Lektion 106: Lære og Pagter 101:43-101

Lektion 106

Lære og Pagter 101:43-101

Indledning

Den 16. og 17. december 1833 modtog profeten Joseph Smith en åbenbaring om de hellige i Missouri, som havde forladt deres hjem for at flygte fra forfølgelse. Mange af disse hellige var blevet tvunget til at efterlade alle deres ejendele. Åbenbaringen, profeten modtog, som er nedskrevet i Lære og Pagter 101, bliver drøftet i tre lektioner i dette hæfte. Denne tredje lektion indeholder Herrens lignelse om adelsmanden og oliventræet og fortæller om hans vilje angående Zions genrejsning. Den indeholder også Herrens råd om, at de hellige skulle fortsætte med at samles (med henvisning til lignelsen om hveden og rajgræsset) og søge efter genrejsning for de forbrydelser, der var blevet begået imod dem (med henvisning til lignelsen med enken og den uretfærdige dommer).

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 101:43-62

Herren fortæller lignelsen om adelsmanden og oliventræet

Skriv på tavlen: Lignelsen om …

Forklar, at en lignelse er »en enkel historie, der anvendes som illustration og forklaring af en åndelig sandhed eller et åndeligt princip. En lignelse fungerer ved, at man sammenligner en dagligdags genstand eller begivenhed med en sandhed« (Guide til skrifterne, »Lignelse«, scriptures.lds.org).

Bed eleverne om at nævne nogle af de lignelser, som Frelseren brugte under sin jordiske tjenestegerning. For eksempel kan eleverne nævne lignelsen om den barmhjertige samaritaner eller lignelsen om de ti brudepiger.

Forklar, at eleverne i dagens lektion skal tale om en lignelse, som Frelseren gav gennem profeten Joseph Smith. Færdiggør sætningen på tavlen, så det står: Lignelsen om adelsmanden og oliventræet.

Bed en om at læse Lære og Pagter 101:43 højt. Lad klassen følge med og finde det budskab, som Herren sagde, at han ville kommunikere gennem denne lignelse. (Han ønskede, at folket forstod hans »vilje angående Zions genrejsning«). Bed en om at læse Lære og Pagter 101:44-45 højt, og lad klassen følge med og lægge særligt mærke til detaljerne i lignelsen. Stil følgende spørgsmål for at sikre, at eleverne forstod historien:

Hvad gav adelsmanden sine tjenere besked på at gøre?
Hvorfor ville adelsmanden have udkigsposter i sin vingård? Hvorfor ville adelsmanden have udkigsposter i tårnet?

Bed en om at læse Lære og Pagter 101:46 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvor godt tjenerne fulgte adelsmandens instruktioner.

Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 101:47-50 for sig selv og igen se efter, hvor godt tjenerne fulgte adelsmandens instruktioner.

Hvor godt fulgte tjenerne instruktionerne?
Hvorfor lykkedes det ikke for tjenerne at bygge et tårn?

Bed en om at læse Lære og Pagter 101:51 højt. Lad klassen se efter, hvad der skete, fordi tjenerne ikke byggede tårnet. Lad dem fortælle, hvad de finder frem til.

Læs Lære og Pagter 101:52-54 for eleverne. Lad klassen følge med og se efter adelsmandens ord til sine tjenere.

Hvorfor var adelsmanden ifølge vers 54 ked af, at hans tjenere ikke havde bygget tårnet?
Hvordan relaterer de begivenheder, der er beskrevet i denne lignelse, til, hvad der skete for de hellige i Missouri?

Som en del af denne drøftelse kan du minde eleverne om, at Herren i en åbenbaring fra juli 1831 havde udpeget stedet for et tempel i Independence i Missouri (se L&P 57). Den 3. august 1831 indviede Joseph Smith tempelgrunden i Independence. Men de hellige gjorde intet for at bygge templet. Den 2. august 1833 befalede Herren endnu engang de hellige i Missouri at bygge et tempel (se L&P 97).

Hvordan kan tårnet i lignelsen relatere til det tempel, de hellige ikke fik bygget?
Hvilke principper kan vi lære af denne lignelse, som vi kan anvende i vores liv? (Da en lignelse kan have flere betydninger, kan eleverne foreslå adskillige principper, herunder følgende: Når vi adlyder Herrens befalinger, bliver vi styrket til at modstå åndelige og fysiske fjender. Profeter tjener som udkigsposter i tårnet og advarer os om kommende farer. Gennem tempeltjeneste forbereder vi os på at modstå modstanderen).

Lad et par elever skiftes til at læse højt fra Lære og Pagter 101:55-62. Lad klassen følge med og se efter, hvad adelsmanden befalede sine tjenere.

Hvad bad adelsmanden sine tjenere om at gøre? (Samle en hær og genrejse vingården).

Forklar, at tjeneren, der omtales i vers 55, repræsenterer Joseph Smith (se L&P 103:21). Joseph Smith fulgte Herrens befaling og organiserede en gruppe, der blev kaldt Zions hær, til at genrejse Zions land. Zions hær vil blive omtalt i lektion 108 og 110.

Lære og Pagter 101:63-75

Herren formaner de hellige til at fortsætte arbejdet med at indsamle

Forklar, at selvom de hellige i Jackson County i Missouri var blevet forvist fra deres hjem, befalede Herren dem at fortsætte med at opbygge hans rige. Bed en elev om at læse Lære og Pagter 101:63 højt, og lad klassen se efter, hvad Herren sagde, at han ville fortsætte med at gøre. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.

Bed dem om at læse Lære og Pagter 101:65-66 for sig selv og se efter en lignelse, som Frelseren henviste til.

Hvad repræsenterer hveden og rajgræsset i denne lignelse? (Hveden repræsenterer de trofaste medlemmer af Kirken, og rajgræsset repræsenterer verdens ugudelige folk. Du kan eventuelt forklare, at rajgræs er ukrudt, der ligner hvede, når det er ungt).

Hjælp eleverne til at forstå denne lignelse ved at forklare, at laderne i fordums tid var et sted, hvor hveden blev indsamlet og opbevaret i sikkerhed. Med henvisning til denne lignelse og andre belæringer i skrifterne sagde ældste David A. Bednar fra de Tolv Apostles Kvorum: »Laderne er de hellige templer« (»Ærefuldt have ry og anseelse«, Liahona, maj 2009, s. 97). Skriv følgende på tavlen: Lader = hellige templer.

Hvilken velsignelse vil vi modtage ved at samles i templer og tjene der ifølge denne lignelse? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Når vi samles i templet, modtager vi beskyttelse og forbereder os selv på evigt liv).
Hvordan tror I, at tempelordinancer og pagter kan beskytte os og forberede os på evigt liv?

Bed nogle af eleverne om at fortælle, hvordan templet har været en kilde til beskyttelse og forberedelse for dem og deres familie. Tilføj eventuelt dit vidnesbyrd om dette princip.

Opsummer Lære og Pagter 101:67-75 ved at forklare, at selvom de hellige var blevet tvunget ud af Jackson County i Missouri, rådede Herren dem til fortsat at købe ejendomme der og i naboområderne.

Lære og Pagter 101:76-101

Herren råder de hellige til at fortsætte med at søge en måde, hvorpå de kan vende tilbage til deres hjem i Missouri

Forklar, at Herren udover at instruere de hellige om at købe ejendomme fortalte dem, at de skulle »søge om erstatning« på grund af handlingerne fra dem, der havde forfulgt dem (se L&P 101:76). Med andre ord bad han dem om at søge retfærdighed gennem landets retssystem.

Få en elev til at læse Lære og Pagter 101:76-80 højt. Bed klassen om at følge med og finde de love, der tillod de hellige at søge om hjælp fra landets ledere.

Ifølge disse vers havde Herren inspireret til grundlæggelsen af USA’s forfatning flere år forinden. Hvorfor ønsker han, at denne forfatning bliver overholdt?
Herren sagde, at et af formålene med »moralsk handlefrihed« er, at vi skal »stå til regnskab for [vore] egne synder« (L&P 101:78). Hvorfor er ansvarlighed – ansvar for vores handlinger – en vigtig del af handlefrihed? Hvordan ville I svare en person, der siger: »Jeg kan gøre, hvad der passer mig«?
Herren sagde, at ingen bør være i trældom hos en anden person. Hvorfor tror I, at det er vigtigt, at ingen er i trældom?

Skriv som en del af denne drøftelse følgende sandhed på tavlen: Gud har givet os moralsk handlefrihed, kraften til at vælge, men vi er …).

Bed eleverne om at færdiggøre denne udtalelse ud fra Lære og Pagter 101:78. (Når eleverne har fundet frem til følgende princip, så færdiggør udsagnet på tavlen: Gud har givet os moralsk handlefrihed, kraften til at vælge, men vi er ansvarlige for vores valg).

Forklar, at Herren brugte en lignelse til at opmuntre de hellige til at søge hjælp fra myndighederne. Bed en elev om at læse lignelsen i Lære og Pagter 101:81-84 (se også Luk 18:1-8) Lad klassen følge med og overveje, hvordan denne lignelse kan anvendes af de hellige i Missouri. Bed derpå en anden elev om at læse Lære og Pagter 101:85-88. Lad klassen se efter, hvordan Frelseren anvendte lignelsen på de hellige.

Hvem kan enken repræsentere på dette tidspunkt i Kirkens historie? (Kirkens medlemmer). Hvem kunne dommeren repræsentere? (Dommeren kunne repræsentere dommere og embedsmænd, som de hellige kunne bede om hjælp. Han kunne også repræsentere vor himmelske Fader, som de hellige kunne fortsætte med at bede til).
Hvad sagde Herren med denne lignelse specifikt til de hellige, at de skulle gøre?

Forklar, at de hellige appellerede til dommere ved lokale domstole, men de fik ikke den støtte, som de havde håbet på. De bad Daniel Dunklin, guvernøren i Missouri, og Andrew Jackson, USA’s præsident, om at hjælpe dem med at få deres hjem og ejendele tilbage og give dem beskyttelse. Begge ledere afslog at hjælpe dem. De hellige bønfaldt dernæst statens lovgivende forsamling i Missouri, men de nægtede at hjælpe.

Henvis til det princip, du har skrevet på tavlen. Få en til at læse Lære og Pagter 101:89-91 højt. Bed eleverne se efter, hvordan embedsmændene ville blive holdt ansvarlige, hvis de nægtede at hjælpe de hellige. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.

Bed dem om at læse Lære og Pagter 101:92-95 for sig selv og finde det, Herren sagde, at de hellige skulle gøre for deres embedsmænd.

Hvad lærer vers 92 os om Herren? (Han ønsker ikke at straffe folk. Han ønsker, at alle skal omvende sig, så han kan være barmhjertig mod dem).

Opsummer Lære og Pagter 101:96-101 ved at forklare, at Herren rådede de hellige til at bevare deres ejendomme i Jackson County på trods af, at de ikke fik lov til at bo der. Han lovede dem, at hvis de levede værdigt, ville de en dag igen få mulighed for at bo der.

Afslut ved at bære dit vidnesbyrd om de principper, eleverne har drøftet.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 101:44-64. Lignelsen om adelsmanden og oliventræerne

Følgende afsnit forklarer en måde at fortolke lignelsen om adelsmanden og oliventræerne på:

»Det ser ud til, at denne lignelse skal tolkes således: Adelsmanden er Herren, og den udsøgte jord i hans vingård er Zion i Missouri. Oliventræerne er de steder, hvor de hellige i Zion bor. Tjenerne er sidste dages hellige pionerer, og udkigsposterne er deres kirkeledere. De, der byggede Zion, blev uenige og lod være med at bygge tårnet eller templet, hvis grund blev indviet allerede den 3. august 1831. Havde de bygget templet, som de fik befaling om, ville det have været et åndeligt tilflugtssted for dem, for herfra kunne Herrens udkigsposter på lang afstand, gennem åbenbaring, have set fjendens bevægelser. Deres forudviden kunne have reddet dem og deres store arbejde, da fjenden gik til angreb.

Men de hellige i Missouri var efterladne, lade og faldt i søvn. Fjenden kom, og resultatet blev forfølgelserne i Missouri. Herrens folk blev spredt, og en hel del af deres arbejde var spildt. Den Almægtige irettesatte sit folk, således som vi allerede har set det, men han befalede en af sine tjenere (v. 55), Joseph Smith (103:21), at samle ›[s]it hus’ styrke‹ og befri hans jordlodder og ejendom fra dem, der var imod dem.

Som følge deraf samlede profeten og hans brødre i 1934 den berømte Zions hær og tog til Missouri i et forsøg på at efterkomme det, som stod i lignelsen. Men før de tog af sted, fik de endnu en åbenbaring (se 103:21-28) om Zions genrejsning. Brødrene fik besked på, at de skulle forsøge at købe jord i Missouri, men ikke ved tvang, og hvis fjenden gik imod dem, ville det blive dem til forbandelse. Zion blev ikke genrejst på det tidspunkt, men det kan forventes i en ikke så fjern fremtid … den vil blive genrejst, når Herren vil det« (Sidney B. Sperry, Doctrine and Covenants Compendium, 1960, s. 521-522; citeret i Lære og Pagter – Elevens hæfte, CES-hæfte, 1985, s. 229).

Lære og Pagter 101:78. Moralsk handlefrihed og ansvarlighed

Ældste D. Todd Christoffersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, hvorfor udtrykket moralsk handlefrihed (moral agency) er at foretrække frem for det engelske udtryk free agency (handlefrihed):

»Før i tiden brugte vi almindelig vis udtrykket free agency. Det er ikke forkert, men på det seneste har vi bemærket, at free agency ikke optræder som udtryk i skrifterne. De taler om at være ›fri til at vælge‹ og ›fri til at handle‹ selv og vores forpligtelse til at gøre mange ting af egen ›fri vilje.‹ Men ordet agency optræder enten alene eller i Lære og Pagter afsnit 101, vers 78 med tilføjelsen moralsk: ›Så enhver, hvad angår lære og princip, må handle … i overensstemmelse med den moralske handlefrihed, som jeg har givet ham, så enhver må stå til regnskab for sine egne synder på dommens dag‹ (fremhævelse tilføjet). Når vi bruger udtrykket moralsk handlefrihed, understreger vi passende den ansvarlighed, der er en afgørende del af den guddommelige gave handlefrihed. Vi er moralske væsener, og vi har kraften til at handle på egne vegne og frihed til at vælge, men vi er også ansvarlige for vores valg« (»Moral Agency«, tale ved Brigham Young University, 31. jan. 2006, s. 1, speeches.byu.edu).

Lære og Pagter 101:80. Gud lagde grunden til USA’s forfatning

Præsident J. Reuben Clark fra Det Første Præsidentskab har sagt:

»Mine brødre og søstre, for mig sætter udtalelsen fra Herren: ›Jeg [har] lagt grunden til dette lands forfatning‹ USA’s forfatning i samme position, som hvis den var skrevet i selve bogen Lære og Pagter. Dette gør forfatningen til Herrens ord for os. At den blev givet, ikke ved mundtlig overlevering, men ved at udvirke hans sind og ånd på menneskets sind ved at inspirere dem til at skabe dette storslåede dokument for den menneskelige styreform, ændrer ikke ved dets myndighed« (i Conference Report, apr. 1935, s. 93).

Lære og Pagter 101:80. »Vise mænd, som jeg har ladet fremstå med netop dette formål«

Præsident Brigham Young talte om nogle af de mænd, der var redskaber i Guds hænder til at lægge grunden til USA’s forfatning:

»Vi tror, at Herren forberedte, at når han skulle frembringe sit værk, når tiden skulle komme, at der ville være et sted på hans fodskammel, hvor der ville eksistere tilstrækkelig trosfrihed til, at hans hellige kunne bo i fred under den brede vifte af forfatningsret og lige rettigheder. Med denne forståelse anser vi, at mændene i revolutionen var inspireret af den Almægtige til at frigøre sig fra det britiske styre, med sin etablerede religion. For denne sag var Adams, Jefferson, Franklin, Washington og en række af andre personer inspirerede til modstand mod Storbritanniens Konge … og dermed at etablere et nyt styre baseret på et princip om større frihed, på basis af selvstyre, som tillader fri udøvelse af religiøs tilbedelse.

Det var Herrens stemme, der inspirerede alle disse værdige mænd, som havde indflydelse i vanskelige tider, ikke alene til at gå ud i kamp, men til at udøve visdom i råd, fatning, mod og udholdenhed på slagmarken, såvel som efterfølgende at danne og vedtage disse vise og effektive foranstaltninger, der sikrede dem selv og kommende generationer velsignelserne ved et frit og uafhængigt styre« (Discourses of Brigham Young, udv. John A. Widtsoe, 1954, s. 359-360).

Lære og Pagter 101:81-95. »De skal fortsætte med at søge om erstatning«

I den åbenbaring, der er nedskrevet i Lære og Pagter 101, gentog Herren sin lignelse om kvinden, der trættede en dommer, indtil han gav efter for hendes anmodning (se Luk 18:1-8). Han sammenlignede lignelsen med situationen for de hellige, der var blevet drevet væk fra deres hjem i Missouri. De skulle henvende sig til embedsmænd for at søge retfærdighed og beskyttelse, begyndende med en dommer og om nødvendigt gå til guvernøren i Missouri og USA’s præsident. Hvis de helliges anmodning gik upåagtet hen, sagde Herren, at han ville rejse sig i vrede og udmåle retfærdighed over dem, der havde tvunget de hellige bort, så alle mennesker »må stå tilbage uden undskyldning« (L&P 101:93). Præsident Joseph Fielding Smith har forklaret:

»De hellige skulle også bringe deres klager for de rette domstole og søge erstatning for den uret, de havde lidt. Dette var et nødvendigt skridt, og da de hellige gjorde dette og blev nægtet deres borgerlige og religiøse rettigheder, blev de efterladt uden undskyldning, og de domme, som den Almægtige senere kaldte ned over dem under borgerkrigen, var retfærdiggjort …

Da der er en lov om gengældelse, som er lige så fastsat og evig som den Almægtiges andre love (se 2 Kor 9:6; L&P 6:33), skal dagen komme, hvor der skal vil ske justeringer foran en retfærdig dommer, som ikke vil blive kuet af pøbelens trusler« (Church History and Modern Revelation, 2 bind, 1953, 1:462, 469).