Mens de hellige oplevede alvorlig forfølgelse i Zions land (Jackson County i Missouri) ønskede de at kende Herrens vilje for dem. Herren lærte dem om velsignelserne ved at være ren af hjertet. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at blive rene af hjertet.
Mulige læringsaktiviteter
Rent vand
Hvilke fordele er der ved at have rent vand?
Hvordan kan man rense vandet, når det er urent?
Hvordan kan rent vand sammenlignes med et rent hjerte?
I Lære og Pagter 97 udtrykte Herren sine ønsker om, at hans folk har et rent hjerte. Når I studerer i dag, så tænk over jeres hjertes tilstand. Søg inspiration til at forstå velsignelserne ved at tillade Herren at rense jeres hjerte.
Zion er de rene af hjertet
En gruppe ældster i »Zion«, et navn, der på det tidspunkt blev brugt om Jackson County i Missouri, ønskede at kende Herrens vilje for dem, så de skrev et brev til Joseph Smith for at søge svar. Som svar beskrev Herren store planer for skolen, Kirken og tilmed templet i Zions land. For at motivere de hellige til at være rene og opnå hans velbehag sammenlignede Herren dem med to træer: Et, der skulle fældes, og et, der var frugtbart (se L&P 97:1-10). Ligesom Herren kaldte Enoks folk Zion (se Moses 7:18), ønskede Herren at kalde sine hellige i de sidste dage Zion. Han ønskede, at de skulle blive som ham, ikke blot bo et sted, der hedder Zion.
Hvad tror I, det vil sige at være rene af hjertet?
Præsident Russell M. Nelson underviste om, hvad vi kan gøre for at være rene:
Herren forventer ikke fuldkommenhed af os på dette tidspunkt i vores evige udvikling. Men han forventer af os, at vi bliver stadigt mere rene. Daglig omvendelse er vejen til renhed, og renhed bringer kraft. (Russell M. Nelson, »Vi kan gøre det bedre og være bedre«, Liahona, maj 2019, s. 68)
Hvad hjælper dette udsagn jer til at forstå om renhed?
Herrens velsignelser er tilgængelige i templer
I Lære og Pagter 97:10-21 gav Herren sit folk instruktioner, der ville hjælpe dem til at blive rene af hjertet. Læs Lære og Pagter 97:10-12, og se efter, hvilke instruktioner Herren gav sit folk.
Hvad ved I om Herrens templer, der hjælper jer til at forstå, hvorfor de kan hjælpe hans folk til at være rene af hjertet?
Læs Lære og Pagter 97:13-21, og se efter velsignelser, som Herren beskrev, der er forbundet med tilbedelse i hans templer.
Hvordan kan disse velsignelser motivere os til at være rene af hjertet?
Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har citeret Lære og Pagter 97:15-17 og forklaret, hvad det kan betyde at se Gud i templet:
16:22
Præsident Russell M. Nelson har gjort det klart for os, at vi kan »se« Frelseren i templet i den forstand, at han ikke længere vil være ukendt for os. Præsident Nelson har sagt således: »Vi forstår ham. Vi fatter hans gerning og herlighed. Og vi begynder at mærke den uendelige påvirkning fra hans enestående liv« (Teachings of Russell M. Nelson, 2018, s. 369).
Hvis I eller jeg måtte tage til templet utilstrækkeligt rene, vil vi ikke være i stand til at se, ved Helligåndens kraft, den åndelige undervisning om Frelseren, som vi kan modtage i templet. (Henry B. Eyring, »Jeg elsker at se templet«, Liahona, maj 2021, s. 30)
Hvordan kan dette løfte motivere nogen til at blive rene af hjertet?
Hvorfor tror I, at Herren kræver, at vi har et rent hjerte, når vi går ind i hans tempel?
Bliv ren af hjertet
Spørgsmålene vedrørende tempelanbefalinger findes i Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg. Brug tid på at tænke over hvert af spørgsmålene til tempelanbefalingen. Tænk over, hvordan jeres svar afspejler jeres hjertes tilstand.
Hvad vil I gøre for at lade Herren rense jeres hjerte?
Hvorfor tror I, at det er så vigtigt for både vor himmelske Fader og Jesus Kristus, at jeres hjerte er rent?