Seminar
Lektion 36: Lære og Pagter 20:37, 68-79: Dåbens og nadverens hellige ordinancer


»Lære og Pagter 20:37, 68-79: Organiseringen af Jesu Kristi Kirke«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Lære og Pagter 20:37, 68-79«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 36: Lære og Pagter 20-22

Lære og Pagter 20:37, 68-79

Dåbens og nadverens hellige ordinancer

dåb

I en åbenbaring til profeten Joseph Smith, der er nedskrevet i Lære og Pagter 20, forklarede Herren ordinancerne dåb, bekræftelse og nadveren. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at evaluere, hvordan de imødekommer Herrens forventninger til medlemmer af hans kirke.

Elevforberedelse: Eleverne kan læse Lære og Pagter 20:37, 68-79. Bed dem om at se efter de retningslinjer, som Herren har tilvejebragt for dem, der ønsker at tilslutte sig hans kirke, og dem, der tilhører hans kirke.

Mulige læringsaktiviteter

Hvordan bliver livet anderledes efter man er blevet døbt?

Før du beder eleverne om at drøfte følgende spørgsmål, kan du overveje at vise et billede af en person på sin dåbsdag, såsom det i begyndelsen af lektionen.

  • På hvilke måder kan nogens liv blive anderledes, når de har besluttet sig for at blive døbt?

    Som en del af denne drøftelse kan du fortælle eleverne om en, du kender, der er blevet døbt. Du kan beskrive forskelle, du har lagt mærke til hos den person, fra før og efter han eller hun blev døbt. Du kan også bede eleverne om at tænke over og fortælle, hvordan deres beslutning om at blive døbt har påvirket deres liv.

  • Hvorfor tror I, at dåbsordinancen er vigtig for vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Del følgende afsnit for at præsentere eleverne for det, de skal studere i dag:

Lære og Pagter 20 indeholder instruktioner om organiseringen af Frelserens kirke. Som en del af disse instruktioner delte Herren vigtige lærdomme, der hjælper os til at forstå betydningen af dåbsordinancen. Han underviste også om vigtige sandheder om nadveren, som vi bliver befalet at tage del i hver uge, efter vi er blevet døbt. Når I studerer Frelserens ord, så læg mærke til Åndens tilskyndelser, der kan hjælpe jer til at forstå betydningen af disse ordinancer i jeres liv.

Frelserens lærdomme om dåb og nadveren

ikon, grafikDel eleverne op parvist eller i mindre grupper. Forsyn hver elev med lektionens uddelingsark, og bed eleverne om at arbejde sammen om at udføre studieaktiviteterne på uddelingsarket. Det kan være nyttigt at udpege en elev i hver gruppe til at være ordstyrer.

Som variation kan du bede eleverne om at holde pause, når de har færdiggjort en del, så du kan danne forskellige makkerpar eller grupper for hver del.

Lærdomme om dåb og nadveren i Lære og Pagter 20

Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfteLære og Pagter 20:37, 68-79

Del 1: Kvalifikationer til dåb

Læs Lære og Pagter 20:37, og se efter, hvad en person må gøre for at blive døbt.

Slå om nødvendigt definitioner op på ord, som I ikke forstår. Skriv derefter dåbskravene i feltet herunder. I kan omformulere nogle af dem med jeres egne ord.

  • Hvad lærer disse krav jer om Herren og hans ønsker for os?

  • Hvorfor kan det være gavnligt at huske disse krav, selv efter vi er blevet døbt?

Vælg to eller tre af kravene i vers 37. Tal om, hvordan en vedvarende stræben efter at efterleve dem kan hjælpe jer til at blive mere som vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Del 2: Kvalifikationer efter dåb

Læs Lære og Pagter 20:68-69, og se efter Herrens forventninger til os, efter vi er blevet døbt.

  • Hvad lærer I af vers 69 om, hvordan vi viser Herren vores værdighed, når vi er blevet døbt?

Overvej at markere vendingen »gudelig vandel og tale« i vers 69. En person kan udvise »gudelig vandel og tale« gennem handlinger, holdninger og ord, der er i harmoni med Gud.

  • Hvad tror I, der er nogle af grundene til, at Herren ønsker, at medlemmerne af hans kirke viser »gudelig vandel og tale«, efter de er blevet døbt?

Drøft mindst tre konkrete eksempler på, hvordan vi kan udvise »gudelig vandel og tale« i vores liv. I kan også tale om eksempler på, hvordan I har prøvet at vise dette i jeres eget liv.

Del 3: Deltagelse i nadveren

Læs Lære og Pagter 20:75, og se efter Herrens instruktioner om nadverordinancen.

  • Hvorfor tror I, at Herren ønsker, at vi mødes hver uge for at deltage i nadveren?

Vers 77 og 79 indeholder de bønner, som Herren har pålagt præstedømmebærere at fremsige, når de forretter nadveren. Gennem nadverordinancen fornyer vi de pagter, som vi indgik, da vi blev døbt og bekræftet. Når vi stræber efter at holde vores pagter og omvende os dagligt, kan vi opleve den samme renselse og de samme velsignelser, som vi oplevede ved dåben.

Læs Lære og Pagter 20:77 og 79, og se efter, hvad vi lover, og hvad Herren lover, når vi tager nadveren. Overvej at markere disse løfter i jeres skrifter.

  • Hvordan kan vi vise vores villighed til at påtage os Jesu Kristi navn?

  • Hvordan kan vi vise Frelseren, at vi husker ham?

Hvordan viser nadverordinancen Frelserens kærlighed og barmhjertighed til os?

Anvend det, I har lært

Giv eleverne mulighed for at fortælle, hvad de har lært eller følt under den foregående studieaktivitet. Du kan stille et eller flere af følgende spørgsmål som en del af denne drøftelse.

  • Hvilken indsigt eller hvilke indtryk fik I, da I studerede disse vers?

  • Hvad lærte I om Frelseren, da I studerede hans lærdomme i dette afsnit?

  • Hvad har I lært eller følt i dag om betydningen af dåbs- og nadverordinancerne?

    Bed eleverne om for sig selv at evaluere, hvor godt de føler, at de efterlever de krav, de har lært om i dag. Du kan gøre dette ved at vise følgende instruktioner og bede eleverne om at skrive deres svar i deres studiebog.

  • Find en vending i de vers, I har studeret i dag (L&P 20:37, 68-69, 75-79), der beskriver noget, I gør godt. Skriv denne vending i jeres studiebog, og beskriv, hvorfor I gør det godt på dette område.

  • Find en vending fra disse vers, der beskriver noget, I gerne vil forbedre. Skriv denne vending i jeres studiebog, og beskriv, hvorfor I valgte den.

  • Sæt et specifikt mål om at forbedre jer på det område, I valgte.

Tilskynd eleverne til at følge det mål, de har sat sig. Bær vidnesbyrd om Frelserens kærlighed til dem og den hjælp, han kan give, når de stræber efter at holde de pagter, de har indgået med ham.