Seminar
Lektion 31: Lære og Pagter 19:1-24, del 1: Jesus Kristus underkastede sig vor himmelske Faders vilje


»Lære og Pagter 19:1-24, del 1: Jesus Kristus underkastede sig vor himmelske Faders vilje«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Lære og Pagter 19:1-24, del 1«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 31: Lære og Pagter 19

Lære og Pagter 19:1-24, del 1

Jesus Kristus underkastede sig vor himmelske Faders vilje

Jesus Kristus beder i Getsemane have

Med et ønske om trøst og vejledning bad Martin Harris profeten Joseph Smith om en åbenbaring fra Herren. I Lære og Pagter 19 fortalte Frelseren, hvordan han valgte at underkaste sig vor himmelske Faders vilje og fik kraften til at overvinde alt. Martin blev lovet fred, hvis han ville omvende sig og underkaste sig det, som Herren havde bedt ham om at gøre. Denne lektion kan øge elevernes ønske om at følge Jesu Kristi eksempel på at underkaste sig vor himmelske Faders vilje.

Mulige læringsaktiviteter

Frelserens eksempel

Skriv den ufuldstændige sætning ske ikke ____ vilje, men _____ på tavlen, og bed eleverne om at udfylde det, som Frelseren sagde til sin Fader (se Luk 22:42). Bed en elev om at fortælle om omstændighederne, hvorunder Jesus sagde dette.

  • Hvad tror I, det vil sige at sætte Guds vilje før vores egen?

  • Hvilke vanskelige ofre kan teenagere blive bedt om at yde for at underkaste sig vor himmelske Faders vilje?

Overvej at lytte til elevernes svar på de forrige spørgsmål på tavlen. (Bemærk: Det kan være nyttigt at have en kopi af denne liste, når du underviser i lektionen »Lære og Pagter 19:25-41«. I den lektion vil eleverne blive opfordret til at følge Frelserens eksempel på at underkaste sig vor himmelske Faders vilje).

For at øge den personlige relevans kan du bede eleverne om at tænke over et tidspunkt, hvor de følte sig tilbageholdende med at følge op på en forpligtelse over for Herren eller til at gøre det, de vidste var rigtigt. Tilskynd dem til at have disse situationer i tankerne, når de studerer Frelserens eksempel på at underkaste sig Guds vilje.

Frelserens underkastelse over for sin Fader

Martin Harris ønskede at støtte profeten Joseph Smith og udgivelsen af Mormons Bog og lovede at hjælpe med at betale for trykningen. Da han senere indså, at det kunne kræve, at han solgte sin gård, bad han Joseph om en åbenbaring om vejledning fra Herren. I den åbenbaring, der nu er kendt som Lære og Pagter 19, underviste Frelseren om betydningsfulde sandheder om sit sonoffer. Disse sandheder hjalp Martin til at forstå vigtigheden af at underordne sig vor himmelske Faders vilje, selv når det er svært.

Eleverne kan læse følgende vers individuelt eller sammen med en makker.

Læs Lære og Pagter 19:1-5, 15-19, 23-24. Overvej at markere betydningsfulde ord og vendinger, der lærer jer om Jesus Kristus og hans karakter.

  • Hvilke sandheder fandt I i disse vers?

    Bed dem om at dele de sandheder, de fandt. En måde at gøre det på er at give hver elev et lille stykke papir. Eleverne kan derefter skrive den sandhed, de fandt, på deres papir og slå det op på tavlen. For at fremme en klassedrøftelse kan du vælge flere noter på tavlen og bede de elever, der skrev dem, om at fortælle, hvorfor denne sandhed om Jesus Kristus er vigtig at forstå. (Bemærk: I den næste lektion er der fokus på Lære og Pagter 19:16-19. Du kan eventuelt gemme dybdegående drøftelser om omvendelse og Frelserens forsoning til den lektion).

    Hvis eleverne ikke nævner det, kan du påpege følgende sandhed: Jesus Kristus underkastede sig ydmygt vor himmelske Faders vilje (v. 2, 19, 24). Du kan bede eleverne om at markere de ord i disse vers, der afspejler denne sandhed.

  • Hvad vil det sige, at Jesus Kristus underkastede sig Faderens vilje?

  • Hvordan tror I, at det, Jesus Kristus sagde om sig selv, kan have hjulpet Martin i hans situation? Hvordan kan det hjælpe os, når vi bliver bedt om at yde vanskelige ofre?

ikon, øvelseFokus på Jesus Kristus: Følgende aktivitet hjælper eleverne til at fokusere på deres studium af Jesus Kristus. Se mere om, hvordan man gør dette, i oplæringen »Hjælp eleverne til bevidst at stræbe efter at blive mere som Jesus Kristus« i Lærerudviklingsfærdigheder. Med denne oplæring kan du øve dig i at fortælle eleverne, hvordan de bliver mere som Jesus Kristus, og opmuntre dem i deres fortsatte indsats.

For at hjælpe eleverne til at føle dybden og bestandigheden i Frelserens ønske om at indordne sig Faderen kan du overveje at dele klassen op i tre grupper. Giv hver gruppe et af følgende emner, og lad dem læse de nævnte vers. Når de har læst versene, kan grupperne tale om, hvad de har lært om Frelserens forhold til sin Fader.

Forudtilværelsen: Moses 4:1-2; 3 Nefi 1:13-14

Jordisk tjenestegerning: Johannes 6:38; 8:28-29; Mosija 15:7-8

Livet efter døden: 3 Nefi 11:10-11

Overvej at bede eleverne om at danne nye grupper med klassekammerater, der studerede versene for de to andre emner. I deres nye gruppe kan eleverne skiftes til at fortælle, hvad de har talt om i deres tidligere gruppe.

Valget om at underkaste sig

Du kan vise følgende udtalelse og bede eleverne om at drøfte de to spørgsmål nedenfor med en makker.

Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde:

Ældste Neal A. Maxwell

Det eneste helt personlige, som vi kan lægge på Guds alter, er at indordne vores vilje under hans. De mange andre ting, som vi »giver« ham … er ting, som han allerede har givet eller lånt os. Men når I og jeg endelig underkaster os ved at lade vores vilje opsluges i Guds vilje, giver vi ham virkelig noget! Det er den eneste ejendel, som vi for alvor kan give! (Neal A. Maxwell, »Opslugt i Faderens vilje«, Stjernen, jan. 1996, s. 24)

  • Hvordan tror I, at det at indordne vores vilje, som ældste Maxwell sagde, adskiller sig fra simpel lydighed?

  • Hvornår har I set nogen følge Frelserens eksempel på at underkaste sig Guds vilje, selv når det var vanskeligt?

Som afslutning på lektionen kan du vise følgende udtalelse på tavlen. Bed eleverne om at komme op til tavlen og understrege bestemte vendinger, som de har set blive opfyldt i deres liv, når de underkastede sig Guds vilje. Du kan også bære vidnesbyrd om, hvordan du er blevet velsignet ved at følge Frelserens eksempel på at underkaste dig vor himmelske Faders vilje.

Præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) vidnede om det:

Præsident Ezra Taft Benson

Mænd og kvinder, der vier deres liv til at gøre Guds vilje, vil opdage, at Gud kan få meget mere ud af deres liv, end de selv kan. Han vil gøre deres glæde dybere, højne deres visioner, skærpe deres forstand … opløfte deres ånd, mangedoble deres velsignelser, øge deres muligheder, trøste deres sjæl, give dem venner og udøse fred. Den, som mister livet i tjenesten for Gud, vil få evigt liv. (Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, 2014, s. 42-43)