Seminar
Forberedelse til fremtidens uddannelse og beskæftigelse: Oversigt


»Forberedelse til fremtidig uddannelse og beskæftigelse: Oversigt«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Forberedelse til fremtidig uddannelse og beskæftigelse«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Forberedelse til fremtidens uddannelse og beskæftigelse

Forberedelse til fremtidens uddannelse og beskæftigelse

Oversigt

Herren befalede os at stræbe efter læring og uddannelse. Det hjælper os til at blive mere som ham og forbereder os på fremtidige muligheder. Gennem Kirkens Uddannelsessystem giver Herren muligheder, der kan hjælpe os til at prioritere åndelig læring, når vi tager en uddannelse. Med hans hjælp kan vi forberede os og lægge planer for uddannelse og beskæftigelse.

Forbered undervisningen

Følgende information giver forslag til, hvad der kan forberedes på forhånd til hver lektion.

Vigtigheden af uddannelse

Forslag til fremgangsmåde: Overvej at give denne lektion i begyndelsen af skoleåret. Det kan hjælpe eleverne til at indse, hvor vigtigt det er at tage deres uddannelse alvorligt. Hvis der undervises i Lære og Pagter 88 i begyndelsen af skoleåret, kan du overveje at undervise i denne lektion i den samme uge.

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå vigtigheden af uddannelse.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tage en samtale med en voksen eller leder om vigtigheden af at tage en uddannelse. De kan drøfte de uddannelsesmæssige muligheder, der har været mest værdifulde for dem, og hvorfor.

  • Uddelingsark: »Vigtigheden af uddannelse«

Uddannelse for hele sjælen

Forslag til fremgangsmåde: Hvis du har elever, der er i gang med deres sidste år på gymnasiet, vil det være bedst at undervise i denne lektion, før de begynder at søge om optagelse på et universitet eller anden videregående uddannelse. For eksempel er den prioriterede frist for at ansøge om optagelse på efterårssemestret på BYU i begyndelsen af november. For BYU-Idaho og BYU-Hawaii er den prioriterede frist for optagelse på efterårssemestret begyndelsen af februar.

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at lægge en plan for at fortsætte deres religiøse uddannelse, mens de går videre med deres fremtidige verdslige uddannelse.

Opdag jeres styrker og evner

Forslag til fremgangsmåde: Denne lektion bør gives før lektionen med titlen »Udvikling af færdigheder og evner«. Hvis dit undervisningsskema nødvendiggør en kombination af lektioner, kan det være effektivt at undervise i disse to lektioner samtidig.

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forberede sig på fremtidige roller og beskæftigelse ved at anerkende deres styrker og evner, som de har brug for at udvikle.

  • Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at afdække de styrker og evner, som de har, og som kan forberede dem til fremtidige roller og karriereveje. Det kan de gøre ved at læse deres patriarkalske velsignelse eller ved at rådføre sig med familiemedlemmer.

  • Uddelingsark: »Selvevaluering af færdigheder og evner«

Udvikling af færdigheder og evner

Forslag til fremgangsmåde: Denne lektion bør gives efter lektionen med titlen »Opdag jeres styrker og evner«. Hvis dit undervisningsskema nødvendiggør en kombination af lektioner, kan det være effektivt at undervise i disse to lektioner samtidig.

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at lægge en plan for at udvikle færdigheder og evner, der vil forberede dem til fremtidig beskæftigelse og andre roller.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på færdigheder og evner, de kan have brug for at udvikle med henblik på en fremtidig beskæftigelse eller rolle. De kan henvise til dem, de fandt i lektionen med titlen »Opdag jeres styrker og evner«. Bed dem om at tænke over, hvordan de kan udvikle disse færdigheder eller evner i løbet af deres teenageår.