»22.-28. juli. Apostlenes Gerninger 16-21: ›Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet‹«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente, 2019, 2019
»22.-28. juli. Apostlenes Gerninger 16-21«, Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier: 2019
22.-28. juli
Apostlenes Gerninger 16-21
»Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet«
Når du læser om Paulus’ bestræbelser på at forkynde evangeliet, kan Ånden tilskynde dig med tanker eller indtryk. Nedskriv disse tilskyndelser og planlæg at følge dem.
Nedskriv dine indtryk
Blandt Herrens sidste ord til hans disciple var buddet: »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer« (Matt 28:19-20). Selvom apostlene ikke helt nåede ud til alle folkeslag, så viser Apostlenes Gerninger 16-21, at Paulus og hans ledsagere havde forbløffende fremgang i forhold til at grundlægge kirken. De underviste, døbte og overdrog Helligåndsgaven. De udførte mirakler, oprejste endda en mand fra de døde og forudsagde det store frafald (ApG 20:7-12; 20:28-31). Og det arbejde, som de begyndte, fortsætter med de levende apostle i vore dage sammen med hengivne disciple som dig, der er med til at opfylde Frelserens bud på måder, som Paulus aldrig nogensinde kunne have forestillet sig. Måske kender du nogen, som ikke kender deres himmelske Fader eller hans evangelium. Måske har du følt, at din ånd blev »meget oprørt«, eller du blev tilskyndet til at dele det, du ved om ham (ApG 17:16). Hvis du følger Paulus’ eksempel på ydmyghed og frimodighed i forhold til dele evangeliet, kan det være, at du finder nogen, hvis hjerte Herren har åbnet (se ApG 16:14).
Forslag til personligt skriftstudium
Ånden vil vejlede mig i mine bestræbelser på at fortælle andre om evangeliet.
Alle har brug for Jesu Kristi evangelium, men nogle folk er mere forberedte end andre på at modtage det. Det er en grund til, at vi har brug for Helligånden, når vi fortæller andre om evangeliet – til at lede os til dem, der er parate. Når du læser Apostlenes Gerninger 16-21, så læg mærke til de gange, hvor Ånden ledte Paulus og hans ledsagere. Hvordan blev de velsignet, fordi de fulgte Ånden? Hvornår har du følt Ånden i dine bestræbelser på at fortælle andre om evangeliet?
Se også Alma 7:17-20; Dallin H. Oaks, »Del det gengivne evangelium«, Liahona, nov. 2016, s. 57-60; Forkynd mit evangelium, s. 92-93.
Jeg kan forkynde evangeliet i alle situationer.
At blive smidt i fængsel for at forkynde evangeliet kan synes som en forståelig grund til at holde op med at forkynde. Men for Paulus og Silas blev det en mulighed for at omvende en fangevogter (se ApG 16:16-34). Se i Apostlenes Gerninger 16-21 efter eksempler på Paulus’ villighed til at bære sit vidnesbyrd for alle folk. Hvorfor tror du, at han var så frimodig og frygtløs? Hvad lærer du af Paulus’ eksempel?
Der er mange flere budskaber om at fortælle andre om evangeliet i kapitel 16-21. Hvis du ser godt efter, kan du finde nogle, der især kan finde anvendelse for dig. Prøv at læse disse kapitler med dette mål i tankerne. Hvad finder du?
»Vi … er af Guds slægt.«
I Athen fandt Paulus folk med forskellige meninger og religiøse overbevisninger. De søgte altid efter at »høre nyt« og det, som Paulus kunne tilbyde, var virkelig noget nyt for dem (se ApG 17:19-21). De tilbad mange guder, deriblandt en de kaldte »en ukendt gud« (ApG 17:23), men de troede, at guder var en kraft, ikke levende, virkelige væsener og bestemt ikke vores Fader. Læs, hvad Paulus sagde for at hjælpe dem til at kende Gud, og læg mærke til de af Guds karaktertræk, som du finder. Hvad betyder det for dig at være »af Guds slægt« (ApG 17:29)? Hvordan er det at være Guds barn ifølge din mening anderledes end blot at være en af hans skabninger? Hvis du havde stået ved siden af Paulus, da han bar sit vidnesbyrd, hvad ville du have sagt til de fordums grækere om vor himmelske Fader? Kender du nogen, det ville gavne at høre dit vidnesbyrd?
Se også Romerne 8:16; 1 Johannes 5:2.
Forslag til familieskriftstudium og familieaften
Når du læser i skrifterne sammen med din familie, kan Ånden hjælpe dig til at vide, hvilke principper du skal lægge vægt på og drøfte med din familie for at møde din families behov. Her er nogle forslag:
For at hjælpe din familie til at visualisere hvad der sker i disse kapitler, kunne det være sjovt at markere de byer, som Paulus besøgte, på et kort (se kort i slutningen af dette oplæg), når I læser sammen.
Hvordan kan vi være mere ligesom de hellige i disse skriftsteder? Hvordan bliver vi mere »imødekommende« ved at studere skrifterne dagligt (ApG 17:11)? Hvad kan vi gøre for at være »stærk i Skrifterne« (ApG 18:24)?
Disse lærdomme fra profeten Joseph Smith kan måske hjælpe din familie til at drøfte Apostlenes Gerninger 19:1-7: »Dåb med vand er blot en halv dåb og duer ikke uden den anden halvdel – dvs. dåben med Helligånden … Det at være ›født af vand og ånd‹ betyder at blive nedsænket i vand til syndernes forladelse og at modtage Helligåndsgaven derefter. Denne blev givet ved håndspålæggelse af en, der havde fået myndighed dertil af Gud« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, s. 96). Hvilke velsignelser har vi fået, fordi vi har modtaget Helligåndsgaven?
Hvad inspirerede folk i disse vers til at brænde deres bøger til en værdi af »50.000 sølvpenge« (ApG 19:19)? Er der verdslige ejendele eller aktiviteter, som vi skal opgive for at modtage himlens velsignelser?
Hvornår har din familie oplevet Kristi lærdomme om, at »det er saligere at give end at få« (ApG 20:35)? Er der nogen, der kunne få gavn af jeres families tjeneste, tid eller gaver? Drøft som familie nogle forslag, og planlæg at tjene nogen. Hvordan har vi det, når vi tjener andre? Hvorfor er saligere at give end at modtage?
Find flere ideer til, hvordan man kan undervise børn i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.