Seminar
Lære og Pagter 115-120: Oversigt


»Lære og Pagter 115-120: Oversigt«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Lære og Pagter 115-120«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lære og Pagter 115-120

Lære og Pagter 115-120

Oversigt

I januar 1838 flyttede profeten Joseph Smith og hans familie fra Kirtland i Ohio til Far West i Missouri, efter at Kirkens fjender havde intensiveret forfølgelsen. I de følgende måneder modtog profeten åbenbaringer, hvori Herren erklærede vigtige sandheder, herunder navnet på sin kirke og tiendeloven. Senere det år oplevede de hellige i Missouri intens forfølgelse, deriblandt at guvernøren i Missouri udstedte en ordre om at fordrive de hellige fra staten.

ikon, øvelseStil spørgsmål, der indbyder til opdagelse: At stille relevante og åbne spørgsmål kan give eleverne meningsfulde og gode muligheder for at finde og fortælle om læresætninger og principper. Se mere om, hvordan Frelseren gjorde dette i afsnittet »Frelseren gav folk muligheder for at blive undervist af Helligånden« i Undervisning på Frelserens måde. I kan også se et eksempel på, hvordan man gør det, i denne uges lektion med titlen »Lære og Pagter 115«.

Forbered undervisningen

Følgende information giver forslag til, hvad man kan forberede på forhånd til hver lektion.

Lære og Pagter 115

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at føle vigtigheden af at bruge det korrekte navn på Frelserens kirke.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at bruge tid på at tænke over navnet på Frelserens kirke: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Bed dem om at tænke over, hvad dette navn kan hjælpe folk til at forstå om Kirken.

  • Materialer til eleverne: Eksemplarer af talen »Kirkens rette navn« (Liahona, nov. 2018, s. 87-90) til elever, der ikke har digital adgang.

  • Video: »Kirkens navn står ikke til forhandling« (13:36; se fra tidskode 10:45 til 12:10)

Lære og Pagter 119-120

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at føle et øget ønske om at efterleve Frelserens tiendelov.

  • Elevforberedelse: Bed de elever, der har betalt tiende, om at tænke over deres erfaringer og overveje, hvad de føler ved at efterleve denne lov. Bed dem, der endnu ikke har en indkomst, om at bede en forælder eller voksen, de har tillid til, om at fortælle om de velsignelser, de har oplevet ved at betale tiende.

  • Uddelingsark: »Lærdomme om Frelserens tiendelov«

  • Videoer: »Tithing: I Will Make a Leap of Faith« (4:47); »The Language of the Gospel« (12:27, se fra tidskode 05:27 til 07:40)

Fordrivelse fra Missouri

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at få et større ønske om at vende sig til Gud, når de står i svære situationer.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at bede en af deres kære om at fortælle om oplevelser, de eller andre har haft med at vende sig til eller stole på Gud, når de har stået i en vanskelig situation.

  • Indhold, der kan vises: Sammenfatning af de omstændigheder, der førte til fordrivelsen af de hellige fra Missouri

  • Video: »1838: The Year the Saints Were Driven Out of Missouri« (5:15)

  • Uddelingsark: »Beretningen om Amanda Smith ved Hawn’s Mill«