Seminar
Lektion 209 – Studium af Herrens tjeneres budskaber: Vi kan høre Frelserens røst gennem hans lederes ord


»Lektion 209 – Studium af Herrens tjeneres budskaber: Vi kan høre Frelserens røst gennem hans lederes ord«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Studium af Herrens tjeneres budskaber«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 209: Kirkens lederes lærdomme

Studium af Herrens tjeneres budskaber

Vi kan høre Frelserens røst gennem hans lederes ord

Generalkonference

Dette er en introduktion til en række lektioner, der vil blive givet i løbet af året ved hjælp af et budskab fra en kirkeleder. Disse lektioner vil bruge skabelonen »Kirkens lederes lærdomme«. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at føle vigtigheden af at studere og anvende Herrens budskaber fra hans tjenere.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde op forberedt på at fortælle om en udtalelse af en kirkeleder, der betyder noget for dem, og forklare hvorfor det har betydning for dem. Denne udtalelse kan være fra en generalkonferencetale, en transmitteret tale, et opslag på de sociale medier eller lignende.

Mulige læringsaktiviteter

Frelserens tjenere deler budskaber fra ham

Vis et aktuelt foto af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum. Bed eleverne om at drøfte noget, som disse ledere har sagt for nylig. Bed eleverne om at nævne nogle af de sammenhænge, hvor kirkeledere deler Herrens budskaber med os. Bed derefter eleverne om at besvare følgende spørgsmål som klasse eller i deres studiebog:

  • Hvis nogen observerede jeres liv, hvad ville de så se, der afspejler den betydning, som I tillægger Herrens tjeneres ord?

Læs Lære og Pagter 1:37-38 og se efter, hvad Frelseren befaler os at gøre med sine tjeneres ord.

  • Hvad tror I, der er vigtigt at huske fra disse skriftsteder?

  • Hvilke sandheder kan I finde?

    Eleverne kan finde frem til en sandhed som følgende: Herren befaler os at granske de ord, han taler til os gennem sine tjenere (L&P 1:37-38).

  • Hvordan har I prøvet at granske Herrens tjeneres ord som en del af jeres regelmæssige studium af evangeliet?

Ved slutningen af aprilkonferencen 2018 fremsatte præsident Russell M. Nelson følgende opfordring. Se efter ord eller vendinger, der kan hjælpe nogen til at forstå vigtigheden af at studere kirkeledernes budskaber.

2:3
Præsident Russell M. Nelson

Jeg opfordrer jer til at studere budskaberne fra denne konference ofte – ja, igen og igen – de næste seks måneder. Se samvittighedsfuldt efter måder at inkorporere disse budskaber på i jeres hjemmeaftener, jeres undervisning i evangeliet, jeres samtaler med familie og venner, ja, selv i jeres samtaler med dem, som ikke deler vores tro. Mange gode mennesker vil reagere på de sandheder, der er blevet undervist om ved denne konference, når de bliver præsenteret i kærlighed. Og jeres ønske om at adlyde vil blive større, når I husker og tænker over, hvad I har følt disse to sidste dage. (Russell M. Nelson, »Lad os stævne frem«, Liahona, maj 2018, s. 118)

  • Hvad fandt I frem til?

    Bed eleverne om selv at vurdere deres nuværende bestræbelser på at studere budskaberne fra Kirkens ledere. De kan tænke over, hvor ofte de studerer eller lytter til budskaber fra Kirkens ledere, og hvordan deres familie studerer sådanne budskaber. Eleverne kan tænke over, om de ønsker at lægge mere vægt på generalkonferencetaler som en del af deres studium af evangeliet.

  • Hvordan inkorporerer I kirkelederes lærdomme i jeres studium af evangeliet?

  • Hvordan har Herren velsignet jer for at gøre dette?

Uddyb jeres studium

Den næste del af lektionen er beregnet til at give eleverne mulighed for at øve sig i at studere en kirkeleders budskaber ved at bruge forslag fra skabelonen »Kirkens lederes lærdomme«. Dette kan forberede eleverne til at studere kirkelederes budskaber i senere lektioner.

Følgende forslag er tilpasset fra afsnittene »Studér budskabet« og »Uddyb forståelsen« i skabelonen. Du kan vælge andre forslag fra skabelonen eller selv skabe lignende muligheder.

Vælg et af følgende for at øve jer i at studere et budskab fra en af Herrens tjenere:

  • Skriv ordene Jesus Kristus midt på en side i jeres studiebog. Når I studerer talen, så se efter ord eller vendinger, der lærer os om Jesu Kristi karakter, egenskaber og roller. Skriv det, I lærer og føler om Jesus Kristus i jeres noter, og hvordan det kan hjælpe jer til at følge ham.

  • Find frem til de skriftsteder, der er citeret i talen (eller i slutnoterne). Læs versene, og læg mærke til, hvad de lærer os, eller hvad det hjælper jer til at forstå om emnet. I kan forbinde verset med talen i jeres Evangeliske Bibliotek eller lave en note i jeres skrifter.

  • Brug det, I har lært i talen, til at lave et billede, en tegning, en plakat, et meme, et opslag på de sociale medier eller lignende, der kan tjene som en påmindelse eller inspirere andre. Forbered jer på at dele det, I har lavet, og forklare budskabet, og hvordan det kan velsigne eller inspirere andre.

Hjælp eleverne til at øve sig i at studere et budskab fra Kirkens ledere ved at tilvejebringe en del af eller en hel tale fra generalkonferencen, en artikel i tidsskrifterne Liahona eller Til styrke for de unge, foredrag eller transmissioner i Kirken. Giv eleverne tid nok til at studere ved at bruge det forslag, de valgte ovenfor.

Du kan gå rundt i klasselokalet og hjælpe og opmuntre eleverne, mens de øver sig. Efter aktiviteten kan du organisere eleverne i mindre grupper, hvor de kan fortælle om det forslag, de valgte, den færdighed, de øvede sig på, og de tanker og følelser, der kom til dem, da de studerede.

Hvis tiden tillader det, kan du bede eleverne om at øve sig på en anden færdighed fra skabelonen ved at bruge det samme budskab eller tale.

Vigtigheden af at studere Herrens tjeneres ord

Bed eleverne om at vælge et af følgende spørgsmål, som de vil drøfte eller besvare i deres studiebog:

  • Hvad har I lært eller følt i dag, der har hjulpet jer til at føle vigtigheden af Frelserens ord fra hans tjenere?

  • Hvad vil I gerne huske, når I fortsætter med at studere budskaberne fra Herrens tjenere?

  • Hvordan kan I få gavn af at studere budskaberne fra Kirkens ledere som en del af jeres regelmæssige studium af evangeliet?

Overvej at bede eleverne om at planlægge, hvordan de vil studere Herrens tjeneres budskaber som en del af deres regelmæssige studium af evangeliet. Du kan fortælle om en oplevelse, du har haft, hvor du hørte Herrens røst, mens du studerede hans lederes budskaber.