Det Gamle Testamente 2022
11.-17. juli. 2 Kongebog 17-25: »Han stolede på Herren, Israels Gud«


»11.-17. juli. 2 Kongebog 17-25: ›Han stolede på Herren, Israels Gud‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»11.-17. juli. 2 Kongebog 17-25«, Kom og følg mig – Primary: 2022

mennesker forlader ødelagt by

Fangernes flugt, af James Tissot m.fl.

11.-17. juli

2 Kongebog 17-25

»Han stolede på Herren, Israels Gud«

Når du planlægger undervisningsaktiviteter for børnene, så husk, at aktiviteterne til yngre børn i dette oplæg kan tilpasses de ældre børn og omvendt.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Skriv alle børnenes navne på hver sin seddel, og læg dem i en beholder. Lad børnene skiftes til at trække et navn i starten af timen. Bed det barn, hvis navn bliver trukket, om at fortælle noget, han eller hun har lært for nylig om evangeliet eller Jesus Kristus. Gentag, indtil alle børnene har haft mulighed for at fortælle noget.

undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

2 Kongebog 18:3, 5

Jeg kan stole på vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Hizkijas eksempel i 2 Kongebog 18:3, 5 kan hjælpe de børn, du underviser, til at stole på Gud.

Mulige aktiviteter

  • Nævn nogle få ting, som en god konge kan gøre, og nogle ting, som en dårlig konge kan gøre. Bed børnene om at rejse sig og juble over de gode ting og sætte sig ned for de dårlige. Forklar børnene, at Israel havde mange konger, nogle var retfærdige, og andre var ikke. Lad børnene lytte efter, hvad der gjorde Hizkija til en god konge, mens du læser 2 Kongebog 18:3, 5. Hjælp dem til at få idéer til, hvordan vi kan vise, at vi stoler på Herren, sådan som Hizkija gjorde.

  • Hjælp børnene med at forstå, hvad det vil sige at stole på nogle. Tal om personer, du stoler på, og lad børnene gøre det samme. Vis et billede af Jesus Kristus. Hvorfor kan vi stole på Jesus Kristus? Giv udtryk for din tro på, at Jesus Kristus elsker os og vil hjælpe os med at vende tilbage og leve for evigt med vor himmelske Fader.

2 Kongebog 22:8-11; 23:2

Skrifterne er en velsignelse.

Selv om små børn måske ikke er i stand til at læse eller forstå alt i skrifterne, kan de stadig blive velsignet af kraften i skrifterne. Hvad kan du gøre for at hjælpe dem til at få lyst til at blive velsignet af Guds ord?

Mulige aktiviteter

  • Gem et eksemplar af skrifterne et sted i lokalet, og lad børnene finde det. Forklar, at folk på kong Josijas tid ikke blev belært om skrifterne, indtil en præst fandt dem i templet (se 2 Kong 22:8-11). Hvad er skrifterne? Hvorfor har vi brug for skrifterne? Fortæl børnene, hvorfor du er glad for, at vi har skrifterne i dag, og lad dem dele deres følelser for skrifterne.

  • Læs 2 Kongebog 23:2 højt for børnene, og bed dem om at lytte efter, hvad kongen gjorde med skrifterne. Hvorfor var det vigtigt for alle at høre, hvad der stod i skrifterne? Syng en sang om skrifterne, såsom »Søg, tænk og bed« (Børnenes sangbog, s. 66), og bed børnene om at snakke om, hvad de føler, når de hører lærdomme og historier fra skrifterne.

    familie studerer skrifterne

    Skrifterne kan hjælpe os med at vende vores hjerte til Herren.

undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

2 Kongebog 18:3-6; 19:14-19

Jeg kan stole på vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Da assyrerne truede Jerusalem, vendte den retfærdige kong Hizkija sig til Herren i tro. Hizkijas eksempel kan hjælpe dig og børnene til at snakke om, hvordan vi kan vise, at vi stoler på Herren, selv når vores tro bliver udfordret.

Mulige aktiviteter

  • Brug bibelkort 3, »Bosætningen af de 12 stammer«, til kortfattet at forklare børnene, at den nordlige del af Israels kongerige var erobret af et folk, som hed assyrerne. Forklar, at assyrerne senere forsøgte at erobre den sydlige del af Judas kongerige. Bed børnene om at forestille sig, hvordan de ville have det, hvis de boede i Juda og vidste, at assyrerne ville komme og ødelægge byen. Bed børnene om at læse 2 Kongebog 18:3, 5-6 for at finde ud af, hvorfor Hizkija, kongen af Juda, var i stand til at være modig, da assyrerne kom.

  • Bed børnene om at læse 2 Kongebog 9:14-19 og se efter, hvad Hizkija gjorde, da assyrerne truede hans rige. Hvordan viser de ting, han gjorde, at han stolede på Herren? Hvad kan vi gøre for at vise tillid til Herren, når vi har brug for hjælp?

2 Kongebog 22:8-13; 23:2-3

Skrifterne lærer mig, hvordan jeg skal følge Jesus Kristus.

Efter årevis af åndeligt mørke fornyede jøderne deres hengivenhed mod Herren. Det skete, fordi kong Josija genopdagede lovbogen og læste den højt for folket. Denne beretning kan hjælpe børnene til at forstå, hvorfor skrifterne er så værdifulde.

Mulige aktiviteter

  • Fortæl børnene, at kong Josija fortalte sit folk, at de skulle reparere templet, og da de gjorde det, fandt de noget meget værdifuldt. Bed børnene om at læse 2 Kongebog 22:8-11 for at finde ud af, hvad det var. Forklar at den bog, de fandt, indeholdt pagter og bud, som israelitterne ikke kendte til. Hvad kunne der ske med os, hvis vi ikke havde skrifterne? Spørg børnene, hvorfor de er taknemmelige over at have skrifterne. Hvorfor ville det være sværere at følge Frelseren, hvis vi ikke havde skrifterne?

  • Giv hvert barn et stykke papir og bed dem om at rive det i stykker. Forklar, at på kong Josijas tid rev, eller »flængede«, folk nogle gange deres tøj i stykker, når de blev kede af det. Bed børnene om at lede efter ordet »flængede« i 2 Kongebog 22:11. Hvad kan have gjort Josija ked af det? Hjælp børnene med at finde svar i vers 13. Hvorfor er det vigtigt for os at læse skrifterne regelmæssigt?

  • Læs 2 Kongebog 23:2-3 sammen, og bed børnene om at se efter, hvordan skrifterne hjalp Josija og hans folk. Del et skriftsted med børnene, som har inspireret dig til at »følge Herren« (v. 3), og bed børnene om at dele skriftsteder, som har hjulpet dem. Syng »Jeg vil gå med Jesus« sammen (ChurchofJesusChrist.org).

2 Kongebog 23:3

Jeg vil holde mine pagter med Gud.

Da Josija og hans folk lærte Guds bud at kende, indgik de en pagt om at efterleve dem. Du kan hjælpe de børn, du underviser, til at ønske at være trofast mod de pagter, de indgik ved dåben.

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at læse 2 Kongebog 23:3 og finde ord og udtryk, der viser, hvad folket følte omkring Herrens bud. Bed dem om at rejse sig op og tale om, hvad det kan betyde at »[stille] sig ved søjlen og [slutte pagt]«. Bed dem om at gå på stedet og tale om, hvad det kan betyde at »følge Herren«. Bed dem om at lægge hånden på hjertet og foreslå måder, vi kan holde buddene på »af hele [vores] hjerte«.

  • Hjælp børnene med at lave en liste over de løfter, de afgav, da de blev døbt (se Mosi 18:10; L&P 20:37, 77, 79). Hvad lover Gud os, hvis vi holder vores pagter? Hvad lærer vi af 2 Kongebog 23:3 om, hvordan vi skal holde vores pagter?

læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Tilskynd børnene til at dele et skriftsted eller en historie fra skrifterne, der har været til velsignelse for dem, med et familiemedlem.

Gør undervisningen bedre

Styrk børnenes selvtillid. En måde at styrke børns selvtillid på er at rose dem, når de deltager i klassen. Lov børnene, at Helligånden vil hjælpe dem, efterhånden som de lærer.