Lektion 196 – Retskaffenhed i vores uddannelse: »Vi tror, at vi skal være ærlige«
»Lektion 196 – Retskaffenhed i vores uddannelse: ‘Vi tror, at vi skal være ærlige’«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025
»Retskaffenhed i vores uddannelse«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Lektion 196: Fremgang i skolen
Retskaffenhed i vores uddannelse
»Vi tror, at vi skal være ærlige«
Når vi stræber efter at blive Jesu Kristi dygtige og pålidelige disciple, er det vigtigt at være ærlig og retskaffen i vores hjerte. Denne lektion kan hjælpe eleverne til bedre at handle ærligt og retskaffent i deres uddannelse.
Mulige læringsaktiviteter
At vælge ærlighed og retskaffenhed
I skal snart til en vigtig eksamen. En klassekammerat ser en kopi af svarene på eksamenen på lærerens skrivebord og tager et billede af den med sin telefon. Han sender jer og adskillige andre elever en kopi af billedet.
I skal skrive et essay til en lektion, men har ikke taget jer tiden til at gøre det. En ven foreslår, at I kan bruge online software til at skrive artiklen for jer. Eller I kan indsætte sektioner fra forskellige artikler fra internettet og inkludere et par af jeres egne sætninger for at få det til at lyde, som om I selv har skrevet det. Jeres ven nævner, at han har gjort disse ting før, og læreren bemærkede det aldrig.
Hvad kan få nogen til at tro, at disse handlinger er en god ide?
Hvad kan hjælpe jer til at finde ud af, hvad I skal gøre i sådanne situationer?
Ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008) fra De Tolv Apostles Kvorum definerede retskaffenhed på følgende måde:
Retskaffenhed betyder altid at gøre det rette og det gode, uanset de øjeblikkelige konsekvenser. Det vil sige, at vi er retskafne helt nede fra bunden af vores sjæl, ikke kun i vore handlinger, men hvad der er endnu vigtigere, også i vore tanker og i vores hjerte. Personlig retskaffenhed indebærer en sådan grad af pålidelighed og ubestikkelighed, at vi er ude af stand til at misbruge tillid eller bryde pagter …
Verden behøver desperat retskafne mænd og kvinder. Næsten hver dag hører vi om svindel, misbrug af midler, falsk reklame eller andre metoder, der har til hensigt at opnå gevinst ved snyd eller bedrag. Herren hader sådanne metoder (Joseph B. Wirthlin, »Personlig retskaffenhed«, Stjernen, juli 1990, s. 27, 29).
Hvordan har I bemærket behovet for retskaffenhed i dag?
Vor himmelske Fader og Jesus Kristus ønsker, at vi handler med integritet
Hvilke sandheder har I lært af disse vers om vigtigheden af ærlighed og retskaffenhed i vores liv?
Hvad kan gøre det svært at handle ærligt og retskaffent i vores uddannelse?
Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om den virkning, retskaffenhed kan have på vores åndelige vækst:
Der er en enorm åndelig kraft i at forblive sanddru og ærlig, selv når konsekvenserne af jeres ærlighed kan synes at blive en ulempe. I vil alle møde sådanne situationer. Disse afgørende øjeblikke vil afprøve jeres retskaffenhed. Når I vælger ærlighed og sandhed, så vil I – uanset om situationen udvikler sig, som I håber eller ej – opdage, at disse vigtige korsveje bliver bærende søjler i jeres åndelige udvikling (Neil L. Andersen, »The Divine Standard of Honesty«, Ensign, aug. 2017, s. 40).
Hvilke fordele og velsignelser er der ved at være ærlig og være retskaffen på arbejdet og i skolen?
Anvend det, I har lært
Præsident Russell M. Nelson har sagt:
Jeres dyrebare identitet fortjener dyrebar integritet! Vogt over den som den uvurderlige skat, den er (Russell M. Nelson, »Integrity of Heart«, foredrag på Brigham Young-universitetet, 23. feb. 1993, s. 7, speeches.byu.edu)
Hvad har I følt i dag, hvad angår integritet i uddannelse, som I gerne vil huske?
Hvad lærte I om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, der vil hjælpe jer, når I bliver fristet til at handle uærligt?
Hvad kan I gøre for at øge jeres ærlighed og retskaffenhed i skolen?