I august 1840 underviste Joseph Smith første gang i læren om dåb for de døde. Kirkens medlemmer glædede sig over muligheden for at tilvejebringe frelsende ordinancer for deres afdøde slægtninge. Joseph Smith skrev breve til de hellige for at instruere dem om ordinancen dåb for de døde. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at føle vor himmelske Faders kærlighed til dem, som det kommer til udtryk gennem tempelordinancer.
Mulige læringsaktiviteter
Et scenarie
Under en samtale med missionærerne lærte Anna om behovet for at følge Frelserens eksempel og blive døbt (se Matt 3:13-17; Joh 3:5; 2 Ne 31:4-11). Hun ønskede oprigtigt at blive døbt, men hun blev også bekymret for sin afdøde søster. Anna spurgte missionærerne: »Hvad med min søster, der døde, inden hun kunne blive døbt?«
Når I overvejer elementer i Frelserens lære, hvilke følelser har I så, som I vil dele?
Vor himmelske Faders plan
Herren åbenbarede gradvist læren om dåb for de døde for Joseph Smith. I august 1840 prædikede Joseph Smith ved begravelsen af Seymour Brunson. Under talen så han på Jane Neyman, en enke, hvis søn døde, før han blev døbt. Joseph henviste til 1 Korinther 15:29 og belærte om, at Guds plan gjorde det muligt for en levende person at blive døbt stedfortrædende for en, der var død. Senere blev Jane døbt for sin søn Cyrus. Dette var den første dåb for de døde, der blev udført i denne uddeling (se Saints: The Story of the Church of Jesus Christ in the Latter Days, bd. 1, The Standard of Truth, 1815-1846, 2018, s. 421-422).
Herren åbenbarede senere, at dåb for de døde skulle udføres i templet (se L&P 124:29-32). I november 1841 begyndte de hellige at blive døbt for deres forfædre i det ufærdige tempel i Nauvoo. I september 1842 instruerede Joseph Smith de hellige i at føre en optegnelse over disse ordinancer og andre vigtige detaljer. Disse instruktioner er nu Lære og Pagter 127 og 128 (se Saints, 1:476-477). Joseph Smith forklarede, at en skriver bør være vidne til ordinancen og føre nøjagtige optegnelser, der ville blive optegnet i Kirkens hovedbog. Han belærte også om, at andre skulle være vidner om ordinancen (se L&P 128:2-4). Han forklarede derefter, hvorfor denne rækkefølge skulle være meget specifik.
Læs Lære og Pagter 128:5, og se efter, hvad I kan lære om dåb for de døde i vor himmelske Faders plan.
Hvad lærer dette vers jer om vor himmelske Fader og hans plan?
Hvad lærer denne sandhed jer om vor himmelske Faders egenskaber, karakter eller formål?
Hvordan kan denne sandhed påvirke jer og jeres familie?
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har vidnet om Jesus Kristus og de dødes forløsning.
Vores hverv rækker så langt og så dybt som Guds kærlighed til at favne hans børn fra enhver tidsalder og fra ethvert sted. Vores indsats for de døde bærer tydeligt vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er hele menneskehedens guddommelige Forløser. Hans nåde og løfter rækker endog til dem, som ikke finder ham i livet. På grund af ham, skal fangerne i sandhed frigives. (D. Todd Christofferson, »De dødes forløsning og vidnesbyrdet om Jesus«, Liahona, jan. 2001, s. 13)
Optegnet på jorden og i himlen
Da Anna var blevet døbt, kom hun i templet og blev døbt for sin søster, der døde. Hun spekulerede på, hvordan hun kunne vide, at ordinancen er gyldig i himlen.
Hvorfor tror I, at det er vigtigt i vor himmelske Faders plan at føre en optegnelse over ordinancer?
Hvordan kan en forståelse af disse vers påvirke jeres oplevelse i templet?
»Lad jeres hjerte fryde sig og være overordentlig glad«
I sit brev udtrykte Joseph Smith poetisk sit syn på den herlige lære om de dødes forløsning. Læs Lære og Pagter 128:22-23 og se efter de følelser, der er udtrykt om vor himmelske Faders plan.
Hvilke ord eller vendinger fra disse vers afspejler jeres følelser for vor himmelske Faders plan for hans børns frelse?
Hvornår har I oplevet nogle af disse følelser, når I har deltaget i tempeltjeneste og slægtsforskning?
Hvad tror I, det betyder, at »fangerne skal gives fri«? (v. 22). Hvorfor kan det være en grund til stor glæde?