Lære og Pagter 90-92

Indledning

Den 8. marts 1833 gav Herren den åbenbaring, som findes i Lære og Pagter 90. Denne åbenbaring indeholder instruktioner til præsidentskabet for det høje præstedømme og var »næste skridt« i udviklingen af Det Første Præsidentskab (se afsnitsindledningen). Den 9. marts 1833 spurgte Joseph Smith, om han skulle medtage apokryferne i sin oversættelse af Bibelen. Herren besvarede Joseph Smiths forespørgsel i den åbenbaring, der findes i Lære og Pagter 91, og fortalte ham, at han ikke behøvede at oversætte den. Blot nogle få dage senere, nemlig den 15. marts 1833, modtog profeten den åbenbaring, der findes i Lære og Pagter 92, der instruerer Frederick G. Williams, en af Joseph Smiths rådgivere, til at være et aktivt medlem af Det forenede selskab, som var blevet grundlagt for at forvalte Kirkens velfærd og forretningsanliggender.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 90:1-18

Herren instruerer præsidentskabet for det høje præstedømme vedrørende deres ansvarsområder

Indled lektionen ved at stille følgende spørgsmål:

Hvad er den mest værdifulde gave, I nogensinde har fået? Hvorfor er den værdifuld?

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 90:1-3 højt, og bed eleverne om at se efter det værdifulde, som Herren havde givet til Joseph Smith.

Hvad bar Joseph Smith? (Rigets nøgler, hvilket betyder retten til at præsidere, eller den myndighed, Gud giver mennesket til at styre og lede sit rige på jorden). Hvorfor er det værdifuldt?

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 90:4-5 højt. Lad klassen følge med og se efter den advarsel, som Herren gav de hellige. (Du skal måske forklare, at som det bruges i v. 4-5, så hentyder ordet orakler til åbenbaring fra Gud gennem sine profeter).

Hvilken advarsel gav Herren de hellige? Hvilket princip kan vi lære af denne advarsel? (Elevernes svar bør afspejle følgende princip: Hvis vi tager for let på de åbenbaringer, som Gud giver gennem sine profeter, vil vi snuble og falde. Skriv eventuelt dette princip på tavlen).
Hvad tror I, det betyder, at man behandler de åbenbaringer, som Gud giver gennem sine profeter som »noget ringe«? Hvilke eksempler er der på åbenbaringer, som man måske bliver fristet til at tage for let på?

Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 90:6 for sig selv og se efter, hvem Herren sagde, der også vil have rigets nøgler. Bed dem fortælle, hvad de har fundet ud af.

Forklar, at Joseph Smith den 18. marts 1833, ti dage efter at afsnit 90 var blevet åbenbaret, indsatte Sidney Rigdon og Frederick G. Williams som rådgivere i præsidentskabet for det høje præstedømme, som senere blev kaldt Kirkens Første Præsidentskab.

Hvilken læresætning kan vi lære i vers 6? (Elevernes svar bør afspejle følgende læresætning: Det Første Præsidentskab bærer rigets nøgler. Sørg for, at de forstår, at selv om hvert medlem af Det Første Præsidentskab bærer rigets nøgler, så er det kun Kirkens præsident, der kan modtage åbenbaring for hele Kirken).

Sammenfat Lære og Pagter 90:7-10 ved at forklare, at Det Første Præsidentskab blev bedt om at forberede medlemmerne af Profetens skole til at forkynde evangeliet over hele verden. Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 90:11 for sig selv og overveje, hvordan dette vers går i opfyldelse i dag. Bed dem om at fortælle, hvad de har fundet frem til.

Du kan eventuelt også sammenfatte Lære og Pagter 90:12-18. Disse vers forklarer, at profeten Joseph Smith og hans rådgivere blev bedt om at ordne Kirkens anliggender.

Du kan eventuelt bære dit vidnesbyrd om, at Det Første Præsidentskab bærer rigets nøgler og fortælle, hvad du føler omkring betydningen af at følge deres ord.

Lære og Pagter 90:19-37

Herren instruerer de hellige i Zion

Forklar, at da Joseph Smith modtog åbenbaringen i Lære og Pagter 90, var han og andre kirkeledere i en svær situation på grund af Kirkens manglende økonomiske ressourcer.

Hvad gør I, når jeres personlige omstændigheder bliver meget svære?

Forklar, at Lære og Pagter 90:19-37 indeholder Herrens instruktioner til de første kirkeledere om, hvordan de skulle håndtere de vanskelige omstændigheder, som de befandt sig i. Bed en elev om at læse Lære og Pagter 90:24 højt. Lad klassen følge med og finde det råd, som kan trøste personer, der går igennem svære tider.

Hvilket råd i vers 24 kan trøste personer, der går igennem svære tider? Hvordan vil I sammenfatte Herrens ord i dette vers i et princip? (Elevernes svar bør afspejle følgende princip: Hvis vi flittigt søger, altid beder, har tro og holder vores pagter, så vil alting virke sammen til gavn for os).
Hvad tror I, det betyder, at alting virker sammen til gavn for os?
Hvornår har I prøvet at være trofaste i en svær situation og følt, at I blev velsignet på grund af det?

Forklar, at en af kirkens medlemmer, som udviste stor trofasthed i svære tider, var Vienna Jaques. Del eleverne op parvis. Giv hver elev en kopi af følgende information om Vienna Jaques. Bed makkerparrene om sammen at studere Lære og Pagter 90:28-31 og finde den specifikke instruktion, som Herren gav Vienna. Bed dem derpå om at studere det papir, du har givet dem, og se efter, hvordan Vienna var trofast.

Vienna Jacques er et eksempel på den trofasthed, som mange af de tidlige sidste dages hellige besad. Hun blev født den 10. juni 1787. Efter hun havde mødt missionærerne i Boston i Massachusetts i USA, rejste hun i 1831 til Kirtland i Ohio. Hun blev der i seks uger og blev døbt. Da Vienna vendte tilbage til Boston, hjalp hun med at bringe adskillige i sin familie ind i Kirken. Hun ordnede »derpå sin forretning og tog tilbage til Kirtland for at forene sine bestræbelser og evner med Kirken i al evighed« (»Home Affairs«, Woman’s Exponent, 1. juli 1878, s. 21). I 1833 helligede Vienna alle sine ejendele, herunder 1.400 dollars, til Kirken på et tidspunkt, hvor der var et desperat behov for penge. Hun rejste derpå til Missouri for at modtage sin arvelod i Zion. Kort tid efter at hun ankom, blev hun udsat for forfølgelse sammen med de hellige. Efter hun var blevet drevet ud af sit hjem i Missouri, passede hun de syge i Zions lejr. Heber C. Kimball skrev: »Jeg modtog stor venlighed … fra søster Vienna Jaques, der tog sig af mine behov og også mine brødres – må Herren belønne [hende] for [hendes] venlighed« (»Extracts from H.C. Kimball’s Journal«, Times and Seasons, 15. mar. 1845, s. 839-840).

Mens Vienna var i Missouri, giftede hun sig med Daniel Shearer. Hun rejste vestpå til Utah i 1847, da hun var 60, og kørte sin egen vogn hen over sletterne. Hun bosatte sig i Salt Lake City, og resten af sit liv arbejdede hun hårdt for at forsørge sig selv og studerede skrifterne med flid. Vienna døde den 7. februar 1884, 96 år gammel. I hendes nekrolog står der, at »hun var trofast mod sine pagter og anså evangeliets gengivelse som en uvurderlig skat« (»In Memoriam: Vienna Jaques«, Woman’s Exponent, 1. mar. 1884, s. 152). (Se også Susan Easton Black, »Happiness in Womanhood«, Ensign, mar. 2002, s. 12-14).

Når parrene er færdige med at læse, så drøft følgende spørgsmål med klassen:

Hvordan udførte Vienna Jaques de instruktioner, som Herren gav hende? Hvad gør indtryk på jer ved Vienna Jaques?
Hvad lærte I af det, som I læste om Vienna Jaques?

Lære og Pagter 91

Herren fortæller Joseph Smith, at han ikke skal oversætte apokryferne

Hvis det er muligt, så fremvis nogle forskellige eksempler på skriftlig information, såsom en bog, en avis, tidsskrift eller en mobil enhed.

Hvordan ved I, om det, I læser i disse ting, er sandt?

Forklar, at åbenbaringen i Lære og Pagter 91 belærte Joseph Smith om, hvordan han kunne afgøre, om det, som han læste, var sandt. Bed en elev om at læse afsnitsindledningen højt. Lad eleverne følge med og se efter, hvad Joseph foretog sig på det tidspunkt, da han modtog denne åbenbaring. Bed eleverne om at fortælle, hvad de har fundet frem til.

Forklar, at apokryferne er en samling af hellige bøger fra det jødiske folk, som ikke oprindeligt var inkluderet i den hebræiske bibel (Det Gamle Testamente), men blev medtaget i den græske oversættelse af Bibelen kort før Kristi tid. Nogle af bøgerne bygger bro over perioden mellem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Da de tidlige kristne samlede bøgerne i Bibelen århundreder senere, medtog de de apokryfiske bøger, men der var usikkerhed om, hvorvidt de var en del af skrifterne eller ej. Den udgave af Bibelen, som Joseph Smith brugte til sin inspirerede oversættelse, indeholdt apokryferne. Fordi apokryfernes ægthed var tvivlsom, spurgte Joseph Herren, om hans oversættelse af Bibelen skulle indeholde disse bøger.

Få en elev til at læse Lære og Pagter 91:1-3 højt. Bed klassen om at se efter, hvad Joseph Smith fandt ud af vedrørende apokryferne. (Du kan forklare, at det, der er indføjet, er materiale, som er tilføjet til et manuskript, og det resulterer nogle gange i en fordærvelse af den oprindelige tekst).

Når de har fortalt, hvad de fandt frem til, så bed en om at læse Lære og Pagter 91:4-6 højt. Bed dem om at finde ud af, hvordan Joseph Smith kunne vide, hvad der var sandt i apokryferne.

Hvordan kunne Joseph Smith vide, hvad der var sandt i apokryferne?
Hvordan kan rådet i vers 4-6 hjælpe os med det, som vi læser? (Eleverne bør komme frem til følgende princip: Helligånden kan hjælpe os til at vide, om det, vi læser, er sandt).

Du kan eventuelt bede dem om at fortælle om en oplevelse, de har haft, hvor Helligånden har bekræftet, at noget, de læste, var sandt.

Lære og Pagter 92

Frederick G. Williams skal optages i Det forenede selskab

Forklar, at den åbenbaring, der findes i Lære og Pagter 92 instruerede kirkens ledere, der var med i Det forenede selskab (også kaldet den forenede orden), til at optage Frederick G. Williams i selskabet. Få en til at læse Lære og Pagter 92:1-2 højt. Lad klassen om at følge med og se efter, hvordan Herren ønskede, at Frederick G. Williams skulle handle som medlem af selskabet. Bed eleverne fortælle om det, de har fundet ud af.

Hvad tror I, det vil sige, at Frederick G. Williams skulle være et »virksomt medlem«?
Hvad kan I gøre for at være et virksomt medlem af Kirken?
Hvilket princip lærer vi af vers 2 om de velsignelser, der er lovet de trofaste? (Elevernes svar bør afspejle følgende princip: Hvis vi trofast holder Herrens befalinger, så vil vi blive velsignet for evigt).

Afslut med dit vidnesbyrd om betydningen af læresætningerne og principperne i denne lektion.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 90:24. »Søg flittigt«

Herren formanede de hellige til følgende: »Søg flittigt, bed altid, og hav tro, så skal alting virke sammen til gavn for jer« (L&P 90:24). Præsident Harold B. Lee har forklaret, at dette råd især ville være nyttigt for de første ledere i Kirken, der havde »begrænset eller ingen erfaring med kirkeforvaltning«, og som stod overfor vanskelige udfordringer, da denne åbenbaring blev givet (Stand Ye in Holy Places: Selected Sermons and Writings of President Harold B. Lee, 1974, s. 197). Han uddybede, hvad det vil sige at søge flittigt:

»Flittigt betyder at være arbejdsom, det modsatte af at være doven eller sjusket eller ligeglad. Med andre ord skulle de søge i Kirkens læresætninger, og de skulle søge for at finde de instruktioner, der var blevet givet vedrørende Kirkens retningslinjer« (Stand Ye in Holy Places, s. 198).

Lære og Pagter 90:25-27. Skal de hellige have »små« husstande?

I Lære og Pagter 90:25-27 »advarede Herren sine tjenere, især profetens far, til at lade deres husstand være lille, for at de midler, Kirken kunne forsyne dem med, ikke blev brugt op af de uværdige (v. 25), som havde en tendens til at udnytte situationen. Når Herren råder dem til at lade deres husstand være lille, mener han ikke antallet af egne børn. Der menes besøgende og dem, der trængte sig på for at udnytte brødrenes gæstfrihed og gode hjerter. Brødrene ville ikke blive forhindret i at udføre Herrens arbejde, hvis de iagttog dette« (Sidney B. Sperry, Doctrine and Covenants Compendium, 1960, s 462; se også Lære og Pagter – Elevens hæfte, CES-hæfte, 1985, s. 203).

Lære og Pagter 91:4-6. Helligånden kan hjælpe os til at vide, om det, vi læser, er sandt

Præsident Dieter F. Uchtdorf fra Det Første Præsidentskab har sagt:

»Vi har aldrig i verdenshistorien haft lettere adgang til mere information – noget af den sand, noget af den falsk, og meget af den delvis sand.

Derfor har det heller aldrig før været vigtigere at lære, hvordan man på rette måde skelner mellem sandt og falsk …

Helligånden er en åbenbarer. Han er Talsmanden, der belærer os ›sandheden om alt … den, som ved alt og har al magt, hvad angår visdom, barmhjertighed, sandhed, retfærdighed og dom‹ (Moses 6:61) …

Helligåndens vidne om sandheden er tilgængelig for alle, alle over hele kloden. Alle, der søger at kende sandheden, der gennemtænker det i deres sind (se L&P 9:8), og ›spørger af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet [de] har tro på Kristus, [vil tilkendegives] sandheden … ved Helligåndens kraft‹ (Moro 10:4)« (»Hvad er sandhed« CES-foredrag, 13. jan. 2013, s. 3, 6, lds.org/broadcasts).