Lektion 126: Lære og Pagter 121:1-10; 122

Lektion 126

Lære og Pagter 121:1-10; 122

Indledning

Lære og Pagter 121-123 indeholder dele af et brev, som er dateret 20. marts 1839, fra profeten Joseph Smith til Kirken. Joseph Smith dikterede brevet, da han og nogle ledsagere var indespærret i fængslet i Liberty. I dette brev medtog profeten nogle af sine bønner og bad Herren om at velsigne ham og hans ledsagere og alle de hellige, der led på grund af deres fjenders handlinger. Han medtog også svar, som han havde modtaget på de bønner.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 121:1-6

Joseph Smith beder for de lidende hellige

Bed eleverne om at forestille sig, at en ven eller en, de holder af, gennemgår en vanskelig tid. Hun betror sig til jer og siger, at hun ikke forstår, hvorfor hun oplever sådan lidelse, og at hun føler det som om, at Gud har forladt hende.

Hvad ville I sige til jeres ven? Hvad ville I gøre, hvis det var jer, der oplevede de vanskeligheder?

Forklar, at Herren rådgav og trøstede Joseph Smith i en ekstrem svær situation. Tilskynd eleverne til at lægge mærke til, hvordan den trøst og de råd, som Herren gav i Lære og Pagter 121-123, kan hjælpe dem i deres egne prøvelser.

Forklar, at den 31. oktober 1838 forrådte George Hinkle, der var medlem af Kirken og oberst i Missouris statsmilits, Joseph Smith. Hinkle fortalte Joseph Smith, at medlemmerne af Missouris milits, der havde angrebet de hellige i Far West i Missouri, ønskede at mødes for at løse deres uenigheder i fred og fordragelighed. Da Joseph og nogle andre kirkeledere ankom til mødet, tog militsen dem med magt som krigsfanger. I løbet af den næste måned blev Joseph Smith og de andre hånet og ilde behandlet, mens deres fjender holdt dem indespærret i Independence og i Richmond i Missouri. Mens Joseph Smith og andre kirkeledere stadig afventede retssagen, der var anlagt på falske anklager og uden en retfærdig rettergang, blev de flyttet til et fængsel i Liberty i Missouri den 1. december.

Henover de næste fire måneder, hvor der var en forfærdelig kold vinter, var profeten, hans bror Hyrum Alexander McRae, Lyman Wight og Caleb Baldwin under lås og slå i fangehullet i fængslet i Liberty. Sidney Rigdon var også hos dem i en periode, men en dommer løslod ham i slutningen af januar 1839. Da bror Rigdon frygtede for sit liv, forlod han først fængslet i begyndelsen af februar.

For at eleverne bedre forstår de hårde vilkår, som profeten og hans venner oplevede, mens de var i fængslet i Liberty, så benyt noget tape eller andet til at afmærke en firkant på gulvet, som er 4,3 meter på hver led. Forklar, at dette var omtrent størrelsen på gulvet i fængslet. Der var mellem 1,8 til 2 meter op til loftet.

Du kan også foreslå, at eleverne kigger på billedet af fængslet i Liberty i deres skrifter (se Kronologisk kirkehistorisk oversigt, landkort og fotografier, foto 12, »Fængslet i Liberty«). Bed eleverne om at forestille sig, hvordan det ville være at være indespærret sådan et lille sted sammen med fire til fem andre mænd i fire måneder henover vinteren. De to små vinduer med tremmer for gav ikke meget lys, og uden for disse vinduer stod der mennesker, der hånede og fornærmede fangerne. Fangerne sov på beskidt strå på gulvet. Med i deres sparsomme møblement var der en spand, hvor de kunne forrette deres nødtørft. I noget tid havde Joseph ikke noget tæppe, som var den eneste beskyttelse mod kulden, som fangerne havde. Maden blev til tider forgiftet, og på andre tidspunkter var den så ulækker, at de kun kunne spise den, fordi de var så utroligt sultne. De fik sjældent lov til at få besøg, og det voldte dem meget smerte, når de hørte om de lidelser, de hellige oplevede, da de blev drevet ud af Missouri midt om vinteren.

Hvilke følelser eller tanker ville I have haft, hvis I havde været i Josephs sted?

Forklar, at Lære og Pagter 121-123 indeholder afsnit fra et brev fra profeten til de hellige, som blev skrevet henimod slutningen af hans fængsling i Liberty. Brevet indeholder nogle af Josephs indtrængende bønner til Herren.

Lad nogle elever skiftes til at læse Lære og Pagter 121:1-6 højt. Bed dem om at se efter de spørgsmål og anmodninger, som profeten havde til Herren. (Hjælp eleverne til at forstå vers 1 og 4 ved at forklare, at et paulun er en bygning eller andet bygningsværk, der giver skygge eller beskyttelse),

Hvilke spørgsmål og anmodninger fandt I? Hvad gør ellers indtryk på jer i disse vers?

Lære og Pagter 121:7-10; 122

Herren trøster Joseph Smith

Forklar, at en del af Herrens svar på Joseph Smiths bønner findes i Lære og Pagter 121:7-25 og 122:1-9. Få en elev til at læse Lære og Pagter 121:7-10 højt. Bed klassen om at følge med og se efter principper, som kunne hjælpe Joseph Smith og hans venner, da de var i fængslet i Liberty. Lad eleverne skrive de læresætninger og principper, som de lærte af disse vers, i deres skriftstudiebog.

Bed dem om at fortælle om de læresætninger og principper, de har fundet frem til, når de har haft tid nok. Skriv deres svar på tavlen. De finder nok følgende tre principper:

Når vi påkalder Herren, når vi møder modgang og prøvelser, så kan vi få hans fred.

Hvis vi udholder prøvelser på en god måde i jordelivet, vil Gud velsigne os nu og i evigheden.

Når vi har prøvelser, så kan vores sande venners støtte være en trøst for os.

Del eleverne op parvis, og bed dem om at drøfte følgende spørgsmål. Stil et spørgsmål ad gangen, og giv dem tid nok til at drøfte det.

Hvad er forskellen på et udholde en prøvelse og udholde en prøvelse på en god måde?
Hvem kender I, der er et eksempel på at udholde en prøvelse på en god måde?

Lad nogle elever fortælle klassen, hvad de har talt om med deres makker.

Herren sagde, at Joseph Smiths modgang og prøvelser blot ville vare »et øjeblik« (L&P 121:7). Hvad tror I, det betyder? Hvordan kan dette perspektiv bidrage til, at vi udholder vores prøvelser på en god måde?

Lad eleverne fortælle om oplevelser, hvor de har modtaget Frelserens fred i perioder med vanskeligheder.

Skriv følgende spørgsmål på tavlen: Hvem vil søge råd og velsignelser gennem profeten Joseph Smith?

Bed eleverne om at se efter svar på dette spørgsmål, når de studerer Lære og Pagter 122:1-4 for sig selv. Bed dem efter noget tid om at overveje, om vers 2-3 beskriver dem.

Hvordan modtager vi stadig råd fra Joseph Smith? Hvordan modtager vi myndighed og velsignelser på grund af ham?
Hvilke løfter gav Herren til Joseph Smith?

Bed tre elever om at skiftes til at læse Lære og Pagter 122:5-7 højt. Lad klassen følge med og se efter et princip, som Herren forklarede Joseph Smith om de vanskeligheder, som han og de andre gennemgik.

Hvilke positive konsekvenser kan der ifølge vers 7 komme af modgang og lidelser? (Skriv, mens eleverne besvarer spørgsmålet, følgende princip på tavlen: Lidelse kan give os erfaring og kan være til gavn for os).

Bed en om at læse følgende udtalelse af ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Lad klassen lytte efter og finde frem til, hvordan lidelser kan være til vores gavn:

»Man kan godt føle sig ramt personligt, når modgangen møder en. Man kan ryste på hovedet og undre sig: ›Hvorfor mig?‹

Men sorgen kan stikke en kæp i hjulet for enhver af os. På et eller andet tidspunkt må alle opleve sorg. Ingen går ram forbi …

At lære at udholde tider med skuffelser, lidelser og sorg er en del af den erfaring, vi gør os i livet. Disse erfaringer er, selv om de er svære at bære i selve øjeblikket, præcis den slags oplevelser, som udvikler vores forståelse, danner vores karakter og øger vores medfølelse for andre« (»Tag livet, som det kommer, og elsk det«, Liahona, nov. 2008, s. 27).

Hvad sagde ældste Wirthlin, at vores vanskelige oplevelser kan gøre for os?

Bed eleverne om i deres skriftstudiebog at skrive, hvordan en prøvelse har givet dem erfaring og har været til gavn for dem. Bed efter noget tid nogle elever om at fortælle, hvad de har skrevet.

Lad en elev komme op til tavlen for at være skriver. Bed vedkommende om at tegne en vandret linje cirka en tredjedel fra det nederste af tavlen. Få derpå eleverne til at nævne krævende situationer, som folk kommer ud for. Bed eleven ved tavlen om at skrive deres svar ovenover linjen.

Når eleverne har haft tid til at lave en liste, så spørg dem, om de nogensinde har hørt nogen sige: »Der er ingen, der forstår, hvad jeg gennemgår.« Bed dem om at læse Lære og Pagter 122:8 for sig selv og se efter, hvordan Herren kunne besvare denne udtalelse. Når de er kommet med deres svar, så bed eleven ved tavlen om at skrive Jesus Kristus under linjen på tavlen.

Hvad tror I, det betyder, at Frelseren »er steget ned under dem alle«? (Inden eleverne svarer, kan du eventuelt lade dem læse 2 Nefi 9:20-21, Alma 7:11 og Lære og Pagter 88:5-6. Eleverne bruger måske andre ord, men de bør komme frem til følgende læresætning: Frelseren har lidt alle menneskers smerter og lidelser).
Hvorfor tror I, at denne sandhed var en hjælp for Joseph Smith og de andre i fængslet i Liberty?

For at eleverne bedre forstår dette princip, så bed en elev om at læse følgende udtalelse af ældste Wirthlin højt:

»Fordi Jesus Kristus led så meget, forstår han vores lidelser. Han forstår vores sorg. Så vi oplever svære ting, for at vi også kan få større medfølelse og forståelse for andre.

Husk på Frelserens sublime ord til profeten Joseph Smith, da han sammen med sine venner led i det uhumske mørke i fængslet i Liberty …

Joseph [fandt] trøst i ordene, og det kan vi også« (»Tag livet, som det kommer, og elsk det«, s. 27).

Hvordan har jeres oplevelser med »svære ting« øget jeres barmhjertighed til og forståelse for andre?

Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 122:9 for sig selv og overveje, hvordan dette vers finder anvendelse på profeten Joseph Smiths liv og tjenestegerning.

Hvordan føler I, at Lære og Pagter 122:9 finder anvendelse på jer? Hvordan kan dette vers styrke jer, når I oplever vanskelige tider?

Forklar, at kort tid efter dette brev blev skrevet, gjorde Herren det muligt for Joseph og hans venner at blive forenet med de hellige i Illinois. Bær vidnesbyrd om, at Gud var med sin tjener Joseph Smith i løbet af hele Josephs liv. Hjælp eleverne til at forstå, at hvis vi forbliver trofaste i prøvelser, så vil Gud også være med os. Afslut med at dele følgende vidnesbyrd, som Joseph Smith bar, kort før han døde: »Gud den Almægtige er mit skjold, og hvad kan mennesket gøre, når Gud er min ven?« (i History of the Church, 5:259).

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 121-123. Historisk baggrund

»Profeten Joseph Smith og hans ledsagere (Hyrum Smith, Lyman Wight, Caleb Baldwin, Alexander McRae og noget af tiden også Sidney Rigdon) blev udsat for store lidelser, mens de sad fængslet og afventede retssagen, der var anlagt på falske anklager: ›De blev udsat for mange umenneskeligheder, mens de sad der. De måtte dagligt sulte, fordi maden var dårlig og utilstrækkelig, og det var kun ved Herrens inspiration, at de blev reddet fra at indtage forgiftet mad, som de dog ikke altid slap for. [Alexander McRae sagde: ›Vi spiste det ikke, før sulten tvang os til at spise‹ (B.H. Roberts, A Comprehensive History of the Church, 1:521)].

Der var ingen soveafdeling i fængslet, så derfor blev de nødt til at lægge sig på noget halm på de hårde planker og stengulv, når de skulle hvile sig eller sove. De fik ikke [lov] til at have megen kontakt med omverden, især ikke den første måned af deres indespærring. Og netop på et afgørende tidspunkt, hvor forfølgelserne af de sidste dages hellige i Missouri var på sit højdepunkt, og der var et desperat behov for deres profetleder‹ (Alvin R. Dyer, The Refiner’s Fire, 2. udg., red., 1968, s. 276).

Lejlighedsvis fik de lov til at få besøg af venner i fængslet og til at sende og modtage breve. Mellem den 20. marts og den 25. marts 1839 begyndte profeten Joseph en længere kommunikation, som var underskrevet af alle fangerne (i virkeligheden var der to breve, selv om profeten omtalte det andet som en fortsættelse af det første). Præsident Joseph Fielding Smith skrev om denne korrespondance: ›Dette er et af de mest storslåede breve, der er skrevet ved et menneskes hånd. I virkeligheden var det resultatet af ydmyg inspiration. Det er en bøn og en profeti og et svar på åbenbaring fra Herren. Ingen anden end en ædel sjæl, fyldt med Kristi ånd og kærlighed, kunne have skrevet et sådant brev. I betragtning [af deres lidelser] er det intet under, at profeten råbte ud i sjælesmerte om hjælp. Dog er der i hans oprigtige bøn en ånd af tolerance og kærlighed til hans næste‹ (Church History and Modern Revelation, 2 bind, 1953, 2:176).

Afsnittene 121-123 er et uddrag af denne korrespondance og blev medtaget i 1876-udgaven af Lære og Pagter. Den udgave af Lære og Pagter, som indeholdt disse tre afsnit, blev opretholdt som hellig skrift ved Kirkens konference i oktober 1880« (se Lære og Pagter – Elevens hæfte, CES-hæfte, 1985, s. 280).

Lære og Pagter 121:1-3. »Hvor længe skal de lide denne uret og ulovlige undertrykkelse?«

Inden Joseph Smith blev fængslet i fængslet i Liberty, var han og adskillige andre ledere i kirken, herunder Parley P. Pratt, uretmæssigt fængslet i Richmond i Missouri. Mens de var i fængslet i Richmond, hørte de fængselsvagterne med et beskidt sprogbrug omtale de uhyrlige handlinger i form af røveri, voldtægt og mord, der var begået mod de sidste dages hellige. Parley P. Pratt fortalte, at efter Joseph havde hørt på det i nogen tid, reagerede han:

»Pludselig rejste [Joseph] sig og talte med en tordenrøst eller som en brølende løve. Han sagde følgende, så vidt jeg erindrer det:

›TI STILLE, I plageånder fra helvede. I Jesu Kristi navn irettesætter jeg jer, og befaler jer at tie. Jeg ønsker ikke at leve et minut mere, hvis jeg skal udholde en sådan tale. Hold inde med denne tale, eller også vil enten I eller jeg dø I DETTE ØJEBLIK.‹«

Vagterne »undskyldte og var stille, indtil der var vagtskifte.« Parley sagde senere om denne oplevelse: »Jeg har set dommere klædt i kapper … i Englands retssale; jeg har set USA’s kongres samlet for at lovgive for nationen … men storhed og majestæt har jeg kun set en gang, hvor den stod i lænker, ved midnat, i en fangekælder i en ubetydelig landsby i Missouri« (Autobiography of Parley P. Pratt, red. Parley P. Pratt jun., 1938, s. 211, se også s. 210).

Lære og Pagter 122:5-7. Formål med lidelse

Idet ældste Orson F. Whitney henviste til Lære og Pagter 121-122, talte han om en af årsagerne til, at vi oplever modgang:

»Det er til gavn for vores udvikling, vores renselse, vores vækst, vores uddannelse og vores fremgang, at vi navigerer gennem sorgens og ulykkens voldsomme bølger, og vi vil være meget stærkere og bedre, når vi har svømmet mod strømmen og rejser os op på den modsatte kyst« (»A Lesson from the Book of Job«, Improvement Era, nov. 1918, s. 6).