Seminar
Missionærforberedelse: Oversigt


»Missionærforberedelse: Oversigt«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Missionærforberedelse«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Missionærforberedelse

Missionærforberedelse

Oversigt

Vi kan hjælpe med at indsamle Israel ved at elske andre, fortælle om Jesu Kristi budskab og invitere dem til at komme til Frelseren. Gud velsigner missionærer, når de tjener flittigt og underviser mennesker i deres lokalsamfund og rundt om i verden. Gud tilvejebragte Mormons Bog til indsamlingen i de sidste dage.

Forslag til læseplan: Der er mange gode muligheder at overveje om læseplanen for disse lektioner. F.eks.:

  1. Undervis i nogle af eller alle disse lektioner hen mod slutningen af skoleåret, når ældre elever måske arbejder på at indsende deres missionspapirer.

  2. Undervis i nogle af disse lektioner, når eleverne studerer afsnit i Lære og Pagter, der hjælper os til bedre at forstå missionering. Nogle forslag er angivet ved siden af specifikke lektioner nedenfor.

Forbered undervisningen

Følgende information giver jer forslag til, hvad I måske behøver at forberede på forhånd til hver lektion.

Fortæl om evangeliet ud af kristuslignende kærlighed

Forslag til læseplan: Du kan overveje at undervise i denne lektion omkring samtidig med, at du underviser eleverne om Lære og Pagter 18. Vers 10-16 hjælper os til at forstå, hvordan Frelserens kærlighed fører til hans ønske om, at alle kommer til ham.

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå, hvordan deres kærlighed til vor himmelske Fader, Jesus Kristus og andre mennesker kan motivere dem til at fortælle andre om evangeliet.

  • Elevforberedelse: Giv eleverne udtalelsen fra Joseph Smith fra denne lektion. Bed dem om at forberede sig på at fortælle, hvordan denne udtalelse kan motivere nogen til at fortælle andre om evangeliet eller forberede sig til at tage på fuldtidsmission.

  • Billeder, der kan vises: Unge, der tjener i forskellige situationer; nogen, der fortæller om evangeliet

  • Video: »Feed My Sheep« (5:47, se fra tidskode 2:46 til 4:29)

  • Materialer: Blanke stykker papir, som små grupper kan bruge

Elsk, del og indbyd

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at lægge en plan om at fortælle andre om Jesu Kristi evangelium ved at bruge principperne om at elske, dele og indbyde.

Vælg at tage på mission

Forslag til læseplan: Du kan overveje at undervise i denne lektion omtrent samtidig med, at du underviser i lektionen »Lære og Pagter 30-36, del 1«, som fokuserer på årsager til, at Herren ønsker, at vi fortæller andre om hans evangelium.

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at få et ønske om at tjene Herren som missionær.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tale med en, som har været på en forkyndende mission eller en tjenestemission. Eleverne kan bede personen om at fortælle om forskellige måder, hvorpå Herren velsignede dem og andre gennem deres missionering.

  • Materialer: Eksempler på missionsopgaver på små stykker papir i en kurv; kopier af den første udtalelse af præsident Russell M. Nelson, som makkerpar kan drøfte

  • Uddelingsark: »Velsignelserne ved missionering«

  • Video: »Value of a Full-Time Mission« (5:22)

Mormons Bog er et værktøj til omvendelse

Forslag til læseplan: Du kan overveje at undervise i denne lektion omkring samtidig med, at du underviser i lektionen »Lære og Pagter 84:49-102«. Vers 54-57 hjælper os til at forstå vigtigheden af ikke at tage let på Mormons Bog.

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at føle vigtigheden af at styrke deres vidnesbyrd om Mormons Bog som forberedelse til at fortælle andre om Frelserens evangelium.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at bede et familiemedlem eller en ven, de har tillid til, om at fortælle, hvordan de første gang fik et vidnesbyrd om Mormons Bog. Tilskynd elever, der føler sig trygge ved det, til også at fortælle om deres egen oplevelse med at få et vidnesbyrd om Mormons Bog.

  • Materialer: Vis forskellige enkle stykker værktøj (eller billeder af dem)

  • Videoer: »A Book of Mormon Story« (5:15); »The Book of Mormon« (2:10)

Flid i missionering

Forslag til læseplan: Du kan overveje at undervise i denne lektion omkring samtidig med, at du underviser i lektionen »Lære og Pagter 4«. Vers 6 viser, at flid er en kristuslignende egenskab for dem, der ønsker at hjælpe til i Herrens værk.

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at søge Herrens hjælp til at blive mere flittige i deres liv og i deres forberedelse til at tjene som hans missionærer.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvordan følgende definition af flid beskriver Jesus Kristus. De kan også finde frem til beretninger fra hans liv, hvor han udviste flid.

Flid er en »vedvarende og tapper stræben især med hensyn til at tjene Herren og adlyde hans ord« (Guide til skrifterne, »Flid«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org).