»Lektion 130 – Fordrivelse fra Missouri: At vende sig til Gud i vores trængsler«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025
»Fordrivelse fra Missouri«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Lektion 130: Lære og Pagter 115-120
Fordrivelse fra Missouri
At vende sig til Gud i vores trængsler
Efteråret og vinteren 1838-1839 var en tid med ekstrem modgang for de hellige i Missouri. Da spændingerne eskalerede mellem Kirkens medlemmer og andre indbyggere i Missouri, beordrede guvernør Lilburn W. Boggs, at de hellige skulle fordrives fra staten. Under disse vanskeligheder vendte mange sig til Gud og modtog hans hjælp. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at få et større ønske om at vende sig til Gud, når de står i svære situationer.
Mulige læringsaktiviteter
Hvor vender I jer hen?
Ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde:
Måden, vi tager modgang på, kan være en afgørende faktor for, hvor glade og succesrige vi kan blive i livet. (Joseph B. Wirthlin, »Tag livet, som det kommer, og elsk det«, Liahona, nov. 2008, s. 26)
-
Hvilke eksempler kan I komme i tanke om, der illustrerer det, der undervises om i denne udtalelse?
Vanskeligheder i Missouri
-
Fem år efter de hellige var blevet fordrevet fra Jackson County i Missouri, havde de oprettet nye samfund i andre områder af staten. Mange indbyggere i Missouri var vrede på grund af det stigende antal hellige, såvel som de erklæringer, som Kirkens ledere havde fremsat om, at de hellige ville forsvare sig mod fremtidig chikane. Det gjorde heller ikke tingene bedre, at en lille gruppe kirkemedlemmer begyndte at komme med trusler mod Kirkens fjender (se Saints, 1:313-315).
-
De stigende spændinger mellem de hellige og indbyggerne i Missouri førte til sidst til fysiske konfrontationer. Hellige i nogle få små bosættelser blev tvunget til at flygte, da deres hjem og ejendom blev ødelagt af folkemængder. Den 25. oktober 1838 blev tre sidste dages hellige mænd og et medlem af Missouris milits dræbt i det, der blev kendt som Slaget ved Crooked River (se Saints, s. 323-328, 1:330-334, 335-345).
-
Missouris guvernør Lilburn W. Boggs modtog nogle meget overdrevne rapporter, der hævdede, at 50-60 indbyggere var blevet dræbt i slaget. Guvernøren modtog også edsvorne udtalelser fra vrede tidligere kirkeledere, der vidnede falsk mod Joseph Smith. Den 27. oktober 1838 udstedte guvernør Boggs en bekendtgørelse, hvori han erklærede: »Mormonerne skal behandles som fjender og skal udryddes eller fordrives fra staten« (se Saints, 1:345-346).
-
Da guvernør Boggs havde udstedt sin ordre, blev profeten Joseph Smith og andre kirkeledere arresteret af militsmedlemmer i Missouri. Folkemængder angreb byen Far West og andre sidste dages hellige bosættelser (se Saints, 1:347-358, 359-367).
-
Hvordan ville I beskrive de følelser eller spørgsmål, I kunne have haft, hvis I havde været medlem af Kirken på det tidspunkt?
-
Hvilke handlinger kunne I have ønsket at foretage?
-
I disse svære tider viste mange hellige deres tro ved at vende sig til Gud.
-
Hvad lægger I mærke til i denne beretning?
-
Hvad lærer eller føler I i forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, da I læste denne beretning?
Skriftsteder, der hjælper os til at vende os til Gud
Brug noget tid på at finde skriftsteder, der kan øge jeres ønske om at vende jer til Gud, når I støder på vanskeligheder. I kan studere nogle af eller alle følgende skriftsteder eller finde andre skriftsteder.
-
Hvad fandt I meningsfuldt i de vers, I studerede? Hvorfor?
-
Hvornår har Gud velsignet jer eller andre, I kender, når I vendte jer til ham i en vanskelig situation?
Tænk over jeres eget liv
-
Hvad har I lært eller følt i dag, der kan styrke jer, næste gang I står i en svær situation?
-
Hvad har I følt jer tilskyndet til at gøre i forbindelse med det, I har studeret i dag?