Seminar
Lektion 178 – Patriarkalske velsignelser: »Personligt skriftsted til jer«


»Lektion 178 – Patriarkalske velsignelser: ›Personligt skriftsted til jer‹«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Patriarkalske velsignelser«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 178: Til styrke for de unge: At træffe valg

Patriarkalske velsignelser

»Personligt skriftsted til jer«

ung kvinde læser sin patriarkalske velsignelse

Vores kærlige himmelske Fader har mange måder at vejlede sine børn på. En måde, han gør det på, er gennem patriarkalske velsignelser. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at føle Herrens ønske om at vejlede dem gennem deres patriarkalske velsignelse.

Mulige læringsaktiviteter

Retning i vores liv

Overvej at vise følgende billede eller tegne et billede som det på tavlen.

ung mand skal vælge mellem to veje
  • I hvilke aspekter af jeres liv kan I føle jer som personen på dette billede? Hvorfor?

  • Hvad kan hjælpe os til at finde ud af, hvad vi skal gøre, når vi er usikre på, hvilken retning vi bør tage i livet?

Forklar, at skrifterne lærer os vigtige sandheder om Gud, der kan hjælpe os, når vi har brug for vejledning.

Læs Lære og Pagter 6:14; 42:61 og 112:10 og se efter sandheder, der kan hjælpe os, når vi står i usikre situationer.

Bed eleverne om at fortælle de sandheder, de har fundet. Med deres egne ord kan de dele sandheder lig:

Så ofte som vi adspørger Gud, vil han vejlede os gennem sin Ånd (L&P 6:14).

Hvis vi spørger, vil Gud velsigne os med åbenbaring på åbenbaring (L&P 42:61).

Gud vil lede os ved hånden og give os svar på vores bønner (L&P 112:10).

Du kan også bede eleverne om at dele andre skriftsteder, de kender til, der viser Guds iver efter at give os hjælp og vejledning.

  • Hvordan kan ihukommelse af disse sandheder påvirke jeres følelser eller indstilling til Gud?

  • Hvordan giver Gud os vejledning i vores liv?

Patriarkalske velsignelser

Nævn om nødvendigt, at patriarkalske velsignelser er en måde, hvorpå vi kan modtage vejledning fra Gud. Hjælp eleverne til at vurdere deres nuværende kundskab om patriarkalske velsignelser ved at overveje at vise følgende indhold og give eleverne tid til at svare på udtalelserne i stilhed eller i deres studiebog.

Brug en skala fra 1 (ikke sandt) til 5 (meget sandt), og tænk over, hvor sande hver af følgende udtalelser er for jer:

  1. Jeg forstår, hvad en patriarkalsk velsignelse er.

  2. Jeg ved, hvordan en patriarkalsk velsignelse kan påvirke mit liv.

  3. Jeg tror, at Gud kan vejlede mig i mit liv gennem min patriarkalske velsignelse.

Giv eleverne tid til at nedskrive de spørgsmål, de har om patriarkalske velsignelser, på tavlen. De kan have spørgsmål som følgende:

  • Hvad er en patriarkalsk velsignelse?

  • Hvordan kan en patriarkalsk velsignelse påvirke mit forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

  • Hvordan kan jeg forberede mig på min patriarkalske velsignelse?

  • Hvornår skal jeg modtage min patriarkalske velsignelse?

Vælg mindst ét spørgsmål om patriarkalske velsignelser, som I gerne vil besvare. Skriv jeres spørgsmål øverst på siden i jeres noter eller i en note på jeres mobile enhed. Søg vor himmelske Faders vejledning gennem Helligånden for at få hjælp til at finde svar på jeres spørgsmål.

Besvarelse af spørgsmål om patriarkalske velsignelser

Giv eleverne tid til at finde svar på deres spørgsmål om patriarkalske velsignelser. Overvej dine elevers behov og evner for at afgøre, hvordan de bør søge efter svar. Det kan være nyttigt for nogle at søge svar i små grupper.

Vælg mellem følgende muligheder for at finde svar på jeres spørgsmål om patriarkalske velsignelser:

1. Søg i tilgængelige hjælpekilder i appen Evangelisk Bibliotek. I kan for eksempel studere »Patriarkalske velsignelser« i Evangeliske emner eller søge efter »patriarkalske velsignelser« i generalkonferencetaler.

2. Studér en af følgende taler fra aprilkonferencen 2023: »Hvornår skal man modtage sin patriarkalske velsignelse?« af ældste Kazuhiko Yamashita (Liahona, maj 2023, s. 88-90) eller »Jeres patriarkalske velsignelse – Inspireret vejledning fra vor himmelske Fader« af ældste Randall K. Bennett (Liahona, maj 2023, s. 42-43).

3. ikon uddelingsarkStudér udtalelserne på uddelingsarket »Besvarelse af spørgsmål om patriarkalske velsignelser«.

Besvar spørgsmål om patriarkalske velsignelser

Præsident Russell M. Nelson har sagt:

Præsident Russell M. Nelson

[En patriarkalsk velsignelse] er dyrebar. Den er personlig hellig skrift for jer. Den erklærer jeres særlige slægtslinje. Den minder jer om jeres forbindelse til fortiden. Og den vil hjælpe jer til at realisere jeres fremtidige potentiale. I kan bogstaveligt talt gøre krav på, at Herren opfylder disse velsignelser gennem jeres trofasthed. (Russell M. Nelson, »Thanks for the Covenant«, foredrag på Brigham Young University, 22. feb. 1988, s. 5)

Ældste Kazuhiko Yamashita fra De Halvfjerds har bevidnet:

Ældste Kazuhiko Yamashita

Jeg læser ofte og bønsomt min patriarkalske velsignelse; den opmuntrer mig altid. Jeg erkender, hvad Herren forventer af mig, og det har hjulpet mig til at omvende mig og være ydmyg. Når jeg læser og overvejer den, ønsker jeg at leve værdigt til at modtage de lovede velsignelser …

Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader og hans elskede og enbårne Søn, Herren Jesus Kristus, lever. De elsker os. Patriarkalske velsignelser er en hellig gave fra dem. Når I modtager jeres velsignelse, vil I forstå og føle, at de elsker jer, og at de fokuserer på os hver især. (Kazuhiko Yamashita, »Hvornår skal man modtage sin patriarkalske velsignelse?«, Liahona, maj 2023, s. 90)

Søster Bonnie H. Cordon, tidligere hovedpræsident for Unge Kvinder, har sagt:

Præsident Bonnie H. Cordon

Ved et FSY-stævne mødte jeg to unge kvinder, der havde kæmpet. Begge unge kvinder nævnte, at de havde vendt sig til deres patriarkalske velsignelse for at genfinde Herrens kærlighed og velsignelse til dem personligt. Find jeres patriarkalske velsignelse, ryst støvet af den om nødvendigt, men studér den ofte. Hvis I ikke har en, så få en – snart. Udskyd ikke at finde ud af mere om, hvad Herren ønsker at fortælle jer nu om, hvem I er. (Bonnie H. Cordon, »Kom til Kristus og kom ikke alene«, Liahona, nov. 2021, s. 10-11)

Når eleverne har haft mulighed for at læse, kan du overveje at bede dem om at fortælle, hvad de har lært, ved at stille spørgsmål som følgende:

  • Hvad lærte I af jeres studier, som I fandt mest nyttigt?

  • Hvilke svar fandt I på jeres spørgsmål?

  • Hvordan tror I, at en patriarkalsk velsignelse kan påvirke jeres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus?

Overvej at fortælle, hvordan Gud har velsignet eller vejledt dig gennem din patriarkalske velsignelse. Du kan også opfordre elever, der har modtaget deres patriarkalske velsignelse, til at fortælle om deres oplevelser. Sørg for, at eleverne forstår, at de ikke bør dele detaljer om deres velsignelser. Det er dog passende at fortælle om deres oplevelser med at modtage en patriarkalsk velsignelse, og hvordan den har velsignet dem.

Du kan også vise en af følgende videoer, der findes på ChurchofJesusChrist.org, for at vise eksempler på, hvordan nogle personer fik vejledning fra Gud gennem deres patriarkalske velsignelser.

  • »Enemy Territory« (tidskode 0:00 til 2:25) – En beretning fra præsident Boyd K. Packers liv fra De Tolv Apostles Kvorum (1924-2015).

  • »Without Fear« (3:30) – En ung mand fra Italien beskriver, hvordan hans patriarkalske velsignelse hjalp ham med at tage beslutningen om at tage på mission.

Tænk over, hvad I har lært

Hjælp eleverne til at tænke over, hvad de har lært og følt ved at bede dem om at gøre følgende:

Tænk over de tilskyndelser eller indtryk, I har følt i dag fra Helligånden. Skriv i jeres studiebog nogle få sætninger om den hjælp og vejledning, vor himmelske Fader har givet jer i dag, og hvordan I kan handle på disse tilskyndelser.

Tilskynd eleverne til at handle på de indtryk, de har følt i dag. Bær vidnesbyrd om den hjælp og vejledning fra vor himmelske Fader, der er tilgængelig for os gennem patriarkalske velsignelser.