I denne del af afsnit 20 gav Herren instruktioner om forvaltningen af sin kirke, deriblandt forklaringer om kravene for dåb og bekræftelse samt den rette måde at administrere ordinancerne dåb, bekræftelse og nadveren på.
Herren afslører kravene til enkeltpersoner før og efter dåb
Bed eleverne om at tænke over, hvad de ville sige i følgende situation:
En ven, der hører til en anden kirke, har fået et vidnesbyrd om det gengivne evangelium. Hun spørger dig: »Hvad skal jeg gøre for, at jeg kan blive døbt og blive medlem af din kirke?«
Bed dem om at skrive i deres skriftstudiebog, hvordan de ville besvare dette spørgsmål. Bed dem derefter om at læse Lære og Pagter 20:37 og se efter de krav, der er til dem, som ønsker at blive døbt. Du kan eventuelt foreslå, at de markerer hvert eneste krav, de finder. For at hjælpe dem til bedre at forstå betydningen af dette vers kan du eventuelt forklare, at mennesker med »et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« er ydmyge og modtagelige for Guds vilje. De føler dyb sorg over synd og ønsker oprigtigt at omvende sig.
Skriv følgende ufuldstændige udtalelse på tavlen: Før man kan blive døbt, skal man …
Bed en om at komme op til tavlen og være skriver. Stil klassen følgende spørgsmål:
Hvad skal en person ifølge Lære og Pagter 20:37 vise, før han eller hun kan blive døbt? (Når de besvarer dette spørgsmål, beder du skriveren om at færdiggøre udtalelsen på tavlen. Skriveren kan skrive noget lignende: Før man kan blive døbt, skal man være ydmyg, angrende, villig til at påtage sig Jesu Kristi navn og fast besluttet på at tjene ham til enden).
Hvorfor tror I, en person skal opfylde disse krav, inden han eller hun bliver døbt?
Påpeg, at Lære og Pagter 20:37 også nævner den pagt, vi indgik, da vi blev døbt. Bed dem om at overveje, hvad de gør nu for at efterleve deres dåbspagt.
Få dem til at forestille sig, at den samme ven spørger, hvad der sker, når en person bliver døbt. Når nogle få har svaret, beder du en om at læse Lære og Pagter 20:72-74 højt. Du kan eventuelt foreslå, at de markerer fremgangsmåden for dåb, som Herren har beskrevet den.
Hvordan ønsker Herren ifølge vers 72-74, at dåben foregår? (Deres svar bør afspejle følgende princip: Dåb skal foregå ved nedsænkning og udføres af en, der har den rette myndighed. Skriv dette princip på tavlen under det foregående princip).
Bed dem om at læse Lære og Pagter 20:68-69 for sig selv og finde Herrens forventninger til os alle, når vi er blevet døbt. Du kan eventuelt foreslå, at de markerer disse forventninger.
Hvad har I fundet ud af, at Herren forventer af os, når vi er blevet døbt?
Bemærk: De kan eventuelt spørge til kravet i vers 68 om, at nydøbte medlemmer skal undervises af ældster, inden de kan blive bekræftet. Forklar, at praksissen med undervisning af missionærlektionerne til undersøgere inden dåben i vore dage giver mulighed for, at folk kan modtage Helligåndsgaven kort efter deres dåb.
Hvad lærer I af vers 69 om, hvordan vi viser Herren vores værdighed, når vi er blevet døbt? (De kan komme med forskellige svar, men de bør finde følgende princip: Efter dåben viser vi Herren vores værdighed ved gudelig vandel og tale. Skriv denne sandhed på tavlen under de to andre).
Hvad tror I, det betyder at vise »gudelig vandel og tale«? (Du er måske nødt til at forklare, at en person viser »gudelig vandel og tale« gennem sine gerninger, holdning og tale, der er i harmoni med Gud).
Overvej, alt efter dine elevers behov, at bede dem om at slå op på et afsnit i Til styrke for de unge for flere specifikke råd om, hvordan en ung person kan udvise »gudelig vandel og tale«.
Hvornår har I set andre udvise »gudelig vandel og tale«? Hvordan tror I, at deres gerninger og holdninger påvirker andre omkring dem?
For at hjælpe dem til at anvende dette princip skal du opfordre dem til at tænke over, hvordan de bedre kan udvise »gudelig vandel og tale« i løbet af de næste par dage. Hvis nogen af dem har lyst til at fortælle om, hvordan de planlægger at gøre det, beder du dem om at dele deres ideer med klassen. Du kan eventuelt selv gøre det samme og bære dit vidnesbyrd om de velsignelser, der kommer, når vi ærer vores dåbspagt.
Herren giver instrukser angående administreringen af nadveren
Bed et par elever om at komme op foran i klassen. Bed en af dem om at repræsentere en ven, som kommer til nadvermødet for første gang og ønsker at vide, hvorfor brødet og vandet bliver uddelt til forsamlingen. Få den anden til at forklare nadverens ordinance for vennen. Når han eller hun er færdig, opfordrer du klassen til at se efter hjælp i skriften til det, som eleven forklarede, samt yderligere indsigt, de kan bruge til at forklare nadveren, idet de studerer de næste mange vers.
Bed en om at læse Lære og Pagter 20:75 højt, mens klassen følger med. (Du kan eventuelt påpege, at vi i dag bruger vand i stedet for vin til nadveren. Se L&P 27:1-2).
Hvorfor tror I, at vi bliver bedt om ofte at tage del i nadveren sammen?
Som en del af denne drøftelse skal du bede en om at læse følgende udtalelse af ældste Melvin J. Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum. (Du kan eventuelt forklare, at da ældste Ballard talte om »at vise sig ved nadverbordet«, mente han blot det at tage del i nadveren).
Billede
Ældste Melvin J. Ballard
»Det, der kan beskytte enhver mand og kvinde, er, at de viser sig ved nadverbordet hver sabbatsdag. På en uge kommer vi ikke så langt væk – ikke så langt væk, at det ikke er muligt for os efter en selvvurdering at rette det, vi har gjort forkert … Vejen til nadverbordet er den sti, der fører sidste dages hellige i sikkerhed« (i Bryant S. Hinckley, Sermons and Missionary Services of Melvin Joseph Ballard, 1949, s. 151).
Skriv følgende overskrifter på tavlen:
Det, vi lover Det, Herren lover
Bed den ene halvdel af klassen om at læse Lære og Pagter 20:77-79 og se efter det, vi lover, når vi tager nadveren. Bed den anden halvdel om at læse de samme vers og se efter det, Herren lover. Når de har haft tid nok til at studere versene, skal du bede dem om at fortælle om det, de har fundet frem til. Bed en at komme med deres svar og skrive dem på tavlen under de rette overskrifter. Når de er færdige med at skrive disse lister, vil de have fundet frem til følgende principper:
Når vi tager del i nadveren, vidner vi om, at vi er villige til at påtage os Jesu Kristi navn, at vi altid vil erindre ham, og at vi vil holde hans befalinger.
Når vi er trofaste mod de løfter, vi giver under nadveren, kan vi altid have Ånden hos os.
Du kan eventuelt foreslå, at de markerer disse sandheder i deres skrifter.
Når I sammenligner listerne på tavlen med Lære og Pagter 20:37, hvilke ligheder ser I i de løfter, som gives under nadveren og i dåbspagten?
Forklar, at når vi tager del i nadveren, fornyer vi den pagt, vi indgik, da vi blev døbt og bekræftet.
Hvordan kan vi vise vores villighed til at påtage os Jesu Kristi navn? (Svarene kan omfatte at stå for det, der er rigtigt, fortælle andre, at vi er medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, fortælle andre om vores tro på ham og være en del af hans værk).
Hvad kan vi gøre, så vi altid erindrer Frelseren?
Hvordan kan deltagelse i nadveren hjælpe os til at vise »gudelig vandel og tale»?
For at hjælpe dem til at forstå værdien af at have Ånden hos os skal du bede en om at læse følgende udtalelse fra Tro mod sandheden. Bed klassen om at lytte efter velsignelserne ved at forny vores dåbspagt.
»Du modtager store velsignelser, når du holder dåbspagten. Når du fornyer den, fornyer Herren den lovede tilgivelse for dine synder. Renset fra synd er du i stand altid at have ›hans Ånd hos [dig]‹ (L&P 20:77). Åndens konstante fællesskab er en af de største velsignelser, du kan modtage i livet på jorden. Ånden vil lede dig på retfærdighedens og fredens stier og lede dig til evigt liv med vor himmelske Fader og Jesus Kristus« (Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s. 105).
Bed dem om at tænke over (eller skrive), hvordan de vil forberede sig på at tage nadveren denne uge. Du kan eventuelt bære dit vidnesbyrd om værdien i at forny vores dåbspagt hver uge.
Herren instruerer Kirkens ledere i at føre nøjagtige medlemsoptegnelser
Sammenfat Lære og Pagter 20:81-84 ved at informere eleverne om, at præstedømmebærere i Kirkens første tid blev bedt om at optegne navnene på de mennesker, der tilsluttede sig Kirken. De opbevarede disse navne i en bog. Navnene på dem, der faldt væk fra Kirken, blev slettet fra bogen. Desuden skulle kirkemedlemmer, der flyttede fra et sted til et andet, medbringe et medlemsbevis, som de kunne give til deres nye præstedømmeledere. I dag fortsætter kirkeledere med at føre nøjagtige medlemsoptegnelser, men metoderne er blevet mere effektive.
Du kan eventuelt afslutte med at bære dit vidnesbyrd om læresætninger og principper i lektionen.
Som en del af mødet den 6. april 1830 ved organiseringen af Jesu Kristi genoprettede kirke bekræftede Joseph Smith og Oliver Cowdery dem, som tidligere var blevet døbt, og overdrog Helligåndsgaven til dem (se History of the Church, 1:61).
Joseph Smiths forældre blev døbt og bekræftet den dag. Det var en glædelig tid for profeten, der udbrød: »Lovet være Gud! At jeg levede og kunne se min egen far blive døbt ind i Jesu Kristi sande kirke!« (i Lucy Mack Smith, History of Joseph Smith by His Mother, red. Preston Nibley, 1958, s. 168; se også History of the Church, 1:79).
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at bøn og skriftstudium hjælper os med at holde vores dåbspagt om altid at erindre Herren.
Billede
Ældste David A. Bednar
»Overvej årsagen til, at vi beder og studerer skrifterne … Disse hellige vaner er først og fremmest måder, hvorved vi altid erindrer vor himmelske Fader og hans elskede Søn, og de er forudsætninger for Helligåndens vedvarende ledsagelse« (»Modtag Helligånden«, Liahona, nov. 2010, s. 96).
Følgende udtalelse af præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab hjælper os til at forstå værdien i Helligåndens ledsagelse:
Billede
Præsident James E. Faust
»Dåb ved nedsænkning i vand ›er evangeliets første ordinance … Dåben er først fuldendt, når man har modtaget Helligåndsgaven‹ (Guide til skrifterne, »Døbe, dåb«, s. 26) …
De, som besidder denne åndelige gave, kan, hvis de er værdige, nyde større forståelse og berigelse og vejledning i alle livets gøremål, både åndelige og timelige. Helligånden bærer vidnesbyrd for os om sandheden og indprenter så fuldstændigt i vores sjæl, at Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus, virkelig er til, at ingen jordisk magt eller myndighed kan fratage os den viden (se 2 Ne 31:18). Ja, hvis man ikke har Helligåndsgaven, er det omtrent som at have et legeme uden immunsystem …
De, som besidder Helligåndsgaven efter dåb og bekræftelse, kan modtage mere lys og større vidnesbyrd. Det er, fordi Helligåndsgaven er et ›fast vidne og en højere begavelse end Helligåndens sædvanlig tilkendegivelse‹ (I James R. Clark, saml., Messages of the First Presidency of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 6 bind, 1965-1975, 5:4). Det er den højere begavelse, fordi Helligåndsgaven kan virke som et ›lutrende middel, der renser en person og helliggør vedkommende fra al synd‹ (Bible Dictionary, »Holy Ghost«, s. 704)« (se »Født på ny«, Liahona, juli 2001, s. 70-71).