Seminar og institut
Lektion 138: Lære og Pagter 131


Lektion 138

Lære og Pagter 131

Indledning

Lære og Pagter 131 indeholder en samling af de principper, som profeten Joseph Smith underviste om den 16.-17. maj 1843, mens han var i Ramus i Illinois. Han underviste om den nye og evigtvarende ægteskabspagt og løftet om evigt liv for de trofaste. Han belærte også om, at al ånd består af stof.

Forslag til undervisningen

Lære og Pagter 131:1-4

Joseph Smith underviser om vigtigheden af den evigtvarende ægteskabspagt

Vis eleverne en enkel kodelås. Du kan eventuelt bruge den til at låse låget på en kasse. Hvis du ikke har en lås, så tegn en på tavlen. Bed en ung pige og en ung mand om at komme op foran i klassen. Giv den ene elev et stykke papir med den første del af koden på. Giv den anden elev et stykke papir med resten af koden på. Hvis du har taget en lås med, så bed den ene elev om at åbne låsen uden hjælp fra den anden elev. Lad dem derpå arbejde sammen om at åbne låsen.

Kodelås

Skriv følgende spørgsmål på tavlen (eller skriv det på et stykke papir, du i forvejen har lagt inde i kassen, som de to elever netop har åbnet): Hvis låsen symboliserer indgang til den højeste grad i det celestiale rige, hvad symboliserer koden så? Bed eleverne om at se efter svar på dette spørgsmål, når de studerer Lære og Pagter 131.

Forklar, at Joseph Smith rejste til Ramus i Illinois den 16. maj 1843. Mens han boede hjemme hos Benjamin og Melissa Johnson, beseglede han dem som ægtemand og hustru for evigt. Han lærte dem også, hvordan evigt ægteskab er forbundet med det celestiale rige. Disse sandheder er nedskrevet i Lære og Pagter 131:1-4 (se Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 361).

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 131:1 højt. Lad klassen følge med og se efter en sandhed, som profeten åbenbarede om det celestiale rige.

  • Hvad åbenbarede Joseph Smith om det celestiale rige?

Forklar, at vi ofte omtaler modtagelse af den højest herlighedsgrad i det celestiale rige som ophøjelse eller evigt liv. Skriv ordet ophøjelse på tavlen. Forklar, at de, der modtager denne grad i den celestiale herlighed, vil leve, ligesom vor himmelske Fader lever.

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 131:2-4 højt, og lad klassen se efter, hvad vi skal gøre for at modtage den højeste grad i det celestiale rige.

  • Hvad må vi gøre for at opnå den højeste grad i det celestiale rige? (Eleverne bør finde frem til følgende læresætning: For at opnå ophøjelse i den højeste grad i det celestiale rige må vi indgå den nye og evigtvarende ægteskabspagt).

  • Hvad tror I, det betyder, når der i vers 4 står, at vi »ikke [kan] få nogen forøgelse«, når vi ikke er beseglet i templet af den rette myndighed? (Hjælp eleverne til at forstå dette vers ved at forklare at forøgelse henviser til muligheden for fortsat at få børn i det celestiale rige.

Hjælp eleverne til at forstå vendingen »den nye og evigtvarende ægteskabspagt« ved at forklare, at ordet nye i denne sammenhæng betyder, at denne pagt blev gengivet på ny i vores uddeling. Begrebet evigtvarende betyder, at denne afgørende pagt vil fortsætte gennem evigheden. Mind eleverne om, at vi indgår denne celestiale ægteskabspagt i templet).

  • Hvordan tror I, at celestialt ægteskab mellem en mand og en kvinde forbereder dem til ophøjelse?

Lad en elev læse følgende udtalelse af ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum højt. Lad klassen lytte efter og finde frem til, hvordan ægteskab forbereder os til evigt liv:

Ældste David A. Bednar

»To magtfulde lærdomsmæssige grunde hjælper os med at forstå, hvorfor evigt ægteskab er afgørende for Faderens plan.

1. grund: Ånden hos mænd og kvinder komplementerer og fuldender hinanden, og derfor er det meningen, at mænd og kvinder sammen skal udvikle sig mod ophøjelse …

I henhold til den guddommelige plan er det hensigten, at mænd og kvinder skal udvikle sig sammen mod fuldkommenhed og en fylde af herlighed. Mænd og kvinder bidrager hver især til ægteskabet med deres unikke perspektiv og erfaringer på grund af deres forskellige temperament og evner. Manden og kvinden bidrager forskelligt, men ligeværdigt til en harmoni og en enhed, der ikke kan opnås på nogen anden måde. Manden komplementerer og fuldender kvinden, og kvinden komplementerer og fuldender manden, idet de lærer af hinanden samt gensidigt styrker og velsigner hinanden …

2. grund: I henhold til den guddommelige plan er der brug for både en mand og en kvinde, for at børn kan fødes på jorden og for at skabe de bedste omgivelser for at opfostre og opdrage børn« (»Ægteskabet er afgørende i hans evige plan«, Liahona, juni 2006, s. 51-52; kursiv og fed skrift fjernet).

  • Hvorfor er ægteskab mellem en mand og en kvinde ifølge ældste Bednar nødvendig for vores ophøjelse?

  • Hvordan kan en forståelse af læresætningen om, at celestialt ægteskab er afgørende for ophøjelse, påvirke, hvad I vil se efter hos en kommende ægtefælle?

  • Hvorfor er det vigtigt i jeres alder at prioritere at forberede sig til at blive viet for evigt i templet?

Du kan eventuelt forklare, at ophøjelsens velsignelser vil være tilgængelige for dem, der ikke har haft mulighed for celestialt ægteskab i dette liv. Bed en elev om at læse følgende udtalelse fra hæftet Tro mod sandheden:

»Nogle af Kirkens medlemmer forbliver enlige uden egen skyld, selv om de gerne vil giftes. Hvis du kommer i denne situation, så vær forsikret om, ›at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud‹ (Rom 8:28). Hvis du forbliver værdig, vil du en dag, enten i dette liv eller i det næste, blive givet alle velsignelser ved en evig familie« (Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s. 176).

  • Hvordan kan en overholdelse af jeres dåbspagter nu forberede jer til at modtage templets velsignelser? Hvad kan unge mænd og unge piger gøre nu for at prioritere celestialt ægteskab i templet? (Du kan eventuelt skrive elevernes svar på tavlen).

Tilskynd eleverne til at gøre det til en prioritet at blive viet for evigt i templet. Bær vidnesbyrd om de velsignelser, der kommer på grund af celestialt ægteskab.

Lære og Pagter 131:5-6

Profeten forklarer »det mere faste profetiske ord«

Vis eleverne et skriftligt garantibevis.

  • Hvad er fordelene ved at have en garanti?

  • Hvorfor vil en garanti fra vor himmelske Fader være særlig værdifuld?

Forklar, at Joseph Smith om formiddagen den 17. maj 1843 i Ramus i Illinois holdt en prædiken over en sætning fra 2 Peter 1:19, der indeholder en garanti fra Gud (se Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 361). Bed eleverne om at læse 2 Peter 1:19 for sig selv og se efter ordene. (»Så meget mere fast står profeternes tale for os«).

Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 131:5 og se efter, hvad sætningen »Så meget mere fast står profeternes tale for os« betyder. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til.

  • Hvad garanterer vor himmelske Fader ifølge vers 5 et menneske gennem det mere faste profetiske ord? (Evigt liv).

  • Hvordan tror I, det vil føles at modtage en sådan garanti? Hvorfor?

Bemærk: Undlad at drøfte, hvilke levende personer, der kan have modtaget »det mere faste profetiske ord«. Skrifterne fortæller dog om nogle enkeltpersoner, der har modtaget denne forsikring om evigt liv, mens de stadig var på jorden. Herren gav for eksempel denne forsikring til Joseph Smith (se L&P 132:49) og til Alma (se Mosi 26:20).

Bed en elev om at læse Lære og Pagter 131:6 højt, og lad klassen se efter noget, som kan afholde nogen fra at modtage evigt liv.

  • Hvad sagde Joseph Smith, der vil gøre det umuligt for os at blive frelst eller modtage evigt liv? (Eleverne bruger måske andre ord, men sørg for, at de forstår, at vi ikke kan blive frelst i uvidenhed. Du kan eventuelt skrive denne sandhed på tavlen).

Få en elev til at læse følgende forklaring af denne sandhed fra præsident Marion G. Romney fra Det Første Præsidentskab. Bed eleverne om at lytte efter, hvilken type kundskab vi skal have for at modtage evigt liv.

Præsident Marion G. Romney

»Denne viden om ›den eneste sande Gud, og … Jesus Kristus‹ (Joh 17:3) er den vigtigste viden i universet. Det er den viden, uden hvilken profeten Joseph Smith sagde, at intet menneske kunne blive frelst. Mangel på denne viden er den uvidenhed, som der henvises til i den åbenbaring, hvori der står skrevet: ›Det er umuligt for et menneske at blive frelst i uvidenhed‹ (L&P 131:6)« (»Medmindre et menneske fødes på ny«, Den danske Stjerne, apr. 1982, s. 24).

  • Hvilken type kundskab skal vi have for at få evigt liv? Hvorfor tror I, at denne type kundskab er afgørende for frelse?

  • Hvad kan vi gøre for at få større kundskab om vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Lære og Pagter 131:7-8

Joseph Smith underviser i, at al ånd er stof

Få en elev til at læse Lære og Pagter 131:7-8 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad en ånd består af.

  • Hvad lærte I af disse vers? (Alle skabninger består af stof, men åndeligt stof er »finere eller renere«).

Bær vidnesbyrd om de principper, som Lære og Pagter 131 omhandler, og tilskynd eleverne til at fortsætte med at opnå kundskab om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, så de kan blive mere som dem.

Kommentar og baggrundsinformation

Lære og Pagter 131:1-4. »Den nye og evigtvarende ægteskabspagt«

Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede sammenhængen mellem celestialt ægteskab og at befæste sin kaldelse og udvælgelse:

Ældste Bruce R. McConkie

»På samme måde som dåben åbner døren, så det angrende menneske kan påbegynde sin rejse på stien til evigt liv, ligeså gør det celestiale ægteskab. Denne hellige ægteskabsorden åbner også en dør, der fører til celestial ophøjelse …

Som alle, der er blevet viet i templet, ved, så er de, der er forenet på denne facon, ved det hellige præstedømmes kraft og myndighed og ved beseglingsmagten, der blev gengivet af profeten Elias, blevet lovet en arvelod af herlighed, ære, kraft og herredømme i Guds rige. Men ligesom med dåben er alle løfter betingede. Det står klart og tydeligt, at de afhænger af de involverede parters trofasthed derefter. Hvis de holder det celestiale ægteskabs befalinger, så vil deres forhold fortsætte i det kommende liv. Hvis de ikke lever op til de standarder for personlig retskaffenhed, som er krævet, så har deres ægteskab ikke gyldighed, når de dør, og de vender tilbage til deres adskilte og enlige tilstand …

At befæste sin kaldelse og udvælgelse er at modtage en garanti på evigt liv, og derfor var det det mest naturlige i hele verden, at Herren åbenbarede både læresætningen om evigt ægteskab og læresætningen om at blive beseglet til evigt liv (nemlig at befæste sin kaldelse og udvælgelse) i en og samme befaling. I realiteten fører den ene til den anden. Den ene er et betinget løfte om evigt liv, og den anden er et ubetinget løfte …

Vi skal leve på en sådan måde, at vi kan modtage garantierne til det, vi er blevet kaldet til, og den forsikring, der hører til vores udvælgelse, og som kun i celestialt ægteskab er givet på et betinget grundlag. Som det er med dåben, er det også med celestialt ægteskab: Efter de vidunderlige løfter om evigt liv, som er en del af hver af disse pagter, må vi gå fremad i retskaffenhed, indtil vores kaldelse og udvælgelse er befæstet, og denne ophøjede bedrift kommer fra og er den kronende belønning for celestialt ægteskab« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 3:331, 332, 333).

Lære og Pagter 131:5. »Det mere faste profetiske ord«

»Med det mere faste profetiske ord menes der et menneskes viden ved åbenbaring og profetiens ånd om, at han er beseglet til evigt liv ved det hellige præstedømmes magt« (L&P 131:5). Denne velsignelse omtales også som at »befæste [sin] kaldelse og udvælgelse« (2 Pet 1:10).

»De, som er Kristi retfærdige disciple, kan opnå at blive regnet blandt de udvalgte, som bliver lovet ophøjelse. Denne kaldelse og udvælgelse begynder med omvendelse og dåb. Den bliver fuldstændig, når de ›trænger [sig] frem, idet [de] tager for [sig] af Kristi ord og holder ud til enden‹ (2 Ne 31:19-20). I skrifterne kaldes denne proces ›at befæste sin kaldelse og udvælgelse‹ (2 Pet 1:4-11; L&P 131:5-6)« (Guide til skrifterne, »Kaldelse og udvælgelse«, Scriptures.lds.org).

Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

Ældste Bruce R. McConkie

»De medlemmer af Kirken, som helliger sig fuldt ud til retfærdighed og lever efter hvert ord, der udgår af Guds mund, befæster deres kaldelse og udvælgelse. Det vil sige, at de modtager det mere faste profetiske ord, hvilket betyder, at Herren besegler deres ophøjelse på dem, mens de stadig er i dette liv. Peter sammenfattede den retfærdige kurs, som de hellige må følge for at befæste deres kaldelse og udvælgelse. Han sagde så (med henvisning til sin oplevelse på Forklarelsens bjerg med Jakob og Johannes), at de tre havde modtaget det mere faste profetiske ord (2 Pet 1).

Joseph Smith har sagt: ›Efter at et menneske har fået tro på Kristus, omvender sig fra sine synder, bliver døbt for syndernes forladelse og modtager Helligånden (ved håndspålæggelse), som er den første Talsmand, lad ham da blive ved med at ydmyge sig for Gud og hungre og tørste efter retfærdighed og efterleve hvert ord, der udgår af Guds mund, så vil Herren snart sige til ham: Søn, du skal blive ophøjet. Når Herren fuldt ud har prøvet ham og finder, at vedkommende er fast besluttet på at tjene ham i alle tilfælde, så vil manden finde, at hans kaldelse og udvælgelse er befæstet, og så vil det være hans privilegium at modtage den anden Talsmand.‹ At modtage den anden Talsmand betyder, at Kristus viser sig for en, og man ser evigheden i syner (se Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 177, 178; fremhævelse tilføjet).

Derfor er det, som profeten også har sagt: ›Med det mere faste profetiske ord menes der et menneskes viden ved åbenbaring og profetiens ånd om, at han er beseglet til evigt liv ved det hellige præstedømmes magt‹ (L&P 131:5). De, der har fundet nåde for Herren, bliver beseglet mod al slags synd og gudsbespottelse, undtaget bespottelse af Helligånden og udgydelse af uskyldigt blod. Det vil sige, at deres ophøjelse er sikret; deres kaldelse og udvælgelse er blevet befæstet, fordi de har adlydt Guds love til fulde og har overvundet verden …

Profeten er en af dem, der har fået dette beseglet på sig. Det vil sige, at han ved ›åbenbaring og profetiens ånd [og] … det hellige præstedømmes magt‹ vidste, at han ville blive guddommelig i den kommende verden. Guddommen har sagt til ham: ›For jeg er Herren din Gud og vil være med dig helt til verdens ende og i al evighed; for sandelig besegler jeg din ophøjelse på dig og bereder en trone til dig i min Faders rige sammen med Abraham, din fader‹ (L&P 132:49; fremhævelse tilføjet).

Det bør klart forstås, at disse ophøjede velsignelser ikke er en del af celestialt ægteskab. ›De velsignelser, der udtales over et par i forbindelse med celestialt ægteskab, er betinget af de involverede parters efterfølgende trofasthed‹ (se Lærdomme om frelse, 3 bind, 2:47)« (Mormon Doctrine, 2. udg., 1966, s. 109-110).

Lære og Pagter 131:6. »Det er umuligt for et menneske at blive frelst i uvidenhed«

Den 7. april 1844 holdt Joseph Smith en tale ved sin ven King Folletts begravelse. Ved denne tale underviste han om værdien af kundskab:

Profeten Joseph Smith

»Kundskab frelser et menneske; og i åndeverden kan intet menneske blive ophøjet uden ved kundskab. Så længe et menneske ikke vil give agt på buddene, må han afvente frelse. Hvis et menneske har kundskab, kan han blive frelst« (»King Follett talen«, Den danske Stjerne, maj 1972, s. 188).