pagter 64:41-43

Zion skal være »et banner for folkene«.

Et banner er »et flag eller en fane, som folk samles om for at forene sig eller kæmpe for en fælles sag« (Guide til skrifterne, »Banner«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org). Hvordan har Zion – eller Herrens kirke – været som et banner for dig? Overvej disse andre eksempler på ting, der bliver holdt oppe, ligesom et banner, for at velsigne folk: 4 Mosebog 21:6-9; Matthæus 5:14-16; Alma 46:11-20. Hvad lærer du af disse vers om, hvordan du kan hjælpe Kirken med at være et banner, hvor du bor? Se efter andre måder, hvorpå Herren beskriver Zion i Lære og Pagter 64:41-43.

Hærføreren Moroni

Hærføreren Moroni bærer frihedens symbol, af Gary E. Smith

Lære og Pagter 65

»Bered I Herrens vej.«

Matthæus beskrev Johannes Døber som en, der råbte: »Ban Herrens vej« (Matt 3:3; se også Es 40:3). I Lære og Pagter 65 bruger Herren lignende sprog til at beskrive sit værk i de sidste dage. Hvilke ligheder kan du se mellem det, Johannes Døber gjorde (se Matt 3:1-12), og det, Herren ønsker, at vi gør i dag? Hvad kan du se i denne åbenbaring, der inspirerer dig til at være med til at opfylde de profetier, den indeholder? Overvej, hvordan du kan gøre »[Guds] underfulde gerninger kendt blandt folket« (v. 4).

Lære og Pagter 66

Herren kender mit hjertes tanker.

Kort tid efter William E. McLellin tilsluttede sig Kirken, bad han Joseph Smith om at åbenbare Guds vilje for sig. Joseph vidste ikke, at William havde fem personlige spørgsmål, han håbede, at Herren ville besvare gennem sin profet. Vi kender ikke Williams spørgsmål, men vi ved, at den åbenbaring, der var til ham, nu Lære og Pagter 66, besvarede alle spørgsmål til Williams »fulde og hele tilfredshed« (»William McLellin’s Five Questions«, Revelations in Context, s. 138).

Tænk, mens du læser afsnit 66, over, hvad Herren vidste om William McLellin og hans hjertes bekymringer og hensigt. Hvordan har Herren åbenbaret, at han kender dig? Overvej at studere din patriarkalske velsignelse, hvis du har en. Når du gør det, hvad hjælper Helligånden dig så til at forstå angående Guds vilje for dig?

Se også Saints, 1:138-140.

familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Lære og Pagter 64:8-10.Familieforhold giver mange muligheder for at lære at tilgive. Familiens medlemmer kan tale om, hvordan det har velsignet jeres familie at tilgive hinanden. Hvordan har Frelseren hjulpet os til at tilgive hinanden? Hvordan bliver vi »plaget« (v. 8), når vi ikke tilgiver andre?

Lære og Pagter 64:33.Hvad ønsker vor himmelske Fader, at jeres familie skal gøre for at udføre hans »stor[e] værk«? Det kan være at tage til templet, dele evangeliet med en nabo eller overvinde strid. Alle familiemedlemmer kan for eksempel samle små genstande, såsom sten, knapper eller puslespilsbrikker, og bruge dem til at repræsentere små ting, vi dagligt kan gøre for at lægge »grundvolden« til Guds store værk. Vælg som familie at arbejde på en af disse små ting denne uge.

Lære og Pagter 66:3.Hvordan vil du undervise om vigtigheden af omvendelse? Du kan servere noget mad på en delvist ren tallerken og læse Herrens ord til William McLellin: »Du er ren, men ikke helt.« Du kan så rengøre tallerkenen og dele mad ud, mens I taler om, hvordan Jesus Kristus har gjort det muligt for os at blive åndeligt rene.

Lære og Pagter 66:10.Hvordan kan din familie følge Herrens råd om at »undgå at blive bebyrdet« med meget at gøre? I kan tale om historien om Maria og Martha ( se Luk 10:38-42) og snakke om, hvordan jeres familie kan undgå at blive bebyrdet af ting, der ikke har evig værdig.

Find andre forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Hjælp mig, oh Fader«, Børnenes sangbog, s. 52.

Gør undervisningen bedre

Vær tilgængelig og til stede. Nogle af de bedste undervisningsmuligheder begynder med et spørgsmål eller en dyb bekymring, der udtrykkes af en i familien. Lad familiemedlemmerne gennem jeres ord og handlinger vide, at I er ivrige efter at høre på dem. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 16).

en kvinde knæler ved Jesus

Tilgivet, af Greg K. Olsen Anvendt med tilladelse. www.GregOlsen.com