»Lære og Pagter 6-9: Oversigt«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025
»Lære og Pagter 6-9«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Lære og Pagter 6-9
Lære og Pagter 6-9
Oversigt
Oliver Cowdery hørte om Joseph Smith juniors arbejde med at oversætte Mormons Bog, mens han boede i Joseph Smith senior og Lucy Mack Smiths hjem. Oliver fik et ønske om at deltage i arbejdet og flyttede til Harmony i Pennsylvania i foråret 1829, hvor han blev profetens skriver. Gennem Joseph Smith gav Herren Oliver adskillige åbenbaringer angående hans rolle som skriver og hans ønske om at deltage i oversættelsen. Disse åbenbaringer indeholder vigtige sandheder om personlig åbenbaring. Med Oliver som skriver gjorde Joseph Smith ved Guds gave og kraft væsentlige fremskridt med oversættelsen af Mormons Bog.
Forbered undervisningen
Følgende information giver dig forslag til, hvad du måske behøver at forberede på forhånd til hver lektion.
Lære og Pagter 6
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at sætte deres lid til Frelseren, når de oplever tvivl og frygt
-
Elevforberedelse: Forklar, at Lære og Pagter 6:36 er et mesterlæreskriftsted. Tilskynd eleverne til at lære dette korte vers udenad, før de møder op til undervisningen.
-
Video: »Days of Harmony« (25:01, se fra tidskode 3:07 til 7:18 og 15:02 til 17:49)
-
Billede: Billede af Jesus Kristus, der vises på tavlen
Oversættelsen af Mormons Bog
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at styrke deres vidnesbyrd om, at Gud tilvejebragte midler og kraft til Joseph Smith til at oversætte Mormons Bog for os
-
Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at vælge et vers eller en beretning fra Mormons Bog, der har påvirket dem.
-
Videoer: »Seer Stone« (3:47); »Days of Harmony« (25:01, se fra tidskode 7:18 til 11:33)
-
Trykte materialer: Til elever, der ikke har digital adgang til Kom og følg mig, kan du overveje at udskrive kopier af afsnittet »Genoprettelsens røster« i »Lære og Pagter 6-9: Dette er åbenbarelsens ånd«, Kom og følg mig – Hjemmet og Kirken: Lære og Pagter 2025.
Lære og Pagter 8
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at øge deres evne til at genkende, hvordan Gud taler til dem gennem Helligånden
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at huske, hvordan Gud har talt til dem gennem Helligånden.
-
Diagram: Diagrammet, der repræsenterer sindet og hjertet
-
Videoer: »To Acquire Spiritual Guidance« (16:00, se fra tidskode 14:41 til 15:04); »Patterns of Light: Discerning Light« (2:12)
Øvelse for mesterlæreskriftsted 1
Formål med lektionen: At give eleverne mulighed for at lære mesterlæreskriftsteder og de sandheder, de indeholder, såvel som at lære og anvende guddommelige principper for at opnå åndelig kundskab
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at vælge et eller flere mesterlæreskriftsteder, de gerne vil lære udenad. De kan lære skrifthenvisningerne og nøglesætningerne i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023, udenad eller arbejde på at lære de fulde skriftsteder udenad.
-
Indhold, der kan vises: Lav en oversigt over mesterlæreskriftstedshenvisninger og nøglesætninger; aktiviteterne med drøftelse, A, B og C, der følger scenariet