Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige blev organiseret i Peter og Mary Whitmers hjem i Fayette i New York den 6. april 1830. Lære og Pagter 20 åbenbarer Herrens ønsker for den nyligt genoprettede kirke. Formålet med denne lektion er at hjælpe eleverne med at forstå betydningen af Frelserens kirke.
Mulige læringsaktiviteter
Betydningen af en kirke
15:54
Forestil jer, at I taler med jeres venner om, hvad I havde lavet i weekenden, og nævner, at I var i kirke. En af jeres venner siger: »Jeg vil ikke være uhøflig, men jeg forstår ikke meningen med organiseret religion. Føler du virkelig, at du har brug for en kirke for at føle dig tæt på Gud og være en god person?«
Hvorfor tror I, at nogle mennesker ikke ser behovet for organiseret religion?
Hvordan ville jeres liv være anderledes uden Jesu Kristi Kirke?
Organiseringen af Kristi Kirke
Elleve dage efter Mormons Bog blev udgivet, blev Kristi Kirke organiseret den 6. april 1830. Organiseringen fandt sted i Peter og Mary Whitmers hjem i Fayette i New York. For at opfylde det juridiske krav blev seks personer valgt til at blive de første medlemmer af den nye kirke. Omkring 40 andre var også til stede for at vidne denne betydningsfulde begivenhed. Senere, i 1838, åbenbarede Herren Kirkens navn, som vi kender den i dag: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Hvorfor tror I, at Frelseren ønskede at have sin kirke på jorden?
Tilskynd eleverne til at fortælle om sandheder, de lærer: Følgende del af lektionen giver eleverne mulighed for at tænke over og derpå fortælle om, hvad de har lært. Se mere om, hvordan man gør dette, i oplæringen »Hjælp eleverne til at skabe eller indlede samtaler om evangeliet« i Lærerudviklingsfærdigheder.
Brug det, I har lært i dag, til at formulere et svar for at hjælpe en, der ikke forstår behovet for Frelserens kirke på jorden. Hvis I ønsker det, kan følgende spørgsmål vejlede jer:
Hvad har Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige at tilbyde, som ingen anden organisation kan give os?
Hvordan hjælper Frelserens kirke os til at lære om ham og komme til ham?
Hvordan har det velsignet jer at være medlem af Frelserens kirke?