Seminar
Lektion 121 – Øvelse i evangelisk mesterlære 8: Anvendelse af principperne for at opnå åndelig kundskab


»Lektion 121 – Øvelse i evangelisk mesterlære 8: Anvendelse af principperne for at opnå åndelig kundskab«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Øvelse i evangelisk mesterlære 8«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 121: Lære og Pagter 106-108

Øvelse i Evangelisk mesterlære 8

Anvendelse af principperne for at opnå åndelig kundskab

seminarklasse studerer skrifterne

Evangelisk mesterlære kan hjælpe eleverne til at bygge fundamentet for deres liv på Jesus Kristus og hans evangelium. Denne lektion vil hjælpe eleverne til at anvende sandheder i mesterlæreskriftsteder og lære at anvende guddommelige principper for at opnå åndelig kundskab.

Mulige læringsaktiviteter

Gennemgang af evangelisk mesterlære: Anvendelse

Overvej at give hver elev et lille stykke papir. Bed eleverne om på deres papir at skrive en svær situation, som en, de kender, står over for, og lægge deres papir i en beholder. Bed eleverne om ikke at medtage navne eller detaljer, der er for personlige.

Del eleverne op to og to og lad hvert par vælge to stykker papir fra beholderen. Bed dem om at gennemgå mesterlæreskriftstederne i Lære og Pagter ved at bruge listen i Evangelisk mesterlære, hoveddokument og tale om, hvordan forskellige skriftsteder kan anvendes i mindst en af situationerne på deres papir. Hvis de ønsker det, kan de også bruge skriftsteder fra andre skrifter. Bed efter noget tid parrene om at fortælle klassen, hvordan de skriftsteder, de har talt om, kan gælde for en af situationerne på deres papirer.

Hvis eleverne har brug for hjælp med en situation, der ikke tydeligt omtales i et mesterlæreskriftsted, kan I henvise dem til et skriftsted, der kan anvendes i enhver situation, såsom Lære og Pagter 8:2-3 eller 2 Nefi 32:3.

Sørg for, at denne aktivitet kun varer i 10-15 minutter for at give tid nok til at øve anvendelse af mesterlæreskriftsted senere i lektionen.

Lær og anvend principper for at opnå åndelig kundskab

Resten af lektionen er beregnet til at hjælpe eleverne med at anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i en realistisk situation. Hvis det er nødvendigt, kan I eventuelt først bede dem om at gennemgå principperne i afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument. Foreslåede aktiviteter til gennemgang er medtaget i »Aktiviteter for gennemgang af evangelisk mesterlære« i tillægget til dette seminarhæfte.

Overvej at vise et billede af en ung kvinde som følgende. Bed klassen om kort at lave detaljer for hendes liv baseret på medlemmer af Kirken i jeres område. Eleverne kan for eksempel fortælle, hvordan de forestiller sig, at hendes familie, interesser og følelser for Kirken er.

ung kvinde smiler

Vis følgende scenarie. Bed eleverne om at fortælle om principper for at opnå åndelig kundskab, der kan hjælpe en ung kvinde i denne situation og hvorfor.

(Alternativt kan I lade de understregede bekymringer i scenariet stå tomme og bede eleverne om at færdiggøre scenariet ved at skrive spørgsmål eller bekymringer på tavlen, som den unge kvinde kan have om kvinder og præstedømmet. Når I beder eleverne om at tilføje detaljer til scenarier, kan det give dem mulighed for trygt at udtrykke personlige bekymringer, der er relevante i deres liv).

Idet Andrea forberedte sig på at undervise sin klasse om søndagen i Unge Kvinder, begyndte hun at studere Lære og Pagter 107. Da hun havde læst vers 8, stoppede hun op og begyndte at undre sig over, på hvilken måde præstedømmet gælder for unge kvinder. Hun blev bekymret og spekulerede på, om Gud stolede mere på sine sønner end sine døtre. Hun huskede også, at hun for nylig havde set en video online med meninger om behandlingen af kvinder i Jesu Kristi kirke. En person kritiserede Kirken ved at antyde, at kvinder undertrykkes ved ikke at have præstedømmeembeder.

Giv eleverne masser af tid til at tale om de principper, som de føler, kan hjælpe Andrea. Ud fra deres drøftelse kan I vælge afsnit fra det resterende lektionsmateriale, der kan hjælpe dem til bedre at forstå principper, de ikke har talt så meget om.

Handl i tro

Overvej at inddele eleverne i små grupper, vise følgende spørgsmål og bede dem drøfte deres svar med deres gruppe. Gå rundt i lokalet, og lyt til deres drøftelser, og tilføj indsigt eller vejledning efter behov.

  • Hvordan kunne Andreas spørgsmål og bekymringer være en mulighed for hende til at styrke sin tro på Jesus Kristus og sin forpligtelse over for hans kirke?

  • Hvad kan Satan friste hende til at gøre med hendes spørgsmål og bekymringer, der kan føre hende væk fra Jesus?

  • Hvordan vil I foreslå, at hun griber sine spørgsmål og bekymringer an med tro?

Undersøg begreber og spørgsmål ud fra et evigt perspektiv

Bed eleverne om at læse afsnit 8 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument og se efter sandheder, der kan være en hjælp for Andrea.

Følgende aktivitet er en måde, hvorpå eleverne kan fortælle, hvad de har fundet frem til. Bed eleverne om at færdiggøre det første trin herunder. Vent, indtil de er færdige med hvert trin, før du beder dem om at færdiggøre det næste trin.

  1. Skriv i jeres studiebog en sandhed fra afsnit 8, som I tror kan hjælpe Andrea og hvorfor.

  2. Gå rundt i lokalet, og prøv at finde en anden elev, der valgte den samme sandhed, som I gjorde. Drøft med hinanden, hvordan det kan hjælpe Andrea.

  3. Tilføj meningsfuld indsigt, som den anden elev delte med jer, på siden i jeres noter.

  4. Gå igen rundt i lokalet, og find en anden elev, der valgte en anden sandhed, end I selv gjorde. Del indsigten fra jeres noter med hinanden.

Efter den foregående fællesaktivitet kan nogle af følgende spørgsmål være med til at skabe en klassedrøftelse, der kan føre til yderligere indsigt.

  • Antag, at Andrea ikke er i stand til at finde et klart svar på, hvorfor kvinder ikke har præstedømmeembeder. Hvad ved I om vor himmelske Faders plan, og hvad han føler for sine døtre, som I gerne vil have hende til at huske?

  • Hvilke mesterlæreskriftsteder fra Lære og Pagter (eller andre skrifter) kan minde Andrea om Guds plan og følelser for hende?

Søg yderligere kundskab gennem guddommeligt anviste kilder

Overvej at bede eleverne om at drøfte følgende anvisninger med en makker. Bed derefter frivillige om at dele, hvad de diskuterede med klassen.

  • De kilder, Andrea bruger til at finde information, er vigtige, fordi …

  • Jeg ville råde Andrea til at søge efter svar ved at gå til … og ikke at søge efter svar ved at gå til …

Makkerpar kan søge efter og dele eksempler fra skrifterne, Kirkens historie eller kvinders liv i vore dage, der viser vor himmelske Faders kærlighed og tillid til sine trofaste døtre.

Makkerpar kan også søge efter og dele udtalelser fra nutidige kirkeledere, der kan hjælpe Andrea. Hvis det er nødvendigt, kan I foreslå kilder som følgende:

Konklusion

I kan afslutte lektionen ved at bede eleverne om bønsomt at besvare et af følgende spørgsmål i deres studiebog:

  • Hvad føler I, at vor himmelske Fader vil have jer til at gøre med jeres spørgsmål eller bekymringer?

  • Hvordan kan det påvirke jeres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus at vælge at følge principperne for at opnå åndelig kundskab, når der opstår spørgsmål eller bekymringer?