Seminar
Lektion 4 - Lære og Pagter 1: »Derfor lyder Herrens røst til jordens ender«


»Lektion 4 - Lære og Pagter 1: ›Derfor lyder Herrens røst til jordens ender,‹« Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte,, 2025

»Lære og Pagter 1,« Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 4: Lære og Pagter 1

Lære og Pagter 1

»Derfor lyder Herrens røst til jordens ender«

Kristus sidder på en bjergside

Forud for trykningen af Befalingernes Bog, som senere blev en del af Lære og Pagter, anmodede profeten Joseph Smith Herren om et forord til bogen. Som svar åbenbarede Herren det, der nu er afsnit 1 i Lære og Pagter, som en introduktion til åbenbaringerne til verden. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå, hvorfor Herren advarer verden.

Mulige læringsaktiviteter

»Advarselsrøsten«

Overvej at bruge følgende scenarie eller noget, der bedst passer til dine elevers behov, for at forberede dem til at tænke over, hvorfor nogen mon advarer en anden.

Forestil jer, at en ven træffer en beslutning, der vil føre til negative konsekvenser.

Bed eleverne om at komme med realistiske eksempler på, hvad denne beslutning kan være. Nogle eksempler kan være at lyve over for sine forældre, bryde visdomsordet, snyde i skolen eller forlade Kirken.

  • Hvorfor vil I advare jeres ven om denne beslutning?

Frelseren rejser også en »advarselsrøst« (L&P 1:4). Tænk over følgende spørgsmål:

  • Hvorfor vil Frelseren mon advare os? Hvorfor advarer han jer måske personligt? Hvordan?

  • Hvad lærer det jer om ham?

Når I studerer denne lektion, så se efter svar på disse spørgsmål.

Herrens advarselsrøst er til alle mennesker

Følgende oplysninger kan hjælpe eleverne til at forstå historien om, hvordan vi modtog forordet til Lære og Pagter.

I november 1831 havde profeten Joseph Smith nedskrevet mere end 60 åbenbaringer fra Herren. Men kun få kirkemedlemmer havde kopier af åbenbaringerne. Under profetens ledelse blev åbenbaringerne samlet i en ny bog med skrifter kaldet Befalingernes Bog, som senere blev en del af Lære og Pagter. Da bogen skulle trykkes, bad Joseph Herren i bøn om en indledning til bogen. Som svar modtog han gennem åbenbaring afsnit 1, som Herren kaldte »mit forord« (L&P 1:6) til denne nye samling med hellig skrift.

Overvej at skrive følgende spørgsmål og henvisninger på tavlen. Eleverne kan finde svar individuelt eller i små grupper. Hvis de arbejder i små grupper, kan eleverne eventuelt sammenfatte det, de har fundet frem til i deres gruppe, inden de fortæller klassen om det.

Brug jeres skrifter til at besvare følgende spørgsmål:

  • Hvem advarer Frelseren i dag? (Se L&P 1:1-4, 34-36; det kan være nyttigt at vide, at en, der gør »forskel på nogen« (v. 35), er en, der favoriserer en person frem for en anden).

  • Hvordan leverer Herren sit budskab? (Se L&P 1:4-6).

Når eleverne overvejer deres svar, kan det være nyttigt at skrive følgende udtalelse på tavlen: Frelserens advarselsrøst er til alle mennesker.

Herrens advarselsrøst er bevis på hans kærlighed

I Lære og Pagter 1 åbenbarer Frelseren adskillige årsager til, at han advarer verden. Når I studerer, så tænk over, hvordan disse årsager kan være bevis på, at Frelseren velsigner os.

Læs Lære og Pagter 1:11-17, 21-28 og se efter årsager til, at Herren advarer os.

Overvej at dele klassen op i to halvdele. Bed den ene halvdel om at læse vers 11-17 og den anden halvdel om at læse vers 21-28. Hvis eleverne har brug for mere vejledning, kan du lave et diagram med to kolonner. Skriv versene i den første kolonne, og lad eleverne skrive årsagen til advarslen i den anden kolonne. Eleverne kan finde svar som følgende:

  • 1:12 for at forberede os på det, der skal komme

  • 1:15-17 for at advare os om vor tids udfordringer og synder

  • 1:21 for at øge vores tro

  • 1:22 for at Herrens evigtvarende pagt måtte blive stadfæstet

  • 1:26 for at vejlede os

  • 1:27 for at revse og irettesætte os, når vi synder

  • 1:27 for at hjælpe os til at omvende os

  • 1:28 for at give os kundskab

Overvej at bede flere elever om at fortælle, hvad de har lært ved at bruge følgende spørgsmål.

Vælg en af de årsager, I fandt, til at Herren taler til os, og besvar et eller to af følgende spørgsmål:

  • Hvordan er denne årsag et bevis på Frelserens kærlighed? Hvordan kan denne årsag betragtes som en velsignelse?

  • Hvornår har I oplevet denne velsignelse, eller hvorfor ønsker I denne velsignelse i jeres liv?

  • Hvorfor har hele verden brug for denne velsignelse?

Hvordan advarer Frelseren os i vor tid?

Følgende kan hjælpe eleverne med at fortælle om, hvad de har lært. Du kan eventuelt give dem noget papir eller bede dem om at bruge deres studiebog. Tilskynd eleverne til at være kreative omkring, hvordan de deler deres budskab. Du kan sørge for tegnemateriale, hvis det er tilgængeligt.

Forestil jer, at jeres lærer denne søndag opfordrer jer til at bruge nogle få minutter på at fortælle, hvorfor Herren advarer os i dag. Overvej, hvordan I vil dele dette budskab med jeres klasse på en meningsfuld måde. Forbered et uddelingsark, et meme, en plakat eller en anden kreativ metode til at dele dette budskab med jeres klasse. Inkluder følgende:

  • Et vers fra Lære og Pagter 1, der fortæller om mindst én årsag til, at Herren advarer alle mennesker

  • Et eksempel på Herrens advarsel til os i vore dage (Hvis I vælger, at Herren advarer os om verdslige udfordringer og synder [se L&P 1:15-17], kan I dele et vers fra skrifterne eller en nutidig profets ord, der advarer os mod nutidige fristelser).

  • Jeres tanker og følelser i forhold til, at Herren giver os advarende budskaber i dag. I kan også medtage en af jeres egne oplevelser.

Mens eleverne fortæller, så se efter måder, hvorpå du kan rose og takke dem for deres oprigtige indsats såvel som for at fremhæve Frelserens kærlighed gennem de budskaber, han sender i dag.

ikon, oplæring Se efter yderligere oplæring i, hvordan I kan lade eleverne vide, at I værdsætter deres kommentarer på »Kommuniker, at I værdsætter eleverne, før de kommenterer, eller når de rækker hånden op for at kommentere.« Denne oplæring findes i Lærerudviklingsfærdigheder: Elsk dem, I underviser.