»Lektion 194 – Udvikling af færdigheder og evner: Fremgang med Herrens hjælp«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025
»Udvikling af færdigheder og evner«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Når vi gør vores del, kan Frelseren hjælpe os til at udvikle færdigheder og evner, der vil hjælpe os til at forberede os på fremtidige ansvar og til at opnå vores potentiale som Guds børn. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at lægge en plan for at udvikle færdigheder og evner, der vil forberede dem til fremtidig beskæftigelse og andre roller.
Mulige læringsaktiviteter
Denne lektion vil fungere bedst, hvis den bliver givet efter lektionen med titlen »Opdag jeres styrker og evner «. Hvis du ikke var i stand til at undervise i den lektion, kan du overveje at bruge nogle af aktiviteterne fra den som en del af denne lektion.
Fokuser på, hvor I er på vej hen
Overvej at indlede lektionen med at vise følgende billeder eller tegne lignende billeder på tavlen. Du kan pege på det første billede, når du beskriver den første unge kvinde i scenariet herunder, og derpå pege på det andet billede, når du beskriver den anden teenager.
Forestil jer, at I kender to unge, der føler sig meget forskellige i deres færdigheder og evner. Den første har mange mærkbare talenter, mens den anden sommetider føler, som om han eller hun ikke har de talenter, der er nødvendige for at få succes i livet.
Vis følgende billede, og bed eleverne om at fortælle, hvad de ser blive afbildet. De kan fortælle om åndelige lektier, de kan lære af diagrammet på billedet.
Før du deler udtalelsen af ældste Clark G. Gilbert fra De Halvfjerds, kan det være nyttigt at forklare, at en linjes hældning viser om det går op eller ned.
Ældste Clark G. Gilbert fra De Halvfjerds har forklaret vigtigheden af at fokusere på, hvor man er på vej hen i livet, snarere end hvor man begynder:
10:1
Vores fremtid vil i langt mindre grad blive afgjort af vores startpunkt og meget mere af vores hældning. Jesus Kristus ser guddommeligt potentiale, uanset hvor vi begynder … Kristus [tager] det, vi gør med det, vi har fået, i betragtning. Mens verden har fokus på vores skæringspunkt, har Gud fokus på vores hældning. Herren vil i sin regnemåde gøre alt, han kan, for at hjælpe os til at vende vores hældning mod himlen. (Clark G. Gilbert, »Bliv til mere i Kristus: Lignelsen om hældningen «, Liahona , nov. 2021, s. 20)
Hvad lærte I om Jesus Kristus af ældste Gilberts ord?
Hvad fandt I i denne udtalelse, der kan give jer håb og opmuntring, når det gælder om at udvikle talenter, færdigheder eller evner?
Forklar, at denne lektion vil fokusere på at udvikle færdigheder og evner, der kan forberede os til fremtidig beskæftigelse eller andre roller, vi får.
Bed eleverne om at tænke på færdigheder eller evner, de ønsker at udvikle for at være bedre forberedt på deres fremtidige roller eller beskæftigelsesmuligheder. De kan skrive dem ned i deres noter. Det kan være nyttigt at få eleverne til at henvise til noter, de eventuelt har lavet under lektionen »Opdag jeres styrker og evner «.
Tilskynd eleverne til, når de studerer i dag, at være opmærksomme på inspiration fra Helligånden, der kan hjælpe dem til bedre at forstå, hvordan de kan udvikle deres talenter, færdigheder eller evner med Herrens hjælp.
Udvikling af færdigheder og evner
Før du beder eleverne om at deltage i følgende studieaktivitet, kan du overveje at bede dem om at brainstorme over, hvordan Herren kan hjælpe dem med at udvikle færdigheder og evner.
Placer derefter eleverne i små grupper, så de kan opdage sandheder i skrifterne. Du kan give hver gruppe forskellige vers og bede dem om at læse, drøfte og skrive en sandhed eller et princip på tavlen ud fra det tildelte skriftsted.
Læs følgende vers og se efter sandheder. Overvej, hvordan disse sandheder kan hjælpe jer i jeres bestræbelser på at udvikle færdigheder og evner.
Lære og Pagter 4:7 ; 46:8-9 ; 75:3, 29 ; 1 Nefi 7:12
Bed eleverne om at dele de sandheder, de fandt frem til. De kan dele sandheder som følgende:
Hvis vi beder Gud om hjælp, vil han besvare vores bønner (se L&P 4:7 ).
Herren har bedt os om at søge åndelige gaver, så vi og andre kan få gavn af dem (se L&P 46:8-9 ).
Herren befaler os at undgå dovenskab og at arbejde flittigt (se L&P 75:3, 29 ).
Herren kan gøre alt for os i overensstemmelse med sin vilje, hvis vi udøver tro på ham (se 1 Ne 7:12 ).
Hvordan kan disse sandheder have noget at gøre med udviklingen af talenter, færdigheder eller evner?
Hvornår har I eller nogen, I kender, været i stand til at udvikle færdigheder eller evner ved at anvende en eller flere af disse sandheder?
Når eleverne har besvaret det forrige spørgsmål, kan du overveje at fortælle om »Faith and the Goal « (4:40), som findes på ChurchofJesusChrist.org . Bed eleverne om at se efter eksempler på de sandheder, de fandt frem til.
4:39
Find, forøg og bruge jeres talenter
Denne del af lektionen er udformet for at give eleverne mulighed for at arbejde på en personlig plan for at udvikle et talent, en færdighed eller evne, som de har fundet frem til, der kan hjælpe dem til at forberede sig på fremtidige roller eller beskæftigelsesmuligheder. Tilskynd eleverne til at stole på Ånden, når de søger efter måder at udvikle sig og lære på. Du kan overveje at minde eleverne om, at nogle talenter kommer naturligt, mens andre kræver personligt arbejde og indsats.
Før du giver eleverne tid til at arbejde på deres plan, kan du overveje at vise »Small and Simple « (3:31), som findes på ChurchofJesusChrist.org . Du kan bruge denne video til at hjælpe eleverne til at se eksempler på enkle trin, de kan følge for at nå deres mål.
3:31
Uddel uddelingsarket »Udvikling af færdigheder og evner«. Før du giver eleverne tid til at arbejde med dette, kan I overveje at lave et eksempel sammen som klasse. Lad eleverne tænke på en færdighed eller evne at fokusere på, og bed dem derefter om at brainstorme over, hvordan de kan udføre hvert trin for at udvikle den færdighed eller evne.
Når eleverne arbejder på planen på egen hånd, kan det være en hjælp at minde dem om den færdighed eller evne, som de besluttede, at de ønskede at udvikle i lektionen med titlen »Opdag jeres færdigheder og evner «.
Brug følgende trin som hjælp til at lægge en plan for udvikling af færdigheder og evner, der vil forberede jer til fremtidige roller og beskæftigelsesmuligheder:
Skriv en færdighed eller evne , som I gerne vil udvikle, som en hjælp til at forberede jer til fremtidig beskæftigelse eller andre roller, I får.
Hvordan vil denne færdighed eller evne hjælpe jer til at blive mere som vor himmelske Fader og Jesus Kristus?
Sæt et specifikt mål for at hjælpe jer med at udvikle denne færdighed eller evne. Skriv to eller tre specifikke trin eller handlinger, I vil foretage for at nå dette mål.
Hvilken vane eller hvilke vaner vil I ændre for at nå jeres mål? Begynd i det små. Skriv en eller to vaner, I kan ændre eller opbygge hver dag. De behøver ikke være store.
Hvordan vil I søge Guds hjælp til jeres plan? I kan finde et skriftsted, der beskriver, hvordan I kan gøre dette. Eksempler er Ordsprogenes Bog 3:5-6 ; 2 Nefi 32:3 ; Eter 12:27 og Lære og Pagter 4:7 .
Bed frivillige elever om at fortælle hinanden om dele af deres plan, enten to og to eller i små grupper. Del eleverne op to og to og giv dem mulighed for at komme med feedback. Du kan vise udsagn som følgende for at angive, hvilken type feedback eleverne kan komme med:
En ting, jeg kan lide ved din plan, er …
Noget, der har hjulpet mig med at nå mine mål, er …
En anden ide, du kunne prøve for at hjælpe dig med at lykkes, er …
Tilskynd eleverne til at handle på de planer, de har lagt for sig selv. Bær vidnesbyrd om Herrens evne og villighed til at hjælpe dem, når de stræber efter at udvikle deres færdigheder og evner som forberedelse til fremtiden.
Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
Hvert eneste menneske kommer til jorden som et enestående væsen. Visse træk eller tråde kan gå igen i nogle familier, men enhver af os udgør sit eget specielle klæde. Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum skrev: »Ethvert menneske er i dette liv begavet med de talenter og evner, som vedkommendes førjordiske tilværelse gjorde ham eller hende fortjent til. Nogle har ved lydighed mod loven erhvervet sig et talent og andre et andet.«
Herren har gjort det klart, at det ikke er godt nok blot at vende tilbage med de talenter, han har givet os. Vi må udvikle og øge vore talenter. Han har lovet os, at hvis vi forøger vore talenter, modtager vi evig lykke.
I en nutidig åbenbaring har Herren bekræftet dette princip i denne lignelse: »Men i nogle har jeg ikke behag; thi … af frygt for mennesker skjuler de det talent, som jeg har givet dem … Du skal ikke bortødsle din tid, ej heller skal du begrave dit talent, så ingen bliver bekendt dermed« (L&P 60:2, 13 ) (Ronald A. Rasband, »Jesu lignelser: Lignelsen om talenterne «, Liahona , aug. 2003, s. 36)
Ældste Lawrence E. Corbridge fra De Halvfjerds har sagt:
For dem af os, der føler sig i underskud, når det gælder talenter og gaver, er det opmuntrende at vide, at denne invitation ikke er for at imponere andre med, hvem vi er, eller hvad vi ved. Vores lys er snarere verdens lys, der reflekteres i os, når vi ganske enkelt stræber efter at gøre, som han gjorde. Det er alt! Herren fortæller os, at vi skal følge ham og ikke skamme os over eller være uvillige til at skille os ud. Skam jer ikke over at holde hans lys op. Vær ikke bange for at skinne (Lawrence E. Corbridge, »Valiant in the Testimony of Jesus Christ «, Ensign , sep. 2011, s. 36).
Ældste L. Tom Perry (1922-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
Vi er alle blevet velsignet med mange talenter og evner. Nogle er blevet velsignet med talent for at synge, nogle for at male, nogle for at tale, nogle for at danse, nogle for at skabe smukke ting med deres hænder og andre for at yde barmhjertighedstjeneste. Nogle kan have flere talenter og andre kun få. Størrelsen på eller antallet af talenter betyder ikke noget, men det gør den indsats, som vi lægger for dagen for at udvikle de talenter og evner, som vi har fået. I konkurrerer ikke med nogen andre. I konkurrerer kun med jer selv for at gøre jeres bedste med det, som I har fået. Der vil være stort behov for hvert talent, som udvikles, og det vil give jer enorm glæde og tilfredshed i jeres liv. (L. Tom Perry, »Du stærke og stræbende ungdom «, Liahona , jan. 1999, s. 87).
Forklar, at på Frelserens tid var en »talent« en vægtenhed og også en stor sum penge. I skrifterne har Frelseren brugt talenter til at undervise i sandheder om vigtigheden af at bruge de gaver klogt, som Gud har givet os (se Matt 25:14-30 ). Disse gaver kan omfatte kundskab, gaver eller evner, han har givet os.
I vores uddeling henviste Frelseren til talenter i sine lærdomme til en gruppe ældster, der var kaldet til at forkynde evangeliet. Bed eleverne om at læse Lære og Pagter 60:1-3, 13 og se efter Herrens råd. Bed dem om at tænke over, hvordan dette råd kan relatere til de evner, Herren har givet os.
Du kan stille spørgsmål som følgende for at hjælpe eleverne til at dele deres indsigt:
Hvilken værdifuld gave havde Herren givet disse ældster, som de ikke brugte eller delte med andre? (Hjælp om nødvendigt eleverne til at forstå, at Herren havde givet dem kundskab om sit evangelium. Herren var utilfreds med ældsternes uvillighed til at åbne deres mund for at forkynde evangeliet).
Hvilken sandhed lærer I af disse vers om, hvad vi bør gøre med de gaver og velsignelser, Gud har givet os?
Eleverne kan finde frem til en sandhed som følgende: Herren forventer, at vi bruger de velsignelser, han har givet os.
Hvordan tror I, at denne sandhed kan anvendes på vores talenter og evner?
Hvilken forskel gør det i vores og andres liv at vælge at bruge eller ikke bruge vores talenter og evner?