Lektion 168 – Vend jer til guddommeligt angivne kilder for at finde svar
»Lektion 168 – Vend jer guddommeligt angivne kilder for at finde svar,« Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte,, 2025
»Vend jer til guddommeligt angivne kilder for at finde svar,« Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Lektion 168: Evangelisk mesterlære: Find svar på mine spørgsmål
Vend jer til guddommeligt angivne kilder for at finde svar
Opnå åndelig kundskab, del 4
Et af formålene med evangelisk mesterlære er at hjælpe eleverne med at lære og at anvende principper for at opnå åndelig kundskab. Denne lektion kan hjælpe eleverne med at forstå vigtigheden af at søge sandheden fra kilder, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus har givet i kærlighed.
Mulige læringsaktiviteter
Et væld af information
Ligesom vi ønsker at kende kilden til det, vi spiser og drikker, så må vi, når vi har spørgsmål om evangeliet eller emner, vi er nysgerrige på, evaluere de kilder, vi bruger for at få information.
Ældste Dieter F. Uchtdorf, tidligere medlem af Det Første Præsidentskab, har forklaret:
Vi har aldrig tidligere i verdenshistorien haft lettere adgang til mere information – noget af den er sand, noget af den er falsk, og meget af den er delvist sand.
Derfor har det heller aldrig før været vigtigere at lære, hvordan man på rette måde skelner mellem sandt og usandt. (Dieter F. Uchtdorf, »Hvad er sandhed?« [CES-foredrag, 13. jan. 2013], broadcasts.ChurchofJesusChrist.org)
Hvilke kilder går I typisk til, hvis I har et evangelisk spørgsmål?
Hvordan kan I vide, om en kilde er pålidelig?
Gud er kilden til al sandhed
Læs følgende skriftsteder og se efter ord eller vendinger, der hjælper jer til at forstå, hvorfor vi bør se hen til vor himmelske Fader og Jesus Kristus efter sandhed:
Hvad hjælper disse vers jer til at forstå om, hvorfor vi bør stole på vor himmelske Fader og Jesus Kristus, når vi søger efter sandhed?
Hvor kan vi finde den sandhed, der kommer fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus?
Søg pålidelige kilder
Læs afsnit 11-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2023. Se efter lærdomme, der kan vejlede os i vores bestræbelser på at finde svar på vores spørgsmål.
Hvilke ord eller vendinger fandt I, der beskriver, hvorfor det er vigtigt at bruge guddommeligt anviste kilder?
Hvilke kilder fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus kan vi bruge i vores søgen efter sandhed? Hvordan viser guddommeligt anviste kilder vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed til os?
Aktivitet A: Find guddommeligt anviste kilder
Øv jer i at bruge kirkeproduceret studiehjælp til at finde guddommeligt anviste kilder ved at følge disse to trin:
Vælg et evangelisk emne, I vil finde information om. Eksempler på emner kan være oversættelsen af Mormons Bog, beretninger om det første syn og visdomsordet. I kan vælge et evangelisk emne, I er interesseret i.
Hvilken indsigt fik I gennem processen med at finde guddommeligt anviste kilder?
Hvilke nyttige informationer fandt I?
Aktivitet B: Vurder informationskilder
Der er tidspunkter i vores søgen efter sandhed, hvor vi støder på informationskilder, der ikke er udgivet af Kirken. I disse tilfælde er det vigtigt, at vi vurderer pålideligheden af de informationer, vi tilgår.
Hvad kan vi gøre for at skelne mellem pålidelige og upålidelige informationskilder?
Anvend det, du har lært
Hvad har I lært i dag, der kan hjælpe jer til bedre at finde svar på jeres spørgsmål om evangeliet?
Hvordan tror I, at det, I har lært i dag, vil påvirke jeres fremtidige handlinger?