Lektion 9 - Joseph Smith – Historie 1:21-26: »Jeg havde set et syn … og jeg kunne ikke fornægte det«
»Lektion 9 - Joseph Smith – Historie 1:21-26: ›Jeg havde set et syn … og jeg kunne ikke fornægte det,‹« Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025
»Joseph Smith – Historie 1:21-26,« Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
»Jeg havde set et syn … og jeg kunne ikke fornægte det«
Efter at have delt sin oplevelse med det første syn med en lokal præst blev den 14-årige Joseph Smith hurtigt udsat for forfølgelse. Dette mindskede dog ikke hans overbevisning om, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus havde vist sig for ham. Denne lektion kan give eleverne mulighed for at føle Helligånden vidne for dem om, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus viste sig for profeten Joseph Smith.
Mulige læringsaktiviteter
Hvordan ville I have det med det?
Præsident Thomas S. Monson (1927-2018) fortalte en beretning om to missionærer, der blev konfronteret med deres vidnesbyrd om Joseph Smith.
2:3
To [missionærer] bankede på hos Elmer Pollard … De præsenterede deres budskab for ham og spurgte, om han ville bede sammen med dem. Det ville han gerne på betingelse af, at han fik lov til at bede.
Hans bøn forbløffede missionærerne. Han sagde: »Kære himmelske Fader, velsign disse to ulykkelige, vildledte missionærer, at de må vende tilbage til deres hjem og ikke spilde deres tid på at fortælle folk her i Canada om et budskab, som er så utroligt, og som de ved så lidt om.«
Da de rejste sig fra bønnen, bad Pollard missionærerne om aldrig nogensinde at vende tilbage til hans hus. Da de gik, sagde han hånligt til dem: »I kan alligevel ikke fortælle mig, at I virkelig tror på, at Joseph Smith er Guds profet!« Og så smækkede han døren i. (Thomas S. Monson,»Profeten Joseph Smith: Underviser ved eksemplets magt«, Liahona, nov. 2005, s. 69)
Hvor sikkert kunne I vidne om, at Joseph blev mødt af vor himmelske Fader og Jesus Kristus og kaldet som profet?
Hvordan kunne det påvirke jeres liv og jeres forhold til Gud, at I ved det inderst inde?
Når I studerer denne lektion, så tænk over, hvad det første syn betyder for jer, og hvordan det har ændret eller kan ændre jeres liv. I får mulighed for sidst i lektionen at nedskrive jeres overvejelser i jeres studiebog.
Virkeligheden af Joseph Smiths første syn
Efter vor himmelske Fader og Jesus Kristus havde vist sig for Joseph Smith, fortalte han en prædikant fra en af de lokale kirker om oplevelsen.
Hvordan hjalp Josephs forståelse af Gud ifølge vers 25 ham til at stå fast ved det, han vidste var sandt?
Syng eller læs højt som klasse ordene i salmen »Joseph Smiths første bøn« (Salmer og sange, nr. 18). Her er en version af Tabernakelkoret på Tempelpladsen, der synger salmen:
Skriv ordene i Joseph Smith – Historie 1:16-17 i jeres noter, og overvej ordene nøje. Eller hvis det er muligt, så optag og lyt til dig selv, der læser disse ord på en digital enhed.
Læs en tale ved generalkonferencen om det første syn. Her er et forslag:
Frugterne af det første syn« (Dieter F. Uchtdorf, Liahona, maj 2005, s. 36-38)
»Joseph Smith Did See God« (Joseph F. Merill, Liahona, dec. 2015, s. 70-71)
2:3
Beskriv i jeres noter, hvad det første syn betyder for jer. Medtag i jeres overvejelser jeres vidnesbyrd, eller hvordan I har det med at have et vidnesbyrd om det første syn, der kan velsigne jeres liv.