Seminar
Lektion 83 – Øvelse i evangelisk mesterlære 5: At lære udenad og opnå åndelig kundskab


»Lektion 83 – Øvelse i evangelisk mesterlære 5: At huske og opnå åndelig kundskab«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Øvelse i evangelisk mesterlære 5«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 83: Lære og Pagter 71-75

Øvelse i Evangelisk mesterlære 5

At lære udenad og opnå åndelig kundskab

et maleri af den fortabte søns tilbagevenden

Evangelisk mesterlære kan hjælpe eleverne til at bygge deres fundamentet på Jesus Kristus og hans evangelium. Udover at give eleverne mulighed for at lære henvisninger til og nøglesætninger i mesterlæreskriftsteder udenad, vil denne lektion også lære dem at anvende guddommelige principper for at opnå åndelig kundskab.

Mulige læringsaktiviteter

Gennemgang af evangelisk mesterlære: Lær udenad

Tænk på tidspunkter i jeres liv, hvor det at lære information udenad var en hjælp til at udføre en opgave.

  • Hvordan har det velsignet jer at lære information udenad?

  • I hvilke situationer kan det være nyttigt at have lært nogle skrifthenvisninger udenad?

Følgende aktivitet kan hjælpe eleverne til at lære henvisninger til og nøglesætninger i mesterlæreskriftsteder udenad. Yderligere forslag til at lære udenad findes i tillægget under »Aktiviteter til gennemgang af evangelisk mesterlære«. Den aktivitet til at lære udenad, som du vælger, bør ikke tage mere end 10-15 minutter, så du har tid til anvendelse af evangelisk mesterlære.

Del eleverne op i små grupper, og udskriv en kopi af følgende diagram til hver gruppe. Bed grupperne om at klippe hver henvisning og nøglesætning ud hver for sig. Lad eleverne blande henvisningerne og nøglesætningerne og derpå arbejde sammen som gruppe om at sætte dem sammen igen så hurtigt, som de kan. Grupperne kan gentage denne aktivitet flere gange for at se, om de kan matche dem hurtigere for hvert forsøg.

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Nøglesætning

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Joseph Smith – Historie 1:15-20

Nøglesætning

Joseph Smith så »to personer, hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse«.

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Lære og Pagter 1:30

Nøglesætning

»Den eneste sande og levende kirke.«

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Lære og Pagter 1:37-38

Nøglesætning

»Hvad enten det er ved min egen røst eller ved mine tjeneres røst, det er det samme.«

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Lære og Pagter 6:36

Nøglesætning

»Se hen til mig i alle jeres tanker; tvivl ikke, frygt ikke.«

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Lære og Pagter 8:2-3

Nøglesætning

»Jeg vil tale til dig i dit sind og i dit hjerte ved Helligånden.«

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Lære og Pagter 13:1

Nøglesætning

Det Aronske Præstedømme »besidder nøglerne til englebetjening og til omvendelsens evangelium og til dåb«.

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Lære og Pagter 18:10-11

Nøglesætning

»Sjæles værdi er stor i Guds øjne.«

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Lære og Pagter 18:15-16

Nøglesætning

»Hvor stor skal da ikke jeres glæde være, hvis I fører mange sjæle til mig!«

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Lære og Pagter 19:16-19

Nøglesætning

»Jeg, [Jesus Kristus], har lidt dette for alle«.

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Lære og Pagter 21:4-6

Nøglesætning

Profetens »ord skal I tage imod … som kom det fra min egen mund«.

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Lære og Pagter 29:10-11

Nøglesætning

»Jeg vil åbenbare mig fra himlen med magt og stor herlighed … og bo hos menneskene i retfærdighed på jorden et tusind år.«

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Lære og Pagter 49:15-17

Nøglesætning

»Ægteskabet er indstiftet af Gud.«

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Lære og Pagter 58:42-43

Nøglesætning

»Den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet.«

Mesterlæreskriftstedshenvisning

Lære og Pagter 64:9-11

Nøglesætning

»Af jer kræves det, at I tilgiver alle mennesker.«

Anvendelse af principper for at opnå åndelig kundskab

Resten af lektionen fokuserer på at hjælpe eleverne til at anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i en situation i det virkelige liv. Før eleverne læser situationen herunder, kan du overveje at bede dem om at gennemgå principperne for at opnå åndelig kundskab. Foreslåede aktiviteter til gennemgang er medtaget i tillægget under »Aktiviteter til gennemgang af evangelisk mesterlære«. Du kan finde beskrivelser af principperne i afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023.

Dette øvelsesscenarie er baseret på en oplevelse, som søster Kristin M. Yee, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har delt ved en generalkonference. Hvis det er en hjælp, kan du bruge et andet scenarie om tilgivelse, der bedre passer til dine elevers behov.

Søster Kristin M. Yee, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har fortalt om følgende personlige oplevelse.

Søster Kristin M. Yee

Jeg har personligt set det mirakel, at Kristus har helet mit stridbare hjerte. Med tilladelse fra min far fortæller jeg, at jeg voksede op i et hjem, hvor jeg ikke altid følte mig tryg på grund af følelsesmæssige og verbale overgreb. I mine år som ung og ung voksen var jeg vred på min far og havde vrede i mit hjerte, fordi jeg var blevet såret. (Kristin M. Yee, »Hovedpynt i stedet for aske: Tilgivelsens helbredende sti«, Liahona, nov. 2022, s. 37)

Brug et øjeblik på at tænke over, hvordan det må have været at stå i søster Yees situation. Tænk over, hvad I ville have gjort, hvis I stod i en lignende situation.

Når vi studerer det, søster Yee gjorde, så overvej, hvad I kan lære af hendes oplevelse. Vær især opmærksom på, hvordan hun anvendte principperne for at opnå åndelig kundskab, og hvordan Frelseren hjalp hende.

ikon, uddelingsarkUddel det medfølgende uddelingsark til eleverne. Overvej at vise følgende spørgsmål på tavlen, som eleverne kan referere til, når de studerer søster Yees tale. Tilskynd eleverne til at overveje øvrige måder, hvorpå en person i en lignende situation kan anvende principperne for at opnå åndelig kundskab.

  • Hvad gjorde søster Yee for at handle i tro? Hvordan hjalp Frelseren hende?

  • Hvad gjorde søster Yee for at se sin situation i lyset af frelsesplanen og Frelserens lærdomme?

  • Hvilke guddommeligt anviste kilder stolede søster Yee på? Hvordan hjalp disse kilder hende til at få en forståelse af eller et perspektiv på sin situation?

Overvej at bruge et af følgende forslag til at hjælpe eleverne med at finde frem til, hvordan søster Yee anvendte principperne for at opnå åndelig kundskab:

  • Beslut som klasse, hvordan I på en særlig måde kan markere, hvordan søster Yee anvendte hvert princip for at opnå åndelig kundskab. I kan for eksempel understrege ét princip, sætte en firkant om et andet og en cirkel om et tredje. I kan også bruge forskellige farver til at markere hvert princip. Bed eleverne om at læse resten af uddelingsarket, og se efter og markere eksempler på hvert princip.

  • Du kan give eleverne eller grupper af elever hvert sit princip for at opnå åndelig kundskab. Når de studerer søster Yees tale, så bed dem om at nedskrive, hvad hun gjorde for at anvende det princip.

  • I stedet for at bruge uddelingsarket kan du vise videoen med søster Yees tale. Bed eleverne om at lytte efter, hvordan hun brugte principperne for at opnå åndelig kundskab. Eleverne kan række hånden op, når de hører eksempler, og du kan sætte videoen på pause og lade dem fortælle, hvad de har fundet frem til.

10:7

Beauty for Ashes: The Healing Path of Forgiveness

Sister Yee teaches that we are blessed as we follow the Savior on the healing path of forgiveness.

Hovedpynt i stedet for aske: Tilgivelsens helbredende sti

Søster Kristin M. Yee

I årenes løb og i mine bestræbelser på at finde fred og heling på tilgivelsens sti har jeg på en dyb måde indset, at Guds Søn, som sonede for mine synder, er den samme Forløser, som også vil frelse dem, der har såret mig dybt. Jeg kunne ikke virkelig tro på den første sandhed uden også at tro på den anden.

I takt med at min kærlighed til Frelseren er vokset, er mit ønske om at erstatte smerte og vrede med hans helende lindring også vokset. Det har været en proces over mange år, der har krævet mod, sårbarhed, udholdenhed og at lære at stole på Frelserens guddommelige kraft til at frelse og helbrede. Det er stadig noget, jeg skal arbejde på, men mit hjerte er ikke længere på krigsstien. Jeg har fået »et nyt hjerte« (Ez 36:26) – et, der har følt en personlig Frelsers dybe og varige kærlighed; en Frelser, som blev ved min side, som blidt og tålmodigt førte mig til et bedre sted, som græd sammen med mig, som kendte min sorg …

Ældste Richard G. Scott sagde: »Du kan ikke slette det, som er sket, men du kan tilgive. Tilgivelse helbreder frygtelige, tragiske sår, fordi det tillader Guds kærlighed at rense dit hjerte og sind for hadets gift. Tilgivelse renser din samvittighed for ønsket om hævn. Den gør plads for den rensende, helbredende, genoprettende kærlighed fra Herren« (»Helbredelse af de tragiske ar fra misbrug«, Stjernen, juli 1992, s. 33).

Min jordiske far har også oplevet en mirakuløs forandring i sit hjerte i de senere år og har vendt sig til Herren – noget jeg ikke havde forventet i dette liv. Det er endnu et vidnesbyrd for mig om Jesu Kristi fuldendte og forvandlende kraft.

Jeg ved, at han er i stand til at helbrede synderen og dem, der blev syndet imod. Han er verdens Frelser og Forløser, som satte sit liv til, så vi kan leve igen. Han sagde: »Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, [og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,] for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed« (Luk 4:18; fremhævelse tilføjet).

Alle, der har et knust hjerte, som er fangne, undertrykte og måske forblindede af smerte eller synd, tilbyder han lindring, helbredelse og udfrielse. Jeg vidner om, at den lindring og helbredelse, han tilbyder, er virkelig. Timingen for den helbredelse er individuel, og vi kan ikke være dømmende over for en andens timing. Det er vigtigt at give os selv den fornødne tid til heling og være venlige mod os selv i løbet af processen. Frelseren er altid barmhjertig og opmærksom og står klar til at yde den hjælp, vi har brug for.

På tilgivelsens og helbredelsens sti ligger et valg om ikke at fastholde usunde mønstre eller forhold i vores familie eller andre steder. Alle, vi kan have indflydelse på, kan vi tilbyde venlighed som modsvar til grusomhed, kærlighed til had, mildhed til barskhed, sikkerhed til nød og fred til strid.

At give det, man selv er blevet nægtet, er en mægtig del af guddommelig helbredelse, det er muligt gennem tro på Jesus Kristus. Når man lever på en sådan måde, at man, som Esajas har sagt, giver hovedpynt i stedet for aske (se Es 61:3), handler man i tro og følger det ypperligste eksempel fra en Frelser, der led alt, så han kunne bistå alle …

Jeg vidner om, at det største eksempel på kærlighed og tilgivelse er vor Frelser, Jesus Kristus, da han i bitter smerte sagde: »Fader, tilgiv dem; for de ved ikke, hvad de gør« (Luk 23:34). (Kristin M. Yee, »Hovedpynt i stedet for aske: Tilgivelsens helbredende sti«, Liahona, nov. 2022, s. 37-38)

Når eleverne har fortalt, hvad de har fundet frem til, så bed dem om at finde relevante mesterlæreskriftsteder og forklare, hvordan disse skriftsteder kan hjælpe nogen i denne slags situationer. Nogle eksempler er Lære og Pagter 6:36 og Lære og Pagter 64:9-11.

  • Hvordan hjalp det jer at læse om nogen, der brugte principperne for at opnå åndelig kundskab i en situation, de oplevede?

  • Hvordan kan anvendelse af disse principper hjælpe jer i situationer, I kan stå i?