Seminar
Lektion 114 – Lære og Pagter 101:1-42: »På trods af deres synder er mit indre fyldt af medfølelse«


»Lektion 114 – Lære og Pagter 101:1-42: ›På trods af deres synder er mit indre fyldt af medfølelse‹«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Lære og Pagter 101:1-42«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 114: Lære og Pagter 98-101

Lære og Pagter 101:1-42

»På trods af deres synder er mit indre fyldt med medfølelse«

billede af Kristi medfølelse

De hellige i Missouri havde svært ved at leve retskaffent, som Herren havde befalet. Som følge heraf mistede de meget af Herrens kraft og beskyttelse og blev drevet ud af deres hjem af deres fjender. Trods dette forsikrede Herren dem om sin kærlighed og medfølelse med dem. Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at føle Frelserens medfølelse og barmhjertighed for dem.

Mulige læringsaktiviteter

Årsager til lidelse

Overvej at vise følgende billede og bede eleverne om at komme med forskellige årsager til, at den unge kvinde kan være ked af det. I kan skrive elevernes svar på tavlen.

En ung i kvaler

Fortæl efter noget tid eleverne, at de prøvelser, vi oplever, kan komme af mange forskellige årsager. Nogle af dem er vores egne valg, en naturlig del af livet eller andres dårlige valg. Overvej at skrive disse tre kategorier på en anden del af tavlen og lade eleverne sortere de årsager, de har nævnt, i hver kategori.

Henvis eventuelt til udsagnet i afsnittet »Yderligere ressourcer« fra Guide til skrifterne »Modgang« for at få mere at vide om disse tre årsager til lidelse.

Herrens respons på de helliges lidelser

I kan med jeres egne ord læse eller sammenfatte følgende baggrundsoplysninger.

I 1833 blev modstanden i Missouri voldelig, da pøbelflokke begyndte at bruge magt for at fjerne de hellige fra Independence. De hellige var usikre på, om de skulle stå fast eller flygte, efterhånden som vejret blev koldere og spændingerne blev større. Profeten Joseph Smith var i Kirtland i Ohio på dette tidspunkt, men blev informeret om de helliges situation. Profeten kendte til deres smerte og nød og spurgte vor himmelske Fader, om de kunne blive bragt tilbage til deres hjem i Missouri. Han modtog en åbenbaring, i dag kendt som Lære og Pagter 101. (Se flere oplysninger om de helliges prøvelser i Saints, vol. 1, The Standard of Truth, kapitel 17).

Læs Lære og Pagter 101:1-2, og se efter, hvorfor Herren tillod, at de hellige skulle lide, som de gjorde.

  • Hvad fandt I frem til?

  • Hvilke andre årsager kan der have været til deres lidelse?

Hjælp eleverne til at forstå, at de hellige udover at lide på grund af deres overtrædelser led de også under andres dårlige valg (pøbelens) og som en naturlig del af livet (vinterens kulde).

I den følgende aktivitet kan I dele eleverne op parvist. I kan bede dem om at læse versene, hvor den ene makker leder efter ting, der kan have været hårdt at høre, og den anden leder efter ting, der kan have været en trøst at høre.

Læs Lære og Pagter 101:3-9, og se efter, hvad der ville have været en trøst at høre, og hvad der må have været hårdt at høre.

  • Hvad fandt I frem til?

  • Hvordan betragter Herren ifølge vers 3 og 9 dem, der har syndet?

    Eleverne kan finde frem til sandheder, deriblandt selv når vi har syndet, viser Herren os medfølelse og barmhjertighed.

    Hjælp eleverne til at tale om, hvordan dette princip kan hjælpe os til at se hen til Herren i vore dage. Spørgsmål som følgende kan være en hjælp.

  • Hvad lærer det jer om Herren, at han viser os medfølelse og barmhjertighed, når vi synder, i stedet for at ignorere vores synder?

  • Hvorfor tror I, at Jesus Kristus er i stand til at vise medfølelse og barmhjertighed som svar på vores synder?

Motiveret af Kristi karakter

Bed eleverne om at tænke over, hvorfor de personligt har brug for Frelserens medfølelse og barmhjertighed. Bed dem om at tænke over, hvordan det kan velsigne dem at modtage hans medfølelse og barmhjertighed.

ikon, øvelse Giv eleverne mulighed for at drøfte evangeliske sandheder. Følgende aktivitet opfordrer eleverne til at studere og derefter tale om de evangeliske sandheder, de lærer. Se mere om, hvordan man gør det, i oplæringen »Tilskynd eleverne til at fortælle om de sandheder, de lærer«, der findes i Lærerudviklingsfærdigheder. Overvej at øve færdigheden ved at opfordre eleverne til at fortælle hinanden, hvad de lærer.

kan dele eleverne op parvist og bede dem om at læse udtalelsen og skriftstedet nedenfor. De kan derefter drøfte spørgsmålene sammen.

Læs følgende udtalelse og skriftsted, og se efter, hvad I lærer om Jesu Kristi karakter, der kan hjælpe en, der har syndet.

Ældste Ulisses Soares fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:

13:12
Ældste Ulisses Soares

I modsætning til dig og mig er Kristus i stand til klart at se alle facetter af en given situation. Selv om Frelseren kender alle vores svagheder, som han gør, fordømmer han os ikke overilet, men fortsætter med at arbejde med os med barmhjertighed over tid. (Ulisses Soares, »Frelserens vedvarende medfølelse«, Liahona, nov. 2021, s. 15)

Hebræerne 4:14-16

  • Hvad fandt I frem til? Hvordan kan det hjælpe nogen, der har syndet?

Overvej at dele en personlig erfaring med, hvordan I er blevet velsignet af Frelserens medfølelse og barmhjertighed. Bed også frivillige elever om at dele erfaringer. Husk, at I eller eleverne ikke bør fortælle om oplevelser, der er for personlige, eller bekende tidligere synder.

Hvad med Zion?

Overvej at fortælle eleverne, at de hellige i Missouri håbede på at opbygge Zion i Independence, men blev tvunget til at rejse bort. Selvom eleverne måske ikke kan relatere til at miste Zion, kan de føle, at de har mistet noget andet dyrebart eller helligt for dem, fx venner eller muligheder for at vokse åndeligt. Bed dem om at læse følgende vers og tænke over, hvad de lærer os om Frelseren.

Læs Lære og Pagter 101:16-19, og se efter trøst og perspektiv, som Herren tilbyder.

  • Hvad hjælper disse vers jer til at forstå om Frelserens perspektiv?

  • Hvad sagde Herren om Zion, der kan relatere til vores liv nu?

    I kan bede eleverne om at tænke over deres egne udfordringer og valg. De kan svare på følgende spørgsmål i deres studiebog.

  • Hvilket vers fra Lære og Pagter 101:1-19 ønsker I at huske?

  • Hvad har I følt ved Frelserens medfølelse eller barmhjertighed, der kan være en velsignelse i jeres liv?

  • Hvilket skridt kan I tage for at handle på det, I har følt?