Lektion 41
Lære og Pagter 36-37
Indledning
Den 9. december 1830, to dage før Edward Partridge blev døbt, gav Herren ham en åbenbaring gennem profeten Joseph Smith. I denne åbenbaring, der nu står i Lære og Pagter 36, tilgav Herren Edward Partridge hans synder og kaldte ham til at forkynde evangeliet. Herren udstedte også en befaling til alle præstedømmebærere om, at de skulle forkynde evangeliet. Kort tid efter Joseph Smith modtog denne åbenbaring, modtog han den åbenbaring, der står i Lære og Pagter 37, hvor Herren befalede de hellige at forlade New York og samles i Ohio.
Forslag til undervisningen
Lære og Pagter 36:1-3
Herren tilgiver Edward Partridge hans synder og kalder ham til at forkynde evangeliet
Tag en kuffert (eller rygsæk), der indeholder ting, som en missionær kan få brug for, når de er på fuldtidsmission, med til klassen. Du kan for eksempel tage skrifter, hvide skjorter, slips, pæne sko og Forkynd mit evangelium med. Vis eleverne den lukkede kuffert og bed dem om at forestille sig, at den er pakket til en missionær, der er på vej til at tjene på en fuldtidsmission. Spørg, hvad de tror, der er i kufferten. Åbn derefter kufferten og vis indholdet. (Alternativ kan du bede dem om at arbejde parvis og lave en liste eller tegne billeder af ting, som missionærer kan få brug for på deres mission).
Forklar, at der er andre ting, som missionærer har brug for, og som ikke nødvendigvis passer i en kuffert (eller rygsæk). Herren nævnte nogle af disse ting i en åbenbaring til Edward Partridge. Denne åbenbaring findes nu i Lære og Pagter 36. Når eleverne studerer denne åbenbaring, så bed dem om at se efter, hvad en missionær har brug for, før han eller hun er klar til at tage på mission. (Når de finder frem til sandheder under denne lektion, kan du eventuelt skrive disse sandheder på nogle stykker papir. Sæt derpå disse stykker papir fast med tape eller en nål på kufferten eller rygsækken, så de kan se dem. Du kan også bare skrive dem på tavlen).
Bed en elev om at læse følgende baggrundsoplysninger om Lære og Pagter 36 højt. Lad klassen lytte efter, hvad der hjalp Edward Partridge til at træffe beslutningen om at blive døbt.
Et par uger efter, at ældste Oliver Cowdery og hans ledsagere var ankommet til det nordøstlige Ohio, var mange mennesker blevet døbt som medlem af Jesu Kristi genoprettede kirke. Selvom Edward Partridges hustru Lydia var blandt dem, der var blevet omvendt og døbt af missionærerne, så var Edward endnu ikke helt overbevist. Han ønskede at besøge profeten Joseph Smith, før han besluttede sig. Han og Sidney Rigdom ankom til Waterloo i New York, mens Joseph Smith var midt i en prædiken. Da profeten var færdig med at tale, rejste Edward sig op for at tale. Han fortalte, at på vejen til Waterloo havde han talt med naboer til familiens Smiths gård i Manchester om, hvordan familien Smith var. Edward var tilfreds med det han havde hørt, og han spurgte, om Joseph ville døbe ham. (Se Documents, Volume 1: July 1828-June 1831, bind 1 af serien Documents i The Joseph Smith Papers, 2013, s. 197, 199, 224).
Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 36:1 for sig selv og se efter, hvad Herren sagde til Edward Partridge, da han var blevet døbt.
-
Hvilken velsignelse modtog Edward Partridge, fordi han var blevet døbt? (Herren tilgav ham hans synder).
-
Hvilket ansvar fik Edward, efter at han var blevet døbt?
-
Hvorfor tror I, at det er vigtigt for dem, der er kaldet til at forkynde evangeliet, at de omvender sig og bliver tilgivet for deres synder?
Hjælp eleverne til at forstå, hvorfor det er vigtigt for fremtidige missionærer at omvende sig fra deres synder, ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum højt. (Du kan eventuelt gøre opmærksom på, at når ældste Holland bruger vendingerne »spille for modstanderen« og »stille op for Frelseren«, sammenligner han slaget mellem godt og ondt med en sportskonkurrence). Du kan eventuelt give en kopi af udtalelsen til hver elev.
»I dette slag mellem godt og ondt kan man ikke spille for modstanderen, hver gang der kommer en fristelse, og derpå forvente at stille op for Frelseren, når det er tid til templet og en mission, som om intet er hændt … Gud lader sig ikke spotte …
Herren har fastsat krav til værdighed for dem, der er kaldet til at arbejde med ham i dette værk. Ingen missionær kan være uomvendt fra seksuel overtrædelse, vulgært sprog eller brug af pornografi og så forvente at kunne kalde andre til omvendelse fra de selv samme ting! … Ånden vil ikke være med jer, og I vil få ordene galt i halsen, når I skal ytre dem. I kan ikke følge det, som Lehi kaldte ›forbudne stier‹ (1 Ne 8:28) og forvente at vejlede andre til den ›snævre og trange sti‹ (2 Ne 31:18) – det kan ikke lade sig gøre« (»Modigt må vi kæmpe«, Liahona, nov. 2011, s. 45).
Hjælp eleverne til at forstå, hvad de kan gøre for at være rene til at tjene som missionærer, ved at bede en elev om at læse følgende opfordring til at omvende sig fra ældste Holland højt:
»Hvem end I er, og hvad end I har gjort, kan I blive tilgivet. Enhver af jer … kan lægge enhver overtrædelse, som I måtte kæmpe med, bag jer. Det er tilgivelsens mirakel, Herren Jesu Kristi forsonings mirakel. Men I kan ikke gøre det uden en aktiv indsats i evangeliet, og I kan ikke gøre det uden at omvende jer, når det er nødvendigt. Jeg beder jer … om at være aktive og rene. Hvis det er nødvendigt, beder jeg jer om at blive aktive og blive rene« (»Modigt må vi kæmpe«, s. 45).
Forklar, at selvom Edward Partridge var blevet døbt før denne åbenbaring blev modtaget, så havde han endnu ikke modtaget Helligåndsgaven. Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 36:2-3 for sig selv og se efter, hvad Herren sagde til Edward om Helligåndsgaven. Lad nogle af dem fortælle, hvad de har fundet frem til.
-
Hvorfor har missionærerne brug for at have Helligånden som deres ledsager ud fra det, Herren fortalte Edward Partridge?
-
Hvad ville Helligånden ifølge vers 2 lære Edward Partridge? Hvad tror I, at det vil sige at lære »rigets fredsskabende sandheder«? (Hjælp eleverne til at besvare dette spørgsmål ved at få dem til at læse Lære og Pagter 42:61).
Du kan bede dem om at fortælle om oplevelser, de har haft, når Helligånden har lært dem rigets fredsskabende sandheder. (Mind eleverne om, at visse oplevelser er for hellige eller personlige at fortælle).
Lære og Pagter 36:4-8
Herren udsteder en befaling angående dem, der er kaldet til at forkynde evangeliet
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 36:4-5, 7 højt. Før eleven læser, så gør opmærksom på, at Herren i disse vers taler til »[s]in kirkes ældster« (L&P 36:7). Lad klassen følge med og se efter ansvar, som Herren gav til præstedømmebærerne.
-
Hvilket ansvar gav Herren præstedømmebærerne? (Når eleverne har svaret, så skriv følgende sandhed på tavlen: Præstedømmebærere er kaldet til at forkynde evangeliet).
Hjælp dem til at forstå vigtigheden af den sandhed, og hvordan den finder anvendelse i vor tid, ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Thomas S. Monson højt:
»Jeg gentager det, som profeterne længe har undervist i – at hver eneste værdige unge mand, som er i stand dertil, bør forberede sig til at tage på mission. Missionering er en præstedømmepligt – en forpligtelse, som Herren forventer af os, der er blevet skænket rigtig meget« (»Vi mødes atter«, Liahona, nov. 2010, s. 5-6).
-
Hvad har præstedømmebærere brug for at gøre ifølge Lære og Pagter 36:5, før de bliver ordineret og sendt ud for at forkynde evangeliet?
-
Hvordan kan en ung mand vise Herren, at han tager imod befalingen om at forkynde evangeliet?
-
Hvem kender I, som har taget imod befalingen om at forkynde evangeliet? Hvordan har denne persons eksempel påvirket jer?
Du kan også forklare, at selvom en fuldtidsmission er en præstedømmepligt, så kan unge kvinder også tjene. Præsident Thomas S. Monson har sagt:
»Og en bemærkning til jer unge søstre: Selv om I ikke har det samme præstedømmeansvar, som de unge mænd har for at tjene som fuldtidsmissionærer, så kan I også yde værdifulde bidrag som missionærer, og vi byder jeres indsats velkommen« (»Vi mødes atter«, s. 6).
Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 36:6 for sig selv og se det grundlæggende budskab, som Herren befaler sin missionærer at undervise i. Hjælp eleverne til at forstå vendingen »klæder, der er plettet af kødet« ved at forklare, at klæder, der i det fordums Israel var besmittet med sygdom, blev brændt for at forhindre sygdomme i at sprede sig. I dette vers sammenligner Herren sygdom med synd og befaler os således til at undgå alt, der har med synd at gøre. (Se Bruce R. McConkie, Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 3:428).
Bed en elev om at læse Lære og Pagter 36:7 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan præstedømmebærere bør tage imod deres kaldelse.
-
Hvordan kan en præstedømmebærer »[tage] imod [sin kaldelse] i hjertets oprigtighed«? (Svarene kan omfatte at være forpligtet over for sin kaldelse og tjene med oprigtighed og retskaffenhed).
Hvis du har tjent på en fuldtidsmission, kan du overveje at fortælle om din oplevelse med at tage imod kaldet til at forkynde evangeliet.
Lære og Pagter 37
Herren befaler sin kirke at samles i Ohio
Forklar, at mens Sidney Rigdon og Edward Partridge undersøgte Kirken i Ohio, forværredes forfølgelsen af de hellige i New York. I nogle tilfælde blev Kirkens ledere truet på livet, og deres fjender mødtes i hemmelighed for at smede rænker om deres ødelæggelse (se L&P 38:13, 28-29). Hen mod slutningen af december 1830, nogle få uger efter Sidney Rigdon og Edward Partridge ankom til New York, modtog Joseph Smith en åbenbaring, hvori Herren befalede de hellige at undgå deres fjender og tage til Ohio.
Bed tre elever om på skift at læse højt fra Lære og Pagter 37:2-4. Lad klassen følge med og se efter de forberedelser, som Herren ønskede, at Joseph foretog, før han tog til Ohio. Bed nogle elever fortælle om, hvad de har fundet frem til.
-
Hvorfor befalede Herren Joseph Smith at tage til de hellige i Colesville?
-
Hvilke principper kan vi lære af disse vers om bøn? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at de finder frem til følgende princip: Hvis vi beder i tro, vil Herren besvare vores bønner. Herren bruger ofte andre til at besvare vores bønner).
-
Hvornår har en anden person været et svar på jeres bønner?
Bær i henhold til Åndens tilskyndelse dit vidnesbyrd om de læresætninger og principper, I har talt om i denne lektion. Bed eleverne om at følge det, de har følt, når de har studeret disse åbenbaringer.
Kommentar og baggrundsinformation
Lære og Pagter 36. Edward Partridge
Edward Partridge hørte første gang om det gengivne evangelium omkring oktober 1830, da missionærerne, som var blevet sendt til lamanitterne, gjorde holdt i Kirtland i Ohio på deres vej mod Missouri (se L&P 28:8; 32:2-3). Han blev dog ikke døbt før to måneder senere. Lucy Mack Smith, profetens mor, skrev følgende om Edward Partridges beslutning om at blive døbt: »I december det samme år [1830] holdt Joseph et møde i vores hjem. Mens han forkyndte, kom Sidney Rigdon og Edward Partridge ind og satte sig i forsamlingen. Da Joseph var færdig med sin tale, gav han alle, som havde bemærkninger, mulighed for at tale. På dette tidspunkt rejste hr. Partridge sig op og erklærede, at han havde været i Manchester for at få yderligere oplysninger om de lærdomme, vi forkyndte, men da han ikke fandt os, havde han forhørt sig hos naboerne om os, og de sagde, at vi havde været uangribelige, indtil Joseph bedrog os [dem] med hensyn til Mormons Bog. Han sagde videre, at han var gået over til vores gård og havde set den gode orden og flid, som den var bevis på, og da han havde set, hvad vi havde ofret for vores tros skyld og havde hørt, at vores sanddruhed ikke blev angrebet på andre områder end vores religion, troede han på vores vidnesbyrd, og han var klar til at blive døbt, ›hvis,‹ sagde han, ›broder Joseph vil døbe mig‹« (History of Joseph Smith by His Mother, red. Preston Nibley, 1958, s. 191-192). Edward Partridge blev døbt af Joseph Smith den 11. december 1830.
Edward Partridge blev senere Kirkens første biskop og led mange forfølgelser i Missouri. Han døde som trofast medlem af Kirken i 1840 i Nauvoo i Illinois i en alder af 47 år. (Se flere informationer om Edward Partridge i Lære og Pagter 36:1-7; 41:9-11; 42:10; 50:39; 51:1-4, 18; 52:24; 57:7; 58:14-16, 24-25, 61-62; 60:10; 64:17; 124:19; se også Kirkens historie i tidernes fylde, CES-hæfte, 2002, s. 84; Lære og Pagter – Elevens hæfte, CES-hæfte, 1985 s. 69).
Lære og Pagter 36:4-8. Enhver ung mand bør tjene som missionær
Præsident Ezra Taft Benson har sagt:
»Der bliver ofte stillet det spørgsmål, om enhver mand bør udføre en mission? Svaret har Herren givet. Det er ja.Enhver ung mand bør udføre en mission.
Selvom enhver ung mand bør tjene som missionær, er vi godt klar over, at det ikke er alle unge mænd, der er fysisk, følelsesmæssigt eller moralsk forberedt. Som følge deraf berøves nogle af dem muligheden for at blive missionær. Men alle bør forberede sig på det – på at blive værdige til at tjene Herren« (»Befalingen til os om at få evangeliet ud til hele verden«, Den danske Stjerne, okt.1984, s. 91).
Præsident Spencer W. Kimball har sagt:
»Der er ofte blevet spurgt, om det er påtvunget at være missionær. Og svaret er selvfølgelig nej. Enhver har sin frie vilje. Så bliver der spurgt: Burde enhver ung mand tage på mission? Og Kirkens svar er ja, og Herrens svar er ja. For yderligere at belyse dette spørgsmål siger vi: Ethvert mandligt medlem af Kirken bør tage på mission, lige så vel som han bør betale sin tiende, lige så vel som han bør komme til sine møder, lige så vel som han bør holde sit liv rent og fri for denne verdens urenheder og planlægge at indgå et celestialt ægteskab i Herrens tempel« (se »Planlæg jer et godt og indholdsrigt liv«, Den danske Stjerne, sep. 1974, s. 379).
Lære og Pagter 36:4-8. Søstermissionærer
Herren har befalet alle sin kirkes medlemmer at fortælle andre om evangeliet. Nogle kvinder tager imod denne befaling ved at tage på en fuldtidsmission, selvom de ikke har den samme forpligtelse til at gøre det, som de unge mænd.
Præsident Ezra Taft Benson har sagt:
»Husk, at I [unge kvinder] også kan tage på mission … Nogle af vore bedste missionærer er unge søstre« (»Til kirkens unge piger«, Stjernen, jan. 1987, s. 72).
Præsident Gordon B. Hinckley har sagt:
»Vi har behov for nogle unge piger. De udfører et fantastisk arbejde. De kan komme ind i hjem, hvor ældsterne ikke kan …
Det Første Præsidentskab og De Tolvs Råd er enige om at sige til vore unge søstre, at de ikke er under forpligtelse til at drage på mission. Jeg håber, jeg kan sige det, jeg skal sige, på en måde, så det ikke støder nogen. Unge kvinder bør ikke føle, at de har en forpligtelse ligesom den, de unge mænd har. Nogle af dem har et stort ønske om at tage af sted på mission. Hvis det er tilfældet, bør de rådføre sig med deres biskop, såvel som med deres forældre« (»Nogle tanker om templer, fastholdelse af nyomvendte og missionering«, Stjernen, jan. 1998, s. 57).
Lære og Pagter 36:6. Hvad er »denne genstridige slægt«?
Ordet genstridig betyder uregerlig og svær at styre. Derfor er er et genstridigt folk et uregerligt, oprørsk folk, hvis liv ikke er vendt mod Herren. Præsident Joseph Fielding Smith sagde med henvisning til de sidste dage: »Dette er en genstridig slægt, der vandrer i åndeligt mørke« (Church History and Modern Revelation, 2 bind, 1953, 1:163). (Se også Lære og Pagter – Elevens hæfte, CES-hæfte, 1985, s. 70).
Lære og Pagter 36:6. Hvad betyder det at »kom[me] ud af ilden, og afsky selv de klæder, der er plettet af kødet«?
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum skrev, da han henviste til Judas 1:23, hvis sprog er lig Herrens ord i Lære og Pagter 36:6: »For at inddæmme spredningen af sygdomme i det fordums Israel, blev klæder med smitsom sygdom brændt (3 Mos 13:47-59; 15:4-17). Og sådan er det med synd i Kirken. De hellige skal undgå selv den mindste kontakt med det, selve synderens klædning skal brændes med ild, hvilket betyder, at alt, der har haft kontakt med de ugudeliges forurening, skal undgås. Og sådan er det også med dem, der stadig er på jorden, og som er indbudt til at komme ind i riget« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 3:428). (Se også Lære og Pagter – Elevens hæfte, CES-hæfte, 1985, s. 70).
Lære og Pagter 37:1. »Ikke … oversætter mere«
Lære og Pagter 37:1 henviser til Joseph Smiths oversættelse af Bibelen. Profeten Joseph havde afsluttet oversættelsen af Mormons Bog. Men selvom hans arbejde med Bibelen var meget vigtigt, så var behovet for at flytte til Ohio »på grund af fjenden« vigtigere (L&P 37:1). Han fortsatte arbejdet med at revidere Bibelen senere i Ohio. (Se også Lære og Pagter – Elevens hæfte, CES-hæfte, 1985, s. 71).
Lære og Pagter 37:3. Saml jer i Ohio, indtil Oliver Cowdery vender tilbage
Oliver Cowdery havde været på mission siden midten af oktober 1830 (se L&P 30:5-6; 32:2). Missionen førte ham og hans ledsagere på en 2.200 kilometer lang tur gennem New York, Indiana, Illinois og Ohio til Missouri, hvor de forkyndte for indianerne, der boede ved den vestlige grænse til Mississippi og udpegede stedet, hvor templet og Det Ny Jerusalem skulle bygges (se »Covenant of Oliver Cowdery and Others, 17 October 1830«, i Documents, Volume 1: July 1828-June 1831, bind 1 i serien Documents i The Joseph Smith Papers, 2013, s. 202-205). De hellige blev befalet at flytte til Ohio og afvente Oliver Cowderys tilbagevenden. Flytningen til Ohio var forberedelse til at modtage yderligere instruktioner angående grundlæggelsen af Zion (se L&P 38:31-33). Det endte med, at Oliver Cowdery ikke vendte tilbage, men han sendte Parley P. Pratt i stedet. (Se også Lære og Pagter – Elevens hæfte, CES-hæfte, 1985, s. 71).