Lektion 174 – »Til styrke for de unge« – vejledning: »Sandheden vil sætte jer fri«
»Lektion 174 –Til styrke for de unge – vejledning: ›Sandheden vil sætte jer fri‹«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025
»Til styrke for de unge – vejledning«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Lektion 174: Til styrke for de unge
Til styrke for de unge – vejledning
»Sandheden vil sætte jer fri«
Vor himmelske Fader elsker og stoler på den opvoksende generation. Han har givet profetisk vejledning for at hjælpe nutidens unge til at udvikle tro på Jesus Kristus og blive på pagtsstien. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at se hen til Jesus Kristus, når de træffer beslutninger, ved at bruge »Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg«.
Mulige læringsaktiviteter
Jesus Kristus er de unges styrke
Hvorfor er Jesus Kristus et godt eksempel på styrke? Hvordan viste han styrke på alle områder af sit liv?
Hvilke situationer står teenagere overfor, hvor Frelserens styrke kan hjælpe dem?
Hvad tror I, det betyder, at Jesus Kristus er »de unges styrke«?
Hvordan har I modtaget hjælp og styrke fra ham?
Træf inspirerede valg
Notér nogle af de vigtige valg eller beslutninger, I måske skal træffe i løbet af de næste 10 år. Beslut jer for, hvilke af disse valg, der vil have størst indflydelse på resten af jeres liv.
Hvor sikre føler I jer med hensyn til at træffe disse valg?
Hvilke ressourcer har vor himmelske Fader givet jer for at hjælpe jer til at træffe inspirerede valg?
Læs afsnittet »Træf inspirerede valg« på side 4-5 i Til styrke for de unge og se efter, hvad der kan hjælpe jer med de valg, I har nu og vil få i fremtiden.
Hvad fandt I, der kan hjælpe jer til at træffe inspirerede valg?
Hvordan påvirker det, I fandt, jeres følelser i forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus?
Hvert emne i Til styrke for de unge består af tre dele:
Evige sandheder eller læresætninger i Jesu Kristi gengivne evangelium
Opfordringer til at handle på disse sandheder
Lovede velsignelser, som Herren tilbyder dem, der efterlever hans lærdomme
Hvad opdagede I eller fandt I nyttigt under jeres studium?
Hvordan kan fremgangsmåden med at lære evig sandhed, handle på inspirerede opfordringer og huske lovede velsignelser hjælpe jer til at modtage styrke fra Jesus Kristus til at træffe inspirerede valg?
»Sandheden vil sætte jer fri«
Læs Johannes 8:31-32 og se efter, hvad Jesus belærte om sandhed.
Hvad lærte I?
Hvordan hjælper sandhed til at sætte os fri?
Hvordan kan det at lære om og efterleve evige sandheder hjælpe os til at blive mere som vor himmelske Fader? Hvordan kan Jesus Kristus hjælpe jer i denne proces?
Hvornår har I eller en, I kender, oplevet fred og lykke ved at efterleve de evige sandheder i Frelserens evangelium?
Hvilke ændringer kan I foretage i jeres liv på grund af det, I har lært og følt i dag?