Seminar
Lektion 93 – Vurder jeres læring 6: Lære og Pagter 76-83


»Lektion 93 – Vurder jeres læring 6: Lære og Pagter 76-83«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Vurder jeres læring 6«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 93: Lære og Pagter 81-83

Vurder jeres læring 6

Lære og Pagter 76-83

en ung på en vandretur

At tage sig tid til at anerkende vækst og åndelig udvikling kan styrke vores forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus og motivere os til at blive på pagtens sti. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at evaluere deres åndelige udvikling ud fra deres studium af Lære og Pagter indtil nu.

Mulige læringsaktiviteter

Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at vurdere deres evne til at forklare lærdomme i Det Nye Testamente, evaluere de mål, de har sat, og vurdere, hvordan deres indstilling, ønsker og evne til at efterleve evangeliet ændrer sig. Klassens studium af Lære og Pagter 76-83 kan have fremhævet andre sandheder end dem i de følgende aktiviteter. Hvis det er tilfældet, kan I tilpasse aktiviteterne, så de indeholder sandheder, der er mere velkendte for eleverne.

Påskønne vækst og fremskridt

person, der vandrer
person, der cykler
person, der løber

Begynd om muligt lektionen med at vise billeder af folk, der vandrer, cykler og løber. Bed eleverne om at række hånden op, hvis de har udført en af disse aktiviteter. Bed dernæst eleverne om at række hånden op, hvis de nogensinde har deltaget i et usædvanligt langt eller udfordrende løb, travetur eller cykeltur. Bed et par elever med hånden i vejret om at beskrive deres oplevelse. Overvej at drøfte nogle spørgsmål som følgende:

  • Hvad kan man gøre for at nyde turen?

  • Hvordan kan vi sammenligne den slags rejse med den proces at blive mere som Jesus Kristus?

  • Hvordan kan vi nyde og påskønne processen med åndelig udvikling mere?

    Bed eleverne om at tænke over, hvad de har lært i Lære og Pagter, hvordan de har handlet på det, samt deres åndelige rejser. De kan tænke over, hvordan Frelseren har hjulpet med enhver nylig fremgang.

  • Hvordan føler I, at I har gjort fremgang og er kommet Herren nærmere?

  • Hvordan hjælper Herren jer?

Følgende aktiviteter er konstrueret til at hjælpe eleverne til at genkende, påskønne og evaluere mere konkret fremgang og udvikling.

Forklar de tre grader af herlighed

Overvej at bruge et scenarie som følgende for at hjælpe eleverne med at gennemgå og vurdere deres forståelse af de tre grader af herlighed i vor himmelske Faders plan. Hvis der er behov for det, kan eleverne tilpasse detaljerne i scenariet for at sikre, at det føles autentisk for dem.

Forestil jer, at I har en nær veninde, der hedder Olivia, som ikke er medlem af Kirken, men som tror fast på Jesus Kristus. En dag henvender hun sig til jer og spørger: »Hvad tror medlemmer af jeres Kirke om livet efter døden? Jeg har lært, at alle vil komme i himlen eller helvede, men jeg har hørt, at medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige tror på flere himle. Hvad handler det om?«

Brug et par minutter på at skrive et svar til Olivia, der forklarer jeres forståelse og kundskab om de tre grader af herlighed. Hvis I ønsker det, kan I medtage tegninger, der kan hjælpe Olivia til at forestille sig det, I forklarer.

Når eleverne har afsluttet deres forklaring, kan I overveje at bede nogle få om at fortælle, hvad de skrev, eller lave et rollespil over scenariet foran klassen.

Hvis eleverne ikke nævner det, så spørg dem, hvordan de tre grader af herlighed viser vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed og barmhjertighed (se L&P 76:40-43). Gør det klart, at det kun er muligt at arve et herlighedsrige, deriblandt celestial herlighed, gennem Jesus Kristus (se L&P 76:69-70).

Spørg nogle elever, hvad de har lært af denne oplevelse. Hvis eleverne har spørgsmål om de tre grader af herlighed, så spørg klassen, om de kan finde vers i Lære og Pagter 76, som kan hjælpe med at besvare deres spørgsmål. I kan også gennemgå noget af materialet fra tidligere lektioner.

Ærbødighed for vor himmelske Fader og Jesus Kristus

Overvej at bede eleverne om at lave en liste over noget, de for nylig har lært af Lære og Pagter, der har øget deres kærlighed, påskønnelse og ærbødighed for vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Eleverne kan også medtage oplevelser i hjemmet, i kirkesammenhænge eller andre steder, der styrkede deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Det kan være nyttigt at bede eleverne om at gennemgå Lære og Pagter 63:58-64; 76:19-24 og de noter, de måtte have taget, mens de tidligere studerede disse vers.

I kan vise følgende spørgsmål og bede eleverne om at svare for at hjælpe dem til at vurdere deres nuværende indsats, ønsker og fremgang:

  • Hvad lærer I om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, der øger jeres kærlighed, påskønnelse og ærbødighed for dem?

Tilskynd flere elever til at dele. I kan også overveje at dele jeres egne tanker.

Studium og granskning af skrifterne

Joseph Smith og Sidney Rigdon studerer skrifterne

Overvej at vise billedet ovenfor og stille følgende spørgsmål:

  • Hvad var Joseph Smith og Sidney Rigdon i færd med, da de modtog synet om de tre grader af herlighed?

  • Hvad lærte I af deres oplevelse?

(Hvis eleverne ikke kan huske det, henviser I dem til Lære og Pagter 76:15-19. Sørg for, at de forstår, at inden Joseph og Sidney fik disse syn, studerede og grundede de over skrifterne. En af de sandheder, eleverne måske har lært, er denne: Når vi bønsomt studerer og grunder over skrifterne, forbereder vi os på at modtage forståelse fra Herren gennem Helligånden.

Giv eleverne tid til at tænke over, hvor effektivt deres skriftstudium er. De kan overveje, hvor bønsomt de studerer og grunder over skrifterne. Hvis det er nyttigt, kan I vise følgende grafik og bede eleverne om at fortælle, hvordan hvert element kan hjælpe dem i deres skriftstudium. Eleverne kan fortælle om, hvad de gør, som de føler er en hjælp.

refleksionens cirkel

Eleverne kan også have gavn af at drøfte udfordringer og mulige løsninger med andre af klassens elever. Du kan dele eleverne op i små grupper og bede dem om at drøfte de udfordringer, de støder på, når de forsøger at studere og grunde over skrifterne. Tilskynd hver gruppe til at vælge en udfordring og tænke på nogle få enkle trin, de kan foretage for at overvinde den udfordring og øge virkningen af deres skriftstudium. Bed hver gruppe om at dele med resten af klassen.

Afslut ved at bede nogle elever om at bære vidnesbyrd om, hvordan granskning og studium af skriften velsigner dem og hjælper dem til at føle sig tættere på Jesus Kristus.