Seminar
Lære og Pagter 60-63: Oversigt


»Lære og Pagter 60-63: Oversigt«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Lære og Pagter 60-63«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lære og Pagter 60-63

Lære og Pagter 60-63

Oversigt

Efter profeten Joseph Smith og nogle af Kirkens ældster havde gjort tjeneste for de hellige i Missouri i sommeren 1831, var tiden inde til at rejse tilbage til Ohio. Åbenbaringerne i Lære og Pagter 60-62 indeholder råd fra Herren for at hjælpe ældsterne på deres rejse. I Lære og Pagter 63 irettesætter Herren upassende opførsel hos de hellige i Ohio.

ikon, øvelseHav fokus på principper for omvendelse: Hjælp eleverne til at opdage læresætninger og principper, der kan påvirke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Tilskynd dem til at analysere, hvordan disse sandheder kan øge deres omvendelse og hjælpe dem til at handle i tro. Se mere om, hvordan Frelseren gjorde dette, i afsnittet »Frelseren underviste i sandheder, der fører til omvendelse og opbygger tro« i Undervisning på Frelserens måde. Du kan også se et eksempel på, hvordan man gør det, i denne uges lektion med titlen »Lære og Pagter 60-62«.

Forbered undervisningen

Følgende information giver forslag til, hvad du måske må forberede på forhånd til hver lektion.

Lære og Pagter 60-62

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå mere om Frelserens forventninger til og ønsker for dem.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på tidspunkter i deres liv, hvor de har stolet på Helligåndens indflydelse og deres egen dømmekraft for at træffe en beslutning. Bed dem om at overveje, hvordan Herren velsignede dem i disse situationer.

  • Indhold, der kan vises: Situationerne i begyndelsen af lektionen; diagrammet til studieaktiviteten

Lære og Pagter 63:1-23

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at føle vigtigheden af personlig lydighed mod Herrens kyskhedslov.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse følgende afsnit i Til styrke for de unge: En vejledning til at træffe valg, 2022: »Gå i Guds lys« (s. 16-21) og »Jeres legeme er helligt« (s. 22-29). Bed eleverne om at se efter Herrens standarder i forbindelse med kyskhedsloven.

  • Billede, der kan vises: En afbildning af Jesus Kristus

  • Genstand, der kan medbringes: Kopier af Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, 2022, til elever, der ikke har digital adgang.

Lære og Pagter 63:57-64

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at føle vigtigheden af at bruge Frelserens navn med ærbødighed.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at studere Lære og Pagter 63:57-64 og se efter lærdomme om Jesus Kristus, der kan påvirke den måde, de taler om ham.