»10. - 16. januar. 1 Mosebog 3-4, Moses 4-5: Adam og Evas fald«, Kom og følg mig – Primary: Det Gamle Testamente 2022 (2021)
»10. - 16. januar. 1 Mosebog 3-4, Moses 4-5«, Kom og følg mig – Primary: 2022
10. - 16. januar
1 Mosebog 3-4, Moses 4-5
Adam og Evas fald
Tænk på de børn, som du underviser, imens du læser 1 Mosebog 3-4 og Moses 4-5. Vær opmærksom på de tilskyndelser og indtryk, du får; de kan føre til nye ideer til undervisningen.
Nedskriv dine indtryk
Del med hinanden
Vis et billede af Adam og Eva (se denne uges oversigt i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier), og bed børnene om at rejse sig og fortælle om noget, de ser på billedet eller husker ved historien.
Undervis i læren: Yngre børn
Adam og Eva fulgte vor himmelske Faders plan.
Hjælp børnene med at forstå, hvad der skete i Edens have, og hvordan det hjalp med at opfylde Guds frelsesplan. Hvilke velsignelser har vi på grund af de valg, som Adam og Eva traf?
Forslag til aktiviteter
-
Hjælp børnene med at forstå, at Adam og Evas valg om at spise frugten var en del af vor himmelske Faders frelsesplan.
-
Giv hvert barn et billede, der repræsenterer noget fra historien om Adam og Eva (som et træ, en slange, en have eller Jesus Kristus). Bed dem om at holde deres billede op på det rigtige tidspunkt, når du fortæller historien og læser sætninger fra Moses 4. Denne uges aktivitetsside kan også være en hjælp.
Jeg kan vælge det rette.
I Moses 4:3 lærer vi, at Satan »søgte at ødelægge menneskets handlefrihed, som jeg, Gud Herren, havde skænket ham.« Hvordan kan du hjælpe børnene med at sætte pris på evnen til at vælge mellem rigtigt og forkert?
Forslag til aktiviteter
-
Tal med børnene om nogle valg, du har truffet i dag, og hjælp dem til at tænke over de valg, de har truffet. Læs for dem fra Moses 4:3: »Menneskets handlefrihed, som jeg, Gud Herren, havde skænket ham.« Forklar, at dette vers lærer os, at Gud har givet os evnen til at træffe valg. Udtryk din taknemmelighed for, at du er i stand til at vælge det rigtige, og bær vidnesbyrd om, at børnene også kan vælge at gøre det, der er rigtigt.
-
Giv et par enkle eksempler på, at et barn træffer et rigtigt valg eller et forkert valg, og bed børnene om at fortælle, om valget er rigtigt eller forkert (de kan f.eks. rejse sig, holde skilte eller række hånden i vejret). Bær vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader vil hjælpe os med at vælge det rigtige, og bed også børnene om at fortælle om deres følelser.
-
Få børnene til at tænke på gode valg, de kan træffe for at følge Jesus Kristus. Syng en sang sammen om at træffe gode valg, f.eks. »Vælg det rette« (Børnenes sangbog, s. 82). Fortæl børnene om en gang, hvor du traf et godt valg, og tal om, hvordan du havde det på grund af dit valg.
Jeg kan bede til vor himmelske Fader.
Hvad har de børn, som du underviser, brug for at vide om bøn? Hvad finder du i disse vers, der kan hjælpe dem?
Forslag til aktiviteter
-
Læs Moses 5:4 for børnene. Hjælp dem med at forstå, at da Adam og Eva forlod Edens have, kunne de ikke længere være sammen med vor himmelske Fader, men de kunne bede til ham. Forklar, at vi beder til vor himmelske Fader i hans Søns, Jesu Kristi, navn (se Moses 5:8). Hvilke ting kan vi sige til vor himmelske Fader i vores bønner?
-
Lad børnene vise dig, hvad de gør, når de beder. Du kan også vise et billede af en person, som beder (se Evangelisk kunst, nr. 111-112) for at lære børnene, at det at bøje vores hoved, folde vores hænder og lukke vores øjne hjælper os til at være ærbødige, når vi beder.
-
Fortæl om en personlig oplevelse med bøn, eller bær dit vidnesbyrd om bøn. Syng en sang sammen om bøn f.eks. »Barnets bøn« (Børnenes sangbog, s. 6-7).
Undervis i læren: Ældre børn
Adam og Evas fald var en afgørende del af Guds plan.
Hvis Adam og Eva havde kunnet blive i Edens have, ville de ikke have fået børn, og de ville ikke have kunnet udvikle sig til at blive som vor himmelske Fader. Vi er taknemmelige for deres valg om at spise af frugten, fordi dette valg muliggjorde vores jordiske liv og gav os mulighed for evigt liv.
Forslag til aktiviteter
-
Bed børnene om at arbejde sammen om at fortælle historien om Adam og Evas fald med deres egne ord. Del vers fra 1 Mosebog 3 for at hjælpe dem.
-
Hjælp børnene med at lede i Moses 4:22-25, 29, 5:10-11 efter konsekvenserne af at Adam og Eva spiste af frugten (se også 2 Ne 2:19-25). Hvorfor er deres valg en velsignelse for os? Hvordan hjalp Frelseren os med at overvinde synd og død?
Jeg har evnen til at vælge.
Forstår de børn, som du underviser, hvilken dyrebar gave det er at være i stand til at vælge mellem rigtigt og forkert? Hvordan kan historien om Adam og Eva hjælpe dem med at sætte pris på denne gave?
Forslag til aktiviteter
-
Overvej et enkelt lærestykke som følgende for at illustrere vigtigheden af at træffe vores egne valg: Inviter børnene til at farve denne uges aktivitetsside, men giv dem kun en enkelt farve. Hvorfor ville det være bedre at have valgmuligheder i denne situation? Læs sammen Moses 4:1-4 for at tale om, hvorfor valgmuligheder er vigtige i Guds plan.
-
Bed børnene om at fortælle om en personlig oplevelse, hvor de skulle vælge mellem rigtigt og forkert. Lad dem drøfte de mulige konsekvenser af hvert valg.
Takket være Jesus Kristus kan jeg omvende mig og bo sammen med Gud igen.
Vor himmelske Fader sendte Jesus Kristus for at redde os fra konsekvenserne af faldet. Gennem hans sonoffer gjorde Jesus det muligt for os at opstå, når vi dør og blive tilgivet for vores synder, når vi omvender os.
Forslag til aktiviteter
-
Skriv to overskrifter på tavlen: På grund af Adam og Eva og På grund af Jesus Kristus. Hjælp børnene med at finde konsekvenserne af faldet, imens I sammen læser Moses 4:25, 6:48, Romerbrevet 5:12, 2 Nefi 2:22-23. Lad dem skrive, hvad de lærer under den første titel. Hjælp dem så med at finde ud af, hvordan Jesus Kristus overvandt synd og død, imens I sammen læser Moses 5:8-11, 14-15, 6:59, Alma 11:42. Lad dem skrive under den anden overskrift, hvad de lærer. Hvorfor er vi taknemmelige for Jesus Kristus?
-
Vis en video om Frelserens forsoning, som »På grund af ham« (ChurchofJesusChrist.org) Lad børnene fortælle, hvad deres følelser for Jesus Kristus er.
2:3 -
Få dage i forvejen kan du bede flere børn om at udvælge et skriftsted eller sang om Frelserens forsoning til at dele i klassen. Tilskynd dem til at tale om, hvorfor de kan lide den. Syng en eller flere af sangene sammen.
Tilskynd til at lære i hjemmet
Bed børnene om at fortælle deres forældre om denne uges aktivitetsside og om de velsignelser, som vi har på grund af Adam og Evas fald.