Seminar
Lektion 179 – Opretholdelse af vores ledere: At følge dem, som Herren kalder til at lede


»Lektion 179 – Opretholdelse af vores ledere: At følge dem, som Herren kalder til at lede«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Opretholdelse af vores ledere«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lektion 179: Til styrke for de unge: At træffe valg

Opretholdelse af vores ledere

At følge dem, som Herren kalder til at lede

medlemmer opretholder ungdomsledere

Vi kan være gode ledere på mange måder. En måde er ved at være gode følgere. Vi viser tro på Jesus Kristus, når vi opretholder ledere, der er kaldet under hans ledelse. Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at forstå vigtigheden af at opretholde dem, som Herren kalder til at lede.

Mulige læringsaktiviteter

Villig til at følge

Overvej at vise følgende scenarie for at hjælpe eleverne til at tænke over vigtigheden af at opretholde eller støtte dem, som Herren kalder til at lede:

Forestil jer, at en af jeres venner blev døbt for mindre end et år siden og lige er blevet kaldet som præsident for jeres klasse eller kvorum. I har været trofaste i evangeliet i længere tid, og I føler, at jeres ven ikke er lige så kvalificeret, som I er, eller andre, til at være klasse- eller kvorumspræsident.

  • Hvordan kan I tilpasse jeres tankegang til at være støttende som medlem af klassen eller kvorummet?

  • Hvad kan I gøre for at støtte jeres ven i denne kaldelse?

Du kan spørge eleverne, om de, eller nogen de kender, har haft en oplevelse lig denne. Hvad svarede de?

Et eksempel på at være villig til at følge dem, Herren har kaldet, er Hyrum Smith. Selvom Hyrum var seks år ældre end sin bror Joseph, støttede han Joseph i hans kaldelse.

Præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har delt følgende om Hyrum:

2:3
Præsident M. Russell Ballard

[Hyrum] hjalp … sin bror, profeten Joseph, gennem den lange og besværlige genoprettelsesproces …

Gennem alt dette stod Hyrum fast. Han vidste, hvad vej hans liv ville gå, og han valgte bevidst at følge den. For Joseph blev Hyrum en kammerat, beskytter, forsørger, fortrolig og han blev til sidst martyr sammen med ham. Uretfærdig forfølgelse omgav dem hele deres liv. Selv om Hyrum var ældre, anerkendte han sin brors guddommelige kald. Mens Hyrum lejlighedsvis stærkt rådede Joseph til noget, fulgte han altid sin yngre bror. (M. Russell Ballard, »Hyrum Smith, ›Stærk som himlens søjler‹«, Stjernen, jan. 1996, s. 5-6)

brødrene Smith
  • Hvad kunne have gjort det svært for nogen i Hyrums situation at følge Joseph som sin præstedømmeleder?

  • Hvilke kristuslignende egenskaber kan have hjulpet Hyrum til at være villig til at følge Joseph? (Se L&P 124:15).

Læs Lære og Pagter 124:94-96 og se efter, hvordan Hyrum blev velsignet for sin villighed til at følge sin yngre bror. (Bemærk, at vers 94 henviser til Hyrum, ikke Joseph).

  • Hvilke velsignelser fandt I i disse vers?

Opretholdelse af ledere

Forklar, at en måde, hvorpå vi kan vise vores villighed til at følge vores ledere, er ved at opretholde dem. Det kan være gavnligt at vurdere, hvor godt eleverne forstår, hvad det betyder at opretholde. Det kan gøres ved at få eleverne til at skrive deres egen definition på, hvad det betyder at opretholde. Bed dem derefter om at sammenligne det, de skrev, med definitionen i Guide til skrifterne: »At love sin støtte til dem, der tjener som kirkens ledere, både lokalt og i den øverste ledelse« (Guide til skrifterne, »Opretholdelse af kirkeledere«, Evangelisk Bibliotek).

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab kom med følgende iagttagelse om at opretholde dem, som Herren kalder til at lede.

2:3
Præsident Henry B. Eyring

Ved at række jeres hånd op for at opretholde afgiver I et løfte. I afgiver et løfte til Gud, hvis tjenere de er, om, at I vil opretholde dem.

De er ufuldkomne mennesker, ligesom I er. For at holde jeres løfte vil det kræve en urokkelig tro på, at Herren har kaldet dem. Hvis I holder disse løfter, vil det også bringe evig lykke. (Henry B. Eyring, »Kraften ved at opretholde med tro«, Liahona, maj 2019, s. 58)

  • Hvordan vil I sammenfatte præsident Eyrings lærdomme?

  • Hvad lærte han os om at udøve tro på Jesus Kristus?

Hjælp eleverne til at finde frem til følgende sandhed: Vi udøver tro på Jesus Kristus, når vi opretholder dem, han kalder til at lede.

  • Hvorfor tror I, at det kræver tro på Jesus Kristus at opretholde ledere?

  • Hvornår har I følt jer velsignet ved at vælge at opretholde nogen, som Gud har kaldet til at lede jer?

Hvis eleverne har svært ved at komme i tanker om et eksempel, kan du fortælle om din egen oplevelse eller dit vidnesbyrd om at opretholde en, Gud har kaldet til at lede dig.

Tillid til Kristus til at opretholde dem, der er kaldet til at lede

Hjælp eleverne til bedre at forstå, hvordan princippet om at stole på Kristus, når de opretholder dem, han kalder, gælder for deres liv. Det kan gøres ved at vise følgende scenarier eller skabe andre, der er mere anvendelige for dine elever. Overvej at bede eleverne om at vælge et scenarie, de skal have in mente, når de studerer et eller flere afsnit på uddelingsarket. Eleverne kan også bruge scenariet fra begyndelsen af lektionen.

Amandas klassepræsidentskab for Unge Kvinder er lige blevet reorganiseret. Pigen, der blev kaldet som præsident, er en, der tidligere har været uvenlig mod Amanda.

Jonas er en hårdtarbejdende missionær. Hans missionspræsident bekendtgjorde for nylig en missionsregel, som Jonas ikke kunne lide.

Josefines gode ven var lige blevet kaldet som deres klassepræsident. Josefine forventede, at hendes ven ville bede hende om at være i præsidentskabet, men det gjorde hun ikke.

Karl blev bedt om at tjene som kvorumspræsident. Han er genert og kan ikke lide at træffe beslutninger. Han er bekymret for, hvor effektiv han vil være til at lede sit kvorum og præsidentskab.

ikon uddelingsarkUddelingsarket med titlen »Lærdomme om opretholdelse af dem, der er kaldet til at lede« kan hjælpe eleverne til at forstå, hvordan den sandhed, de fandt frem til, kan anvendes i det scenarie, de valgte, og i deres eget liv.

En måde at gennemgå uddelingsarket på er at oprette stationer rundt om i lokalet. Eleverne kan rotere gennem stationerne og stille studere hvert afsnit på uddelingsarket og se efter og nedskrive den indsigt, der passer til deres scenarie. Eleverne kan derpå dele sig op i grupper eller makkerpar og fortælle, hvad de har lært.

En anden måde at gennemgå uddelingsarket på er ved at placere eleverne i grupper på fire og give hvert medlem af gruppen et afsnit fra uddelingsarket. Eleverne kan studere deres afsnit og se efter, hvordan det relaterer til deres scenarie. Hver elev kan så undervise deres gruppe i det, de har lært.

Lærdomme om opretholdelse af dem, der er kaldet til at lede

Afsnit 1

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt:

Præsident Henry B. Eyring

Jeres leder i Herrens kirke kan for jer virke svag og menneskelig eller kan for jer forekomme at være stærk og inspireret. Faktum er, at alle ledere er en blanding af disse egenskaber og mere. Det, der hjælper Herrens tjenere, der er kaldet til at lede os, er, når vi forsøger at se dem, som Herren gjorde, da han kaldte dem.

Herren ser fuldstændigt sine tjenere. Han ser deres potentiale og deres fremtid. Og han ved, hvordan deres inderste natur kan ændres. Han ved også, hvordan de kan forandre sig gennem oplevelser sammen med de folk, de skal lede …

Hvis du har tro på, at Herren leder sin kirke gennem åbenbaring til de ufuldkomne tjenere, han kalder, så vil Herren åbne himlens vinduer for dem, ligesom han vil gøre for jer. (Henry B. Eyring, »Herren leder sin kirke«, Liahona, nov. 2017, s. 83-84)


Afsnit 2

Bror Stephen W. Owen, tidligere hovedpræsident for Unge Mænd, har sagt:

Ældste Stephen W. Owen

Der vil være tidspunkter i jeres liv, hvor I bliver kaldet som ledere. På andre tidspunkter forventes det, at I er disciple. Men mit budskab til jer i dag er, at uanset jeres kaldelse, så er I altid ledere, og I er altid disciple. Ledelse er et udtryk for det at være discipel – det er simpelthen et spørgsmål om at hjælpe andre til at komme til Kristus, som er, hvad sande disciple gør. Hvis I stræber efter at blive Kristi disciple, kan I hjælpe andre til at følge ham, og I kan være ledere.

Jeres evne til at lede kommer ikke fra en udadvendt personlighed, evner til at motivere eller endog et talent til at tale offentligt. Den kommer fra jeres forpligtelse til at følge Jesus Kristus. (Stephen W. Owen, »De største ledere er de største disciple«, Liahona, maj 2016, s. 75)


Afsnit 3

Læs følgende vers:

Lære og Pagter 107:22 (bemærk, hvordan dette vers lærer os at opretholde Det Første Præsidentskab. Tænk over, hvordan disse måder at opretholde på også kan anvendes på andre kaldelser).

2 Mosebog 17:9-12 (bemærk, hvordan Moses blev opretholdt, da Israel kæmpede mod amalekitterne).


Afsnit 4

Bror Stephen W. Owen, tidligere hovedpræsident for Unge Mænd, har sagt:

Ældste Stephen W. Owen

[Jesus Kristus] er den største leder, fordi han er den største discipel. Han følger Faderen til fuldkommenhed i alle ting. (Stephen W. Owen, »De største ledere er de største disciple«, Liahona, maj 2016, s. 75)

Når I læser disse vers, så læg mærke til, hvordan Jesus fulgte sin Fader, og hvordan Jesus blev styrket, da han gjorde det.

Lukas 22:41-43

Johannes 12:49-50

Reflekter over det, I har lært

Overvej at bede eleverne om at fortælle en makker eller gruppe, hvad de synes, er vigtigt for de unge i Kirken at vide fra dagens lektion og hvorfor.

Når eleverne har haft tid til at fortælle, så bed dem om stille at reflektere over følgende spørgsmål og være åbne for indtryk, de kan modtage fra Helligånden:

  • Hvor godt klarer I at opretholde dem, Herren har bedt jer om at følge?

  • Hvordan kan I udøve tro på Frelseren for bedre at opretholde dem, der er kaldet til at lede?

Du kan afslutte lektionen ved at fortælle, hvordan du er blevet velsignet ved at udøve tro på Jesus Kristus, når du har opretholdt Kirkens ledere.