I Lære og Pagter 42 opfyldte Herren sit løfte til de hellige om, at han ville give dem sin lov, når de var flyttet til Ohio. Han fremsatte generelle love om adfærd for Kirkens medlemmer. Denne lektion vil hjælpe eleverne til at vise Herren deres kærlighed ved at adlyde hans befalinger.
Mulige læringsaktiviteter
To forskellige perspektiver
Ud fra det I ser i verden i dag, hvorfor tror I så, at vi har brug for befalinger fra Gud?
Når I studerer i dag, så søg Helligåndens vejledning for at hjælpe jer til bedre at forstå, hvorfor Herren giver befalinger, og hvordan I kan fortsætte eller endda forbedre jeres lydighed.
Herrens love
Herren lovede de hellige, at han ville give dem sin lov, når de samledes i Ohio (se L&P 38:32). Kort tid efter at være ankommet til Ohio forenede profeten Joseph Smith og 12 ældster sig i tro og oprigtig bøn (L&P 41:3) og bad Herren om at åbenbare sin lov.
Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg lærer os:
For at hjælpe jer til at træffe gode valg giver Gud bud. Det gør han, fordi han elsker jer. Og den bedste grund til at adlyde Guds befalinger er, fordi I elsker ham. Kærlighed er kernen i Guds bud. Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, 2022, s. 11)
Hvordan er Guds befalinger et udtryk for hans kærlighed?
Hvordan viser vores lydighed mod Guds befalinger ham, at vi elsker ham?
Hans befalinger
Vælg en befaling fra afsnit 42, som I gerne vil lære mere om eller grunde over.
Når I studerer, så forbered jer på at fortælle følgende om den befaling, I har valgt. Det kan være en god idé at notere jeres svar i jeres notesbog.
Andre skriftsteder, generalkonferenceudtalelser eller Til styrke for de unge (hæfte), der kan øge jeres forståelse af denne befaling
Årsager til, at I tror, at en kærlig og alvidende himmelsk Fader har givet os denne befaling
Hvordan I tror, at overholdelse af denne befaling hjælper os til at følge Frelseren, vise ham vores kærlighed og at blive mere som ham?
Oplevelser, I har haft med at holde denne befaling (valgfrit; fortæl kun, hvis de ikke er for hellige eller personlige)
Min lydighed mod Guds bud
Tænk på det, I har lært og følt i denne lektion, og vælg en befaling, som I føler, at Herren ønsker, at I fokuserer på. Besvar følgende spørgsmål i jeres notesbog:
Hvordan kan lydighed mod denne befaling velsigne mit liv?
Hvordan hjælper denne befaling mig til at vise min kærlighed til vor himmelske Fader og Jesus Kristus og følge dem?
Hvad vil jeg konkret gerne gøre for at vise min kærlighed til Herren og holde denne befaling?