Seminar
Lektion 75 – Lære og Pagter 63:1-23: Herrens kyskhedslov


»Lektion 75 – Lære og Pagter 63:1-23: Herrens kyskhedslov«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Lære og Pagter 63:1-23«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 75: Lære og Pagter 60-63

Lære og Pagter 63:1-23

Herrens kyskhedslov

en kvinde studerer skrifterne

I sommeren 1831 vendte profeten Joseph Smith tilbage fra Missouri og erfarede, at nogle af de hellige i Kirtland havde begået alvorlige synder, herunder overtrædelse af kyskhedsloven. I åbenbaringen i Lære og Pagter 63 advarede Herren de hellige om alvoren af deres synder. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at føle vigtigheden af personlig lydighed mod Herrens kyskhedslov.

Mulige læringsaktiviteter

Vigtigheden af dyd

Jesus smiler

Som indledning til lektionen kan du overveje at vise et billede, der skildrer Frelseren. Bed eleverne om på tavlen at skrive deres svar på det første af følgende spørgsmål. Du kan bede et par elever om at forklare, hvad de skrev, og fortælle, hvordan de ville besvare det andet spørgsmål.

  • Hvilke ord eller vendinger beskriver de egenskaber, som Frelseren ønsker, vi skal have?

    Tilføj ordet dydig på tavlen, hvis det ikke allerede er der. Forklar, at det at være dydig omfatter at have moralsk integritet, være seksuel ren og have åndelig kraft og styrke (se Guide til Skrifterne, »Dyd«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org).

  • Hvorfor tror I, at det at være dydig er et vigtigt karaktertræk for os?

  • Hvordan er Frelserens befaling om at være dydig under angreb i vore dage?

Bed eleverne om at tænke over, hvor vigtigt det er for dem at være dydige og seksuelt rene. De kan også tænke på spørgsmål, de har, eller forhindringer, som de personligt står over for i forbindelse med denne befaling. Tilskynd eleverne til at være opmærksomme på åndelige tilskyndelser, der kan hjælpe dem til at føle et større ønske om at leve et rent og dydigt liv.

Frelseren fordømmer seksuel synd

Følgende kontekstuelle baggrund kan hjælpe eleverne til at forberede sig på at studere Lære og Pagter 63.

I åbenbaringen i Lære og Pagter 63 talte Frelseren om syndig adfærd hos nogle af de hellige i Kirtland i Ohio. Han advarede om alvoren af disse synder (se L&P 63:1-6) og delte sandheder om vigtigheden af at være seksuelt ren.

Studér Lære og Pagter 63:13-16 og se efter Herrens invitationer og advarsler.

Hjælp om nødvendigt eleverne til at forstå betydningen af nøgleord eller vendinger i disse vers. Det kan for eksempel være en hjælp at forklare, at »ægteskabsbrud« henviser til seksuelle forhold mellem en gift person og en anden end hans eller hendes ægtefælle. »Begærer« betyder at se på en person på en måde, der vækker seksuelle følelser. Dette omfatter at se pornografi. »Kyskhedsloven siger, at Gud kun godkender seksuel aktivitet mellem en mand og en kvinde, der er gift« (Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, 2022, s. 23).

  • Hvad lærer disse vers jer om den påvirkning, seksuelle synder kan have på os?

  • Hvad kan I lære om Frelseren fra hans ord i disse vers?

En sandhed, der vil være passende at fremhæve under denne drøftelse, er, at Frelseren fordømmer begær og alle andre former for seksuel synd.

Forøg forståelsen af kyskhedsloven

Hjælp eleverne til at forstå, at Frelserens befaling om at være seksuelt ren ofte omtales som kyskhedsloven. Følgende aktivitet kan hjælpe eleverne til at få en større forståelse af vigtigheden af at adlyde denne lov.

Bed klassen om at brainstorme nogle få spørgsmål, som teenagere kan have om Herrens kyskhedslov. Eleverne føler sig måske mere trygge ved at stille spørgsmål anonymt, ved at skrive deres spørgsmål ned. Vælg et par passende spørgsmål og skriv dem på tavlen.

Læs følgende afsnit i Til styrke for de unge: En vejledning til at træffe valg, 2022, »Gå i Guds lys« (s. 16-21) og »Jeres legeme er helligt« (s. 22-29).

Eleverne kan arbejde parvist eller i små grupper for at finde svar på de spørgsmål, de vælger at fokusere på. Udover at studere afsnittene fra Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, 2022, kan eleverne også opfordres til at søge efter andre evangeliske ressourcer.

Du kan finde flere andre ressourcer, som eleverne kan bruge, i »Supplerende læringsaktiviteter« i slutningen af lektionen.

Bed efter et passende stykke tid eleverne om at fortælle om det, de fandt frem til, mens de studerede. Bed flere elever om at dele deres nye indsigt. Et spørgsmål som følgende kan sætte gang i en drøftelse.

  • Hvad fandt I, der styrkede jeres forståelse af, hvorfor vi bliver befalet at efterleve kyskhedsloven?

Velsignelser ved lydighed mod kyskhedsloven

Efter Frelseren havde advaret de hellige om alvoren ved at overtræde kyskhedsloven opfordrede han dem til at holde hans befalinger, og han lovede velsignelser ved lydighed.

Læs Lære og Pagter 63:19-20, 23 og se efter, hvad Frelseren belærte om.

  • Hvilke velsignelser lover Frelseren dem, der holder hans befalinger?

  • Hvordan kan det motivere os til at leve dydigt at huske disse velsignelser?

Der kan være nogle elever, der har begået synder i forbindelse med kyskhedsloven. Mind klassen om, at når vi oprigtigt stræber efter at omvende os fra vores synder, gør Frelseren fuldstændig tilgivelse og helbredelse mulig. For at hjælpe alle, der bekymrer sig om, at de allerede har begået fejl, kan du fremhæve Lære og Pagter 58:42-43.

Husk det, I har lært

Giv eleverne tid til at tænke over, hvad de har lært og følt under deres studier i dag. En måde at gøre det på er at bede dem om at skrive deres svar på et eller flere af følgende spørgsmål i deres studiebog.

  • Hvilken indsigt eller indtryk fik I, mens I studerede disse vers?

  • Hvad har I lært om vigtigheden af at være kyske og den påvirkning, som det valg kan have på jeres liv?

  • Hvad føler I jer tilskyndet til at gøre eller ændre?

Afslut lektionen ved at minde eleverne om Frelserens løfte om at velsigne alle, der trofast stræber efter at adlyde Herrens kyskhedslov.